Fra weekenden

Om ikke at have travlt

fullsizerender

Jeg har i sandhed fundet ud af, hvor hurtigt tiden flyver, når børn er en del af det. Kliché? Jo jo, men seriøst. Saxo bliver fire år om mindre end to måneder. Fire! Og Isen? Jamen jeg har jo lige født hende, eller?

Og selvom Saxo selvfølgelig stadig har brug for sin mor, mig. Så er han bare så godt på vej til at blive stor. Han har sit helt eget univers, interesser og hobbyer, jeg ikke er en del af, gode kammerater, legeaftaler med børn fra børnehaven osv.

Og før vi ved af det kalder skolen, og så tænker jeg, at vi for alvor vil føle, at vi har et stort barn.

Og det er pisse fedt. Virkelig. Jeg elsker udviklingen, at han bliver ældre og mere selvkørende. Jeg elsker, at have et stort og selvstændigt barn.

Det er bare gået så ufatteligt stærkt. Og med den erfaring i mente, betyder det også, at jeg virkelig ikke har travlt med noget som helst omhandlede Isolde.
Jeg har ikke travlt med at begynde på fast føde, stoppe amning, få mig-tid, få hende i tremmeseng, ind på eget værelse, ‘lære hende’ at falde i søvn selv eller lade hende passe af pædagoger i en institution, overhovedet.

For jeg ved nu, at det kommer tids nok og før end man regner med. Det går SÅ stærkt.

Institutionsdelen især, er noget, der fylder mine tanker pt.
Hun skal selvfølgelig gå i samme institution som storebror, og jeg har nu fået talt med dem dernede, om mit ønske, som er, at hun ikke skal starte før hun er halvandet år gammel (og aller helst endnu senere). De satser på, at de kan få hende ind deromkring. Det er jo dejligt. Så det er min foreløbige plan.

Er der noget jeg fortryder her i livet, så er det at jeg sendte Saxo i vuggestue da han var 12 måneder gammel. Før han kunne gå, før han havde et sprog og før han havde en evne til at kunne fastholde et mentalt billede af Casper og jeg når vi var væk.

Jeg fortryder det fordi jeg ved, at det ikke var det bedste vi kunne tilbyde. Jeg fortryder at jeg ikke brugte tiden med ham, da han havde aller mest brug for mig. Og ja, også selvom han altid umiddelbart har trives i sin institution.

Men jeg er fortrøstningsfuld. Han er robust og mega sej, ingen skade er sket.

Men jeg vil selvklart gerne gøre det anderledes med Isolde. Så det er planen. Ingen vuggestue før hun er 18 mdr, mindst. Jeg håber det kan hænge sammen. Jeg er selvstændig, så intet er sikkert. Vi må se til den tid.

Men shit, jeg har mange tanker om det hele.

Mest omkring mit arbejdsliv, som jeg jo elsker. Jeg er heldig at kunne arbejde fra hjemmet. Men kan jeg overhovedet få lavet bare en lille smule med Isolde “på slæb”? Selv nu, hvor hun jo stadig er så lille og hun sover temmelig meget, er det svært for mig at nå noget. Og lets be honest, børn er krævende. Der er gang i den konstant, og det kan være pisse hårdt. Jeg har ikke noget behov for at romantisere livet med småbørn, for uanset hvor elskede de er, ér det også bare virkelig hårdt arbejde.

Jeg må håbe at Isen til den tid gider sove nogle lange lurer, så jeg forhåbentlig kan få lidt tid til at arbejde når hun sover. Og så håber jeg stadig på, at noget familie kan træde til, så jeg måske kan få en-to arbejdsdage om ugen. Det ville være så optimalt. Men det er stadig uvist. Det hele er uvist og helt seriøst, den lette løsning for os allesammen havde været at smide hende i vuggestue når hun fylder et år. Så kunne jeg arbejde, tjene penge og have masser af mig-tid.
Men jeg kan ikke bære det i mit hjerte. Ikke fordi jeg ikke kan undvære hende og har brug for at være sammen med hende 24/7. Sådan er det faktisk ikke. Men jeg vil ikke byde hende institutionslivet så tidligt.

Så for nu er det planen..

Sååå hvis der sidder nogen derude med små børn på alder med Isen, som også satser på at blive hjemme længere tid, så råb lige højt, ikke? Så laver vi da en legestue ; )

   

16 kommentarer

  • Amalie Molzen

    Hvor er det dejligt for jer, tillykke med beslutningen. Jeg hjemmepasser min søn på 16 mdr. og har ingen planer om at lave om på det foreløbig. Aldrig er min tid fløjet så hurtigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg gik hjemme til min datter var klar til andet – og hun var først klar da hun var tæt på 3år. Det føltes SÅ rigtigt og alle parter og alt andet løser sig hvis man vil det nok🙏🏼 Facebook er vidunderlig til at finde ligesindet og legegrupper. Grupperne hedder noget i stil med ‘hjemmepassere’ og så et bynavn eller bydel☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • O

    I Københavns kommune kan man dele en dagplejeordning med en anden mor. Så skiftes man til at passe hinandens børn (og får penge for det).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Har en datter på knap 4 mdr og mange af de samme tænker.
    Overvejer seriøst at sige mit job op 🙈
    Tjek hjemmeunger.dk – der er mange gode fifs og legestuer mm.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    hold da op hvor er din datter køn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Jeg har det helt på samme måde som dig. Gik hjemme med storesøster til hun var 18 måneder – ville egentlig ønske at jeg havde haft hende hjemme indtil 2 år.

    Planen er at holde lillebror hjemme til minimum 2 år.

    Hver eneste dag føler jeg mig simpelthen så taknemmelig for at det er muligt for os 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Hvor skønt for jer <3 Hvor gammel er lillebror nu?
      Og har du nogle tips til gode legestuer eller andet? : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MorT2

    Hvor kan jeg nikke genkendende til det du fortæller. Vores store kom i institution som 11 måneder. Jeg ville ogsåsom dig gerne vente med lillesøster, men jeg kunne hurtig fornemme hvordan hun elskede at være med nede i vuggestuen når vi skulle hente og aflevere storebror. Ikke at hun legede med de andre børn, men hun synes det var meget spændende med de store. Så hun startede faktisk tidligere end planlagt, men med meget korte dage istedet. Set i bakspejlet havde storebror nok mere brug for at vente, hvor lillesøster bare trumler der ud af. Jeg talte med pædagogerne om det, som sagde at det bedste sted er hos mor og far, men når det er sagt, så når de også en alder hvor de har brug Gfor mere. Så man skal nok selv være rigtig rigtig god til at skabe et børnemiljø og ikke bare gymnastik 1 gange dagligt, (afhængig af ens barn) helt optimalt ville jeg synes det var, hvis man i perioden fra 12 måneder til 24, lavede en form for vuggestue med andre børn, en pædagog til at styre det, og ellers en forældre Per barn. Bare en ekstrem tanke, som i realiteten nok ikke vil fungere. Men lige det scenarie tro jeg vhavde været perfekt for mit barn. Jeg tager hatten af for sin beslutning! Jeg tror bestemt ikke du vil fortryde det og jeg håber for dig at din natter vil sove bedre end min datter, så du slev kan komme igang med dit eget når i når der til. 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg er typen der var ved at blive bims den sidste måned på barsel. Jeg så frem til at starte på arbejde igen efter 13 måneder hjemme. Og med en vuggestueplads med de mest fantastiske pædagoger, som vi kender fra storesøster, var jeg ikke et sekund i tvivl om at det var det helt rigtige tidspunkt. Eller det kunne ikke være så meget anderledes, da vi havde brugt alt barsel og måtte endda bruge ekstra ferie, før vi fik plads i vuggestue. Indkøring er gået SÅ nemt og afleveringerne om morgenerne går stadig her på 4 måned fantastisk godt. Hun er ikke ked af det når jeg går, er bare helt vildt interesseret i de andre børn og alt legetøjet. Hun hygger sig med de andre børn, leger og udvikler sig og jeg føler bestemt ikke at, det at gå i vuggestue fra 1 års-alderen skulle være en, dårlig ting for de små. Med mindre at de går et sted med inkompetente pædagoger eller mangel på tid eller andet dårligt.

    Egentlig vil jeg bare også frem til at, når nu rigtig mange forældre skal tilbage på arbejde, efter de der 43 uger(som jeg mener det er man har med løn, i langt de flestes tilfælde), er det ikke altid så slemt, hverken for mor/far eller barn. Mit barn stortrives i vugger, jeg trives på arbejde og det er så dejligt at hente mine to piger om eftermiddagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gud, hvor jeg elsker det her indlæg. Jeg har det jo på præcis samme måde med Vagn Oskar. Han skal aller tidligst starte i institution til august/september når han er omkring 17 måneder. Forhåbentlig kan jeg trække den længere. De bliver så hurtigt store og tiden med dem er så dyrebar. Den kommer aldrig igen. Hellere et lavere budget, end mindre kvalitetstid, hvis man har muligheden, selvfølgelig.
    Vi vil i hvertfald gerne lege “legestue” med dig og Isen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Lige præcis. Du bliver så glad for det Caroline. Og før du ved af det er Vagn Oskar fire år og elsker sin børnehave : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diar

    Jeg er ved at køre min søn på 12 mdr ind i vuggestue, og jeg har det SÅ svært med det.. Føler heller ikke det er det bedste jeg kan tilbyde, men samtidigt bliver jeg også “nødt” til at vedligeholde min karriere. Puha! Så føler med dig med disse slags tanker og indlæg…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Øv, det burde ikke være sådan, når du har det svært med det. Kram til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde Andresen

    I mine øjne virker du som en meget omsorgsfuld og kærlig mor, og jeg synes virkelig dine tanker er vigtige og meget fornuftige – min mor gik selv hjemme med min tvillingebror og jeg til vi var 1 år og 8mdr, og det er både noget mine forældre og min bror og jeg er meget glade for (også den dag i dag, og vi fylder snart 23) Og jeg er faktisk ret stolt af den beslutning, mine forældre valgte at tage, og jeg er helt sikker på, at den ekstra tid med din søde datter viser sig at være godt i det lange løb også – det har det hvert fald være for os! Det ville jeg bare lige skrive – så rigtig god aften herfra! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selvom jeg ikke har børn endnu så synes jeg også tiden går så ufatteligt hurtigt. Og det er mest fordi jeg har så mange drømme og så mange ting jeg vil gerne, men jeg kan sgu ikke nå det alt sammen hvis jeg samtidig ikke skal blive for rundtosset. Så forstår godt du har travlt med sådan to små oveni hatten! 😊 God aften.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra weekenden