Klar til udendørs leg, efterår og vinter

Slut nu

Processed with VSCO with hb2 preset

Glædelig fredag d. 13 : )

Jeg har gået og været sur de sidste par dage. Haft det sådan lidt øv over mig selv, egentlig.

Sagen er den (som jeg vist også har fået nævnt et par gange eller 100), at jeg har syntes det har været noget af en omvæltning, at gå fra tre til fire. Langt hårdere end at gå fra to til tre og langt hårdere end jeg nogensinde havde forventet. Det kom bag på mig.

Man kan eller skal jo aldrig gøre noget op i ‘hvem har det hårdest’ for det er så individuelt hvad man føler er hårdt, selvfølgelig er det det.

Men det gik bare op for mig, lige pludselig, at jeg ikke har det spor hårdt. At jeg simpelthen lige må tage mig sammen. Tiden er inde nu.

én ting er det følelsesmæssige omkring at acceptere, at jeg ikke kan være lige så meget til stede overfor min store dreng, som før.
Dét er der nogenlunde styr på nu, synes jeg faktisk. Vi har fået nogle gode rutiner der gør, at jeg føler at jeg kan være der næææsten lige så meget. Jeg er tilfreds og det gør ikke ondt længere.

Men så er der alt det andet, som jeg også har syntes har været hårdt. Og det er der, hvor jeg bare kan mærke, at jeg må og skal stramme mig an og liiige fokusere.

For jeg har det ikke hårdt. har masser af hjælp på alle fronter.

Jeg behøver ikke engang stå op om morgenen, hvis Isolde og jeg har haft en lidt for vågen nat – for verdens bedste far klarer alt omkring Saxo. Morgenmad, madpakkesmøring, aflevering, hentning. Vi har  bedsteforældre, der altid er på pletten. Og jeg kunne blive ved.

Og nej, Isolde er ikke en Saxo-baby – babyen man let kunne have med alle vegne, og som aldrig sådan rigtig var ked af det.
Isolde har temperament, en lille bestemt dame, der nok skal give os sved på panden utallige gange fremover.

Og ja I kommer muligvis til at se mig gå ned af Frederiksberg Allé, helt svedig og med en hidsig baby i vognen, flere gange.
Der skal generelt løbes lidt hurtigere herhjemme, men for fanden da, hvad så?  Hun er simpelthen SÅ skøn og jeg er drøn-taknemmelig. Tænk, jeg har en datter. Det er stadig vildt for mig.

Og det bedste af det hele. Storebror elsker hende af hele sit hjerte. Han frækkere end fræk for tiden, men overfor hende er der udelukkende kærlighed til overs. Han er så empatisk overfor hende og super engageret i hende, og det smelter sgu mit moderhjerte.

Jeg er heldig med de to. Og med ham den største (selvom jeg måtte købe min barselsgave selv). Jeg driller ham ofte med det, at han er mega ringe til det med gaver, men helt seriøst, ikke? Han er god på sådan ca alle andre punkter. Kæmpe overscoring lige der. Jeg er heldig.

Så nu er det slut med at gå og synes alting er hårdt. Kun love, startende fra i dag. Fredag d. 13. Solen skinner og nu har vi efterårsferie, så godt som to selvstændige altså kan ; )

   

11 kommentarer

  • Mia

    Dejligt indlæg 🙂 men kan kun give dig ret der. Jeg oplevede også det var meget hårdere at få barn nr. 2 end barn nr. 1

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte S

    Jeg synes også det var overraskende hårdt at blive mor til to. Det kom virkelig bag på mig. Også selvom lillesøster verdens nemmeste baby, sådan en der aldrig græder og sover igennem om natten. Og også selvom storesøster har taget så godt imod hende og elsket hende fra dag et. Selvom vi har fire bedsteforældre og masser af søskende, der står på spring til at hjælpe. Tror det var meget i mit hoved. At jeg ikke kunne være der så meget for storesøster som før. At jeg ikke kunne fordybe mig 100% i lillesøster dagen lang, som jeg kunne under første barsel. Men det kører. Det er blevet bedre og bedre for hver dag. Nu er det faktisk helt nemt. Lillesøster er et halvt år efterhånden, og jeg er meget bevidst om hvor heldig jeg er. Tænk at jeg er mor til to smukke, sjove og skønne piger 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hel Emili.
    Jeg kom sådan til at tænke, med dette indlæg, hvor du nævner en lidt udfordrende Saxo, om du evt kunne lave et indlæg med eksempler på, hvordan du “tackler” Saxo i de lidt mere udfordrende situationer? Jeg har en fornemmelse af, at din opdragelse er konsekvent, men kærlig og ikke nået råben og skriger. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre nogle konkrete eksempler på, hvordan du bærer dig ad ☺️ Hvis du har lyst..
    knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så dejligt når man lige stopper op, kigger sig omkring og opdager at man faktisk har det helt fantastsisk selvom man også kan være træt osv. Hav en dejlig weekend! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Det bliver bedre. Kunne skrive præcis det samme om vores storedreng og lillesøster. Gud hvor er savnet stort til den store og hvor kan det bare være svært at få en helt almindelig skrige baby, når den første ikke var det. Og hvor blev de lange cafedage af, hvor man kunne trille hjem 17.30 😂 Mor til to er fedt, vildt, hårdt og skønt. Keep up the good work

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • F

    I morges stod min 1 årige op kl 04.10, og jeg har en del gange i løbet af dagen sagt pyt, fordi jeg ikke får noget ud af at fokusere på de negative.. og tak fordi du lige gjorde mig opmærksom på det endnu engang 🙂 mit andet barn er også en helt anden type end mit første. Hun har vanvittigt meget temperament og sidder aldrig stille 😅 men hun er selvfølgelig sød alligevel 🙂👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Man må gerne sige, at det er hårdt!
    Uanset hvilken grad det er. Kan du fortælle lidt mere om hendes temperament? Hvordan kommer det til udtryk?
    Min baby på 3,5 mdr er sgu også sur ret tit haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Skønt indlæg! For alt er relativt. Jeg hanker også op i mig selv, når jeg er blevet negativ/sur/frustreret over mange unødvendige (relativt) ting.
    Elsker at følge med hos dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker at det er helt “normalt” som du har det ♥
    Det må være det der med at være i baby boblen ♥ så skønt og alligevel så hårdt.
    Som du også skriver er det hårdt at du ikke kan være så meget til stede overfor din store dreng – mon ikke vi skal tænke at det med at få en søster eller bror er med til at gøre den store mere selvstændig , sej og modnes til at klare flere ting i livet.
    Rigtig god weekend.
    Kh Anja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • <3<3<3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til udendørs leg, efterår og vinter