Weekenden

Byen: Det helt rigtige sted for os

unnamed-1

I en tid hvor rigtig rigtig mange af vores venner naturligt og forståeligt vælger hus og have-livet i provinsen til, er jeg mere forelsket i min by end nogensinde. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men jeg kan mærke det helt nede i maven. I dag gik jeg gennem København, som lyste op af solen, og lykkefølelsen var ikke til at tage fejl af.
Jeg føler, at vi er landet det helt rigtige sted. Lige her i smørhullet af Frederiksberg.

Vi har leget med tanken om hus og have mange gange. Talt for og imod.

Det der virkelig trækker, specielt om sommeren, er idéen om egen have. At man bare lige kan åbne dørene. Ikke behøve traske på legeplads, men at ungerne kan lege ude fra morgen til aften i weekenden. Det må være helt fantastisk. De fleste børn (tænker jeg) nyder at være ude, og det gælder altså også vores.
Jeg voksede selv op i hus, og jeg har godt nok mange gode minder fra haven, primært i sommermånederne.
Åh jeg ville give meget for sådan en have, uden tvivl.

Meeeeen.

Jeg er udpræget by-menneske, i en sådan grad, at jeg, efter blot et par dage i vores ellers så skønne sommerhus, får kuller og længes tilbage til larm og bil-os. Vitterligt.
Jeg synes det kan være super dejligt, at gå en tur ved strand og skov en sommerdag. Trække vejret helt ned i maven og lade skuldrene sænke. Men jeg har ikke behov for det hver dag.

Jeg har (desværre) en grundlæggende angst for at være alene, og bl.a derfor føler jeg mig utrolig tryg i byen, hvor der er mennesker omkring mig hele tiden.

Jeg forestiller mig, at jeg ville føle mig komplet ensom i et hus udenfor byen. Og jeg ved, at det ville være et problem for mig, at skulle sove alene med børnene i et hus, f.eks hvis nu Casper skulle ud at rejse. Der er jeg bare for bange af mig, og ville kunne køre mig selv helt op. Mega irriterende, men sådan er jeg.

Jeg knuselsker min cykel og jeg elsker at jeg, når altså jeg ikke er på barsel med en lille tut på tre måneder, bare lige kan springe op på min cykel, og mødes med en veninde til et glas vin. Det spontane aspekt.

En anden, og måske den vigtigste, faktor er selvfølgelig også, at hele vores familie bor i byen, så i forhold til bedsteforældre-hjælp ville det være temmelig tosset at flytte nogle steder.

Bliver vi i byen altid? Jeg håber det lidt. Men man ved jo aldrig.

Havde vi uendelige penge på kontoen, ville vi nok købe os en villa på Frederiksberg, selvom det ville kræve lidt psykolog-timer, så jeg kunne lære at hvile i, ikke at have trygheden ved tanken om søde naboer, overboer og underboer.
Det tror jeg nok ville være drømmen. Men så skal vi nok vinde i lotto, hvilket vist ikke er så sandsynligt ; )

Hvad med jer? Bor I i byen? På landet? I lejlighed eller hus? Og hvad drømmer I om?

 

 

 

   

14 kommentarer

  • Ida

    Hus i provinsen – naturen betyder rigtig meget for mig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi bor i lejlighed på indre Østerbro og elsker området. De sidste 2 år har vi brugt på at kigge på huse og lejligheder. Vi har mange gange besluttet at flytte ud af byen (for at få et hus), for derefter at beslutte os for at blive i lejligheden (for at blive i byen) også istedet bygge et nyt sommerhus (vi har et uisoleret sommerhus, man kun kan bruge om sommeren). Vi var derfor heldige da, min svigerfar forslog, at vi kunne købe hans halve dobbelthus på Frederiksberg, det er en perfekt blanding af det hele for os og kvarteret er virkelig hyggeligt og som en lille oase på Frederiksberg med blinde veje osv. – Så skal jeg bare lære at leve med, at vi kommer det længere ud og væk fra vandet. Det kommer jeg til at savne ved Østerbro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lou

    Efter 15 år i København, flyttede min kæreste og jeg tilbage til vores begges barndomsby, Aalborg for snart 2 år siden. Jeg havde på forhånd ikke troet, at jeg ville savne København så meget som jeg i virkeligheden gør. Jeg var færdig med København/Vesterbro, træt at mennesker over alt og hele tiden. Det var svært med pasning af vores dreng, fordi begge vores familier bor her i Aalborg. Vi valgte derfor at rykke til hus og have. Og vitterligt, jeg elsker det, vores dreng elsker det og vores nyfødte kommer sikkert også til det. Det er skønt med mere plads, og præcis som du nævner, haven – den er nærmest det bedste ved det hele, og ikke kun om sommeren. Vi har fået søde naboer, gode jobs og skønne institutionspladser. Men ligeså meget som jeg elsker vores beslutning, ligeså meget savner jeg også skønne Vesterbro. Savner vennerne, spontaniteten, at gå en tur op af Frederiksberg Allé, at smutte i Sdr. Marken med vores hund og i Frb. Have med barnevognen. Men vi bliver, for vigtigst af alt, så fungerer vores hverdag nu, det tror jeg ikke den ville gøre på samme måde i Kbh. Og så må Kbh være vores ferieby, hvilket vi også snakkede om inden vi flyttede ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Vi bor laaaangt ude på landet og jeg ELSKER det. Vi bor på en kæmpe grund med den skønneste udsigt, og så har vi en skov og sø i baghaven. Havde ikke troet for et par år siden, at jeg kunne blive glad for det, da jeg også selv er udpræget bymenneske. Det troede jeg i hvert fald. Men min mand er opvokset på en gård og en rigtig bonderøv indeni. Han ville så gerne. Så da vi begyndte at kigge på hus kiggede vi på det hele og krydsede fingre for at der en dag ville komme et vi begge kunne lide. Vi har set på både lejligheder, villaer og landsteder. På indflytningsklare, renoveringsprojekter og nybyg. Det tog over tre år. Men jeg vidste det allerede da vi stod i indkørslen til det der nu er vores hus. Mavefornemmelsen var der bare og jeg er glad for det værd dag. Men er også sikker på, at det ikke er alle steder på landet jeg ville trives. Der er bare rigtig mange faktorer der går op i en højere enhed her. Så det er helt perfekt. I hvert fald for os

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er også udpræget bymenneske! Kan virkelig også godt lide tanken om have og ro, men jeg tror også at jeg vil savne KBH for meget. Måske en gang i fremtiden det kan overvejes, når metroen findes overalt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Vi bor også på Frederiksberg med vores datter og en lille baby mere på vej, og imens jeg bliver mere og mere forelsket i byen, vil min kæreste rigtig gerne ud af byen. Helst på en gård, og jeg må indrømme, at jeg nok også er bange for at være alene. Jeg ville synes, det var så uhyggeligt at skulle være alene langt ude på landet, og med meget langt til den nærmeste nabo.
    Vi finder selvfølgelig et kompromis på et tidspunkt, men lige nu føles det godt nok meget langt væk, det kompromis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender virkelig godt angsten for at være alene, jeg hader det! Jeg har også angsten for at være alene når min kæreste har rejse arbejde, det så træls!

    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Sofie

    Åh jeg kender så godt angsten for at være alene! Det har jeg også altid haft og det er kun blevet værre efter jeg er blevet mor, faktisk føler jeg mig ikke en gang tryg i vores lejlighed længere.. jeg lukker ikke et øje når min kæreste ikke er hjemme :-/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amanda

    Det er en klassisk diskussion jo – byen eller ej! For et år siden solgte vi vores lejlighed i byen og rykkede nord for København. Jeg troede, at jeg ville få kuller og savne byen, men det gør jeg faktisk ikke, overraskende nok. Derimod har jeg fået øjnene op for rigtig natur – det kan altså noget andet end søerne, hvor jeg boede før 🙂
    København er stadig en skøn by, og den er jo ikke længere væk end 15 min med toget, så vi bruger byen mindst lige så meget som før. Hvis ikke mere faktisk. Synes at vi får begge verdener: Naturen og byliv. Så nu, et år senere, ville jeg ikke bytte for noget i verden. Jeg elsker vores hus, og at vi har en have. Det er virkelig noget af det, der gør forskellen.
    Vi er jo alle forskellige og har forskellige behov. Det tog mig også et stykke tid at lære at være alene hjemme uden min mand. Det er især i vintermånederne at det er sværest, fordi det jo er mørkt hele tiden. Men her et år senere har jeg vænnet mig til det.
    Og så er det jo ikke nødvendigvis by eller ikke-by. Vi bor i en forstad med søde naboer på alle sider, og det naboskab man har i et villakvarter (hvor man ikke kan høre naboen skændes) det er bare anderledes end i Kbh 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Vi flyttede for 2,5 år siden fra byen og til min hjemby i provinsen. 30min med S-tog til Nørreport. Efter vi er flyttet kommer jeg aldrig ind til byen, undtagen når jeg besøget veninder der.
    Vi er begge opvokset i hus, og bor også sådan nu. Vores ultimative drøm ville ære nybyg, men kommer ikke til at ske 🙈 så vi elsker vores 70’er hus som vi løbende har gjort lidt ved.
    Hele min lille familie bor inden for 1,5km rundt om os, og det betyder alt!! Virkelig. Vi er også børnefamilie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Min kæreste og jeg bor i en skøn herskabslejlighed midt på Frederiksberg C – jeg elsker lokationen og lejligheden, men hold kæft (undskyld mit danske..) hvor jeg dog bare hader at have naboer til alle sider. Jeg går virkelig og drømmer om et skønt hus en dag, for jeg skal uden tvivl ikke bo med folk så tæt på resten af mit liv, det er helt sikkert. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Celina

    Vi er ved at bygge hus i provinsen, og jeg kan mærke, at det er det helt rigtige for os! Vi valgte det for at få en have til ungerne og komme tættere på bedsteforældrene – og selvfølgelig mere plads end vi havde i lejligheden. Min største udfordring bliver også klart at skulle undvære byens puls, men jeg tror, at jeg får det fint med at kunne vælge byen til, når jeg selv har lyst. Jeg bryder mig heller ikke om at være alene hjemme, men omvendt dig følte jeg mig meget alene i vores lejlighed. Vi boede i almen bolig, og jeg kendte ingen af naboerne. I vores nye hus er vi allerede blevet gode venner med naboerne, selvom vi ikke engang er flyttet rigtig ind endnu! Så jeg tror bestemt ikke jeg kommer til at føle mig ‘alene’, selvom vi skal bo i provinsen 🙂 Men jeg kan godt se, hvad du mener – det kommet helt sikkert også an på, hvilket kvarter og lejlighed man bor i. Jeg kender ikke så meget til Frederiksberg (vi bor i Aarhus) – men det virker som et rigtig skønt sted 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Har I mon leget med tanken om at købe en villa hvor der også er plads til dine forældre og/eller olde? Så skal du ikke være alene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Nej ikke for alvor, for vi har det godt her, men det ville da være drømmescenariet – såfremt man altså kunne finde noget, hvor der var plads nok til at have et privatliv også. Og så er vi vist ude i noget der koster en masse masse masse millioner – som vi ikke har. Hehe : D

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekenden