Byen: Det helt rigtige sted for os

Tanker om fødsel

skaermbillede-2017-09-14-kl-11-44-42-copy

Det er simpelthen så skørt. Efter fødslen af Isolde var jeg ret sikker på, at jeg aldrig, som i ALDRIG, ville få lyst til at føde igen.

Jeg synes som bekendt ikke, at jeg havde verdens fedeste fødselsoplevelse. Og det handlede altså ikke om, at jeg ikke fik “drømmefødslen i vand” eller en “naturlig fødsel” uden medicinsk smertelindring. Nej det kunne ikke røre mig mindre, ligesom at havde det endt i kejsersnit, ville det også have været helt fint for mig.
Nej, det handlede egentlig bare om, at vi havde en oplevelse af travlhed på fødegangen, hvilket gjorde os utrygge.

Men nu har jeg tænkt det igennem, flere gange. Og jeg tror godt jeg ved, hvad der skulle til, for at jeg kunne få en mere tryg oplevelse næste gang.
Og den seneste uges tid, har jeg taget mig selv i, flere gange at tænke på hvordan en sådan næste fødsel måske kunne udspille sig.

Fødsler er jo ikke ens, I know I know. Men nu er begge mine startet med vandafgang. Så måske ville fødslen også starte med vandplask…

I så fald ville jeg efter vandafgang, gøre alt for at udskyde fødegangens stress og jag så længe som muligt, så der var de bedst mulige betingelser for, at mine veer kunne komme ordentligt i gang af sig selv. Jeg tænker noget med afslapning i hjemmet. Dejlig musik, lidt massage. Heeeelt ro på.

Og gik de ikke i gang af sig selv, de veer, ville jeg ikke frygte ve-droppet på hospitalet. Til gengæld ville jeg bede om en epidural lang tid inden, at det drop blev skruet op på maks styrke (for det gør nas, kan jeg fortælle jer). Jeg åbnede mig ikke en centimeter af det drop. Først da jeg fik en epidural og min krop slappede af, arbejdede min krop med mig. Og det synes jeg egentlig giver meget god mening.

Og min frygt for at mit tidligere kejsersnit ar ville springe op, ville slet ikke være et issue, som det var til fødslen af Isolde. For så var det nok bristet første gang, tænker jeg. Jeg tror ikke jeg ville skænke det en tanke, egentlig.

Sidst men ikke mindst ville jeg hyre en privat jordemoder. En som simpelthen skulle tage med mig på hospitalet og sørge for, at jeg var tryg hele vejen igennem. Jeg aner ikke hvad sådan noget koster, men jeg kan ikke rigtig tænke på noget bedre at bruge mine penge på. Ville sådan ønske jeg havde tænkt på det, til fødslen af Isolde. Man ved jo ikke hvilken jordemoder man får, og hvis man får en mega sej en, der gør en tryg er det jo perfekt. Jeg ville dog aldrig satse og tage chancen igen.

Hmm. Noget indeni mig har virkelig lyst til at prøve kræfter med sådan en fødsel igen. Det er lidt sjovt, at det er sådan jeg har fået det.

Men skal vi overhovedet have flere børn?

Det tror jeg ikke. Jeg har ikke super meget lyst til at gennemgå endnu en graviditet, hvis jeg skal være ærlig. Synes simpelthen det er hardcore for både krop og psyke.
Jeg kan faktisk rigtig godt lide tanken om tre børn. Jeg har selv to søskende og det er skønt <3
Men der er også noget med min lyst til at være 100% nærværende for de børn jeg laver. Det er dejligt, men det er også, hvad skal jeg sige, meget på ens skuldre?

Måske det er bedre, for mig, blot at kunne fokusere på de to jeg har. Kan I følge mig?

Så men det er jo fuldkommen umuligt at sige nu. Uanset ville en tre’er først være om mange år, og til den tid giver det nok sig selv. Om man har lysten eller ej : )

Tak fordi I læste med!

   

9 kommentarer

  • Lærke

    En privatjordmoder, der følger hele graviditeten før, under og efter fødslen koster omkring 33.000 kr. Sygeforsikring Danmark giver faktisk tilskud 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Med begge mine to fødsler, havde jeg alle veerne hjemme. Da jeg kom på hvv. hvidovre og Riget, var jeg åben og klar til at presse med det samme. Den ene gang, tog det 45 min og den anden gangsmå 20 min før baby var ude. Skønt ikke at skulle ligge på hospitalet og deale med, andre folk end sin mand, men måske lidt for præcis timing og lidt for nervepirrende, når vi tænker tilbage på, hvor tæt på det kunne ha været fødsler i bilen. Havde begge gange presseveer, langt inden jeg var kommet op på briksen. Faktisk begge gange hele vejen i bilen. Så er der langt fra Nørrebro til Hvidovre:)
    Ellers gode og hurtige fødsler og supersødt og kompetent personale på begge hospitaler. Dog en del ventetid, bagefter, men kan forstå, at det er normalt, når alt er gået godt og blodtab eller bristninger. Da de jo skal hen og hjælpe hos en anden, hvor der måske er komplikationer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg forstår dig godt. Jeg havde en fantastisk fødsel. Eller: jeg oplevede den som fantastisk. Den var hverken hurtig eller ukompliceret, men der var god ro på fødegangen, jordemødrene var hos os hele vejen igennem (vi nåede to pga vagtskifte), og selv til allersidst, hvor personalet også talte to børnelæger, en fødselslæge og en sosu’er, var der helt ro og tryghed omkring, at min krop skulle have lov at arbejde. Jeg fik en epidural cirka halvvejs, og det var klart den bedste beslutning for mig. Min allerførste tanke efter fødslen, altså inden navlestrengen overhovedet var kappet, var ‘Det kan jeg da sagtens gøre igen!’.
    Efter et forløb med fødselsangst (som vores sygehus heldigvis også tog alvorligt og tilbød coaching for), er det jo fantastisk at få så god en oplevelse og sidde her og glæde sig til fødsel nr. 2 lige om lidt. Er slet ikke i tvivl om, at ro og tryghed betød alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Jeg kan sagtens følge dig. Jeg havde en komplet marerids-agtig fødsel første gang (for godt og vel 15 år siden): Vandafgang, feber, ve-drop i 5 timer – som INTET gav, udover en forpint fødende, et påvirket barn, et forsøg på at stoppe fødslen (da jeg “kapitulerede” og bad om epidural), egne veer i gang, epidural, et mere påvirket barn, ve-drop igen, et endnu mere påvirket barn, læge med hård sugekop, barn der ikke trak vejret og straks blev overflyttet til andet sygehus, os i ambulance bagefter, svært sygt barn den første tid – men som på mirakuløs vis kom sig fuldstændig (næsten..).
    Well… jeg tænkte, at det gør jeg ALDRIG igen! Cut me open instead! Lægen og jordemødrene indrømmede, at de skulle have fået vores datter ud tidligere. Og var da heller ikke sene til at garantere os et kejsersnit, hvis der blev en næste gang. Og det gjorde der jo.
    Men efterhånden som min anden graviditet skred frem, begyndte jeg at tænke mere og mere over, at vi formentlig ikke skulle have flere børn end de to. Og ville jeg så gerne havde, at mine fødselsoplevelser var 1. Et mareridt, og 2. Et kejsersnit? Ikke at der er noget som helst galt med et kejsersnit, men jeg ville skidegerne opleve en “normal” fødsel.(At vores søn så vendte forkert, og dermed var ved at forpurre det hele, er en anden sag.. han blev vendt manuelt, og så var vi klar!)
    Min mand og jeg valgte at have min søster med ved min 2.fødsel. Fordi den første gang jo også havde været ret traumatisk for min mand, og jeg ville gerne have, at han også fik én at læne sig lidt op ad, så han kunne få en god oplevelse. Så vi tog min søster med – som vi begge var trygge ved, og som vi kunne være helt os selv overfor.
    Og det blev virkelig en fantastisk fødsel! Vi hører til et relativt lille fødested, og jeg var den eneste fødende dén nat. Så vi havde en formidabel jordemoder og en studerende ved vores side hele vejen. Jordemoderen fortalte så også efterfølgende, at var der kommet andre fødende til, havde jeg stadig haft en jordemoder til rådighed hele tiden pga. min første fødsel.
    Det var simpelthen sådan en god oplevelse. Og jeg er SÅ glad for, at jeg besluttede mig for at “prøve selv”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Uha. Jeg har netop født for 16 dage siden. Fra da jeg fik første ve, så gik der 8 timer før vi tog afsted. Det at være hjemme var så rart! På fødegangen åbnede jeg mig hurtigt, og var pludselig 10cm åben, men ham den lille stod slet ikke på bækkenbunden. Man skal så egentlig føde indenfor en time, ellers får man ve-drop. Dog kan man ikke få epidural, når man er så langt i fødslen. Men grundet din fødselsberetning ønskede jeg på ingen måde det ve-drop, og havde heldigvis en fantastisk jordemoder samt studerende, så fik lov med hjælp fra tyngdekraften at presse ham både ned og ud selv 💪🏻 Og havde en så god oplevelse! Der var nu slet heller ikke travlt på OUHs fødegang den dag. Så ville egentlig sige tak for du berettede din fødsel, det har helt sikkert gjort min fødsel helt fantastisk i stedet for fuld af (værrere) smerter og ve-storm. Så tak for din blog og åbenhed 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg fødte selv for 8 uger siden, og selv om jeg havde en elendig graviditet og en overvældende hurtig fødsel (på den skræmmende måde), så går jeg lidt og leger med tanken om at få en 3’er om et par år.
    Jeg havde ellers svoret, at to børn måtte være nok.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg vil også slå et slag for hjemmefødsel- jeg har lige født min nr.3 i mit køkken og det var den mest fantastiske oplevelse. Nr.3 barn er skide hårdt, men at se de 2 andre store børn sammen er så vildt og mit hjerte er generelt ved at eksplodere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Vil lige slå et slag for hjemmefødsler, fødte selv min søn (andet barn) hjemme i vores stue i sommers og det var den mest trygge og afslappede følelse (så afslappet som en fødsel nu kan være.) Mine veer var meget mere effektive end første gang og det var den absolut bedste fødsel jeg kunne forestille mig!
    Har præcis de samme følelser som dig i forhold til at få nummer 3. Tænker man skal have graviditeten lidt mere på afstand før man kan beslutte det helt.. Og så skal jeg træne op til en graviditet, hvis der bliver en næste gang, det har jeg lovet mig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Byen: Det helt rigtige sted for os