Året der gik

img_5836-copy

God formiddag.

Jeg håber I alle har haft en vidunderlig jul <3 Vi har haft nogle rigtig rare dage i familiens tegn, men for at være helt ærlig, så glæder jeg mig til at få pakket alt julepynten ned og ligesom starte på en frisk. Sådan har jeg det hvert år efter jul, og i år ingen undtagelse. Kender I det?

Jeg tænker at bruge nogle af dagene her mellem jul og nytår, på at få filmet mine svar på alle jeres super gode spørgsmål. Det går lidt langsomt pt, da vi er ramt af noget sygdom og skranter alle fire, men jeg prøver så godt jeg kan. Indtil da kommer her en lille gennemgang af vores 2017:

2017 gik naturligt en del op i graviditet, da jeg var gravid stort set hele året. Det startede “tungt ud” med mig der var fuldstændig lagt ned af kvalme og opkast. Ja og det var ikke pga. en festlig nytårsaften. Nytårsaften var jeg nemlig gået tidligt i seng. Det var selvfølgelig Isolde “der drillede”.
Jeg har været ramt af kvalme og opkast i begge mine graviditeter, dog var det langt slemmest med Isolde. Pyha, jeg får nærmest kvalme nu, af at tænke tilbage.
1 januar 17′ drømte jeg mig tilbage til januar 16′ og svor at jeg ikke skulle befinde mig i DK januar 18′. Det kommer jeg så til alligevel. Denne gang dog forhåbentlig uden kvalme : D

I vidste ikke at jeg var gravid, men et par af jer gættede det, da I spottede mine Sea Band armbånd her (de hjalp i øvrigt ikke en dyt).

Og så blev Saxo 3 år..  <3

I slutningen af februar stilnede kvalmen en lille smule af og vi havde os en Date Day på Skodsborg. Dét glæder jeg mig til at vi kan gøre igen en dag <3

I marts fortalte jeg jer at jeg var gravid og jeg afslørede også kønnet på baby i maven.
I marts tog vi også på en dejlig weekend til Ystad Saltsjobad, hvor jeg stolt kunne fremvise en bule på maven : )

Og så viste jeg jer lidt fra vores badeværelse..

I april fyldte jeg 29 år (hvilket også betyder, at jeg freaking fylder 30 år lige om lidt! Hvad sker der for det))!
Jeg skrev også lidt om min angst.

I maj afslørede jeg at vi havde solgt Moodings og Just Spotted, og at et nyt kapitel ventede : )

Og så smuttede vi på All Inclusive til Grækenland : D

I juni blev det til lidt mere rejseri. Denne gang Mallorca. Bedste ferie <3

I juli delte jeg mine yndlings-pigenavne, og fortalte at vi endnu ikke havde fundet navnét. Derfor kom I med sindssygt mange gode bud på hvad vi kunne kalde vores datter.

Vi blev også klar over, at baby i maven pludselig havde vendt sig til korrekt fødestilling og at jeg derfor selv skulle beslutte, om jeg ville holde fast i at få et kejsersnit, som vi allerede havde datoen for, eller om jeg ville føde hende vaginalt. Beslutningen skrev jeg om her.

I august kunne vi endelig langt om længe byde Isolde velkommen og i september delte jeg min fødselsberetning, der ikke blev den fødsel jeg havde håbet på, primært fordi vi var utrygge  bl.a grundet travlhed på fødegangen.

I oktober besluttede jeg mig for, at nu skulle jeg stoppe mig selv. Efter fødslen af Isolde havde jeg gået og synes det hele var lidt hårdt, men i virkeligheden, når jeg tænkte mig om, så havde jeg det jo slet ikke hårdt.

I november fyldte Isolde 3 måneder. Og der skete et eller andet med hende. Hun blev gladere og mildere. Jeg skrev lidt om alle de ting jeg ikke har travlt med og jeg fik skriblet nogle tanker ned omkring den der fødsel.
Jeg skrev også lidt om min kærlighed til at bo i byen <3

December har været præget af at vi alle har været syge på skift. Alligevel fik jeg tid til at påbegynde træning, for at få min slatne krop en smule i form. Og så havde vi en virkelig dejlig juleaften <3

Juleferie

Processed with VSCO with hb2 preset

Det er d. 22 december. C er i butikken og langer keramik over disken en sidste gang inden vi holder lang ferie sammen, Isolde sover i slyngevuggen og jeg har netop sendt Saxen afsted mod Bellevue Teater, hvor han, sammen med Caspers side af familien, skal se Folk Og Røvere I Kardemomme By. Lidt misundelig er jeg altså. Elsker det stykke.

Her til formiddag prøvede jeg at skyde årets julegave til familien, fra Saxo og Isolde. Det er ikke så let at få to børn til at sidde stille, faktisk noget nær umuligt. Men disse fire billeder blev rimelige, synes jeg. Totalt amatør foto, men næsten hellere dét, end de der sort-hvid-helt-opstillede, mange prof fotografer tager. Eller det er vel smag og behag, selvfølgelig.

I har været så søde at stemme på jeres favorit henne på min IG (og tak for det, så dejligt at I er så aktive derinde).  Og jeg tror at det blev nr 2, der vandt. Så det vil jeg straks få printet og sat i glas og ramme x 7 <3

img_6174

Men se lige de to altså.  Ham den langhårede (to do her i juleferien er at klippe ham) og skaldepanden. Det er sjovt, hans hår er præcis lige så hvidt, som det var da han blev født. Og Isens hår er ganske mørkebrunt i nakken. Foran er det ligesom faldet af, og nu er der kun dun tilbage. Great.

Stoltheden vil ingen ende tage. De to fineste jeg har <3

Med ønsket om en dejlig, dejlig fredag til jer alle.

Ps. Jeg synes altså at I er lidt nærige med de spørgsmål til min Q&A. Måske er vi bare blevet for gamle til sådan noget? Kender I mig for godt? Eller er jeg bare ikke spændende nok, hahaha. Jeg tænker det sidste. I’m okay with that <3

Ps. Isoldes kjole er fra Fub og fås her. (Reklame-link).

img_6184 img_6183

Q&A

Processed with VSCO with hb2 preset

Hue: Heartmade: Her, Frakke: Other Stories, Støvler: B&CO Her, Taske: Saint Laurent (reklame-links).

Hej igen igen

Jeg gætter på at I garanteret har nok at se til, med bare tre dage til jul? Men jeg synes altså det er ved at være tid til en Q&A. Måske lidt søgt, men er der stemning? Hvis ja, kan I så ikke stille mig nogle spørgsmål, enten her i kommentarfeltet, på mail eller IG? Måske jeg skulle filme mine svar så? Det kunne blive godt.

Har I ellers haft en god dag?
Efter træningen fik jeg pakket et par julegaver ind. Jeg har købt nogle oplevelser der skal printes, og så har jeg bl.a købt denne (reklame-link) til C (nej, han læser ikke med herinde, hehe). Jeg håber han bliver glad x

Så er vi igang

Processed with VSCO with hb2 preset

God eftermiddag. Det var egentlig slet ikke planen, overhovedet at skænke min slatne efterfødselskrop en tanke, før engang godt inde 2018.
Men da jeg fik muligheden for at springe på et af Sif’s efterfødselshold (jeg trænede med skønne Sif under min graviditet også) nu her, kunne jeg ikke modstå.

Fordi jeg vil faktisk rigtig gerne blive en lidt sundere udgave af mig selv. Blive stærk all over, føle mig godt tilpas og kunne passe mit gamle tøj igen.
Og Isolde bliver 4 måneder i morgen. Med fare for at jinxe – hun er altså ganske sød ved sin mor. Sover godt og er glad og tilfreds med livet. Og når hun ikke er, ved jeg hvorfor. Det er SÅ rart. Jeg er glad for at jeg ventede fire måned post fødsel med at komme i gang med træningen, for jeg har ikke kunne overskue det før nu. Men nu er jeg også klar (jo jeg er).

Så det skete i dag, venner. Første træning veloverstået. Og bare det at putte træningsbukserne på, gjorde at jeg allerede følte mig lidt sundere, lidt stærkere. Det er virkelig skørt, men sådan fungerer det altså, er det ikke sandt? Haha.

Processed with VSCO with hb2 preset

^^^ Isen og Havana var med. Isen dog kun i de sidste 10 minutter, fordi hun snorkede i barnevognen ude foran. Vi har efterhånden virkelig fået en rar rytme med en god og lang formiddagslur man kan regne med. Skønt, siger mor.

Sif’s smarte maskine, som jeg skulle stille mig op på inden træningen, sagde at jeg ligger på min ideal-vægt: 58,5 kilo. MEN at der var meget fedt, der skulle omdannes til muskler. Whoops. Så dét skal vi arbejde på. Og jeg synes jo min ideal-vægt er mere henimod 54 kilo – fordi det vejede jeg da jeg blev gravid, men de kloge siger jo at muskler vejer mere end fedt. Så deeet.

Jeg har virkelig ingen rygrad når det kommer til sådan noget her, men ønsk mig lige held og lykke, ikke? Jeg tænker jeg giver en status over resultat når jeg er færdig med forløbet : )

Processed with VSCO with hb2 preset

Og ps: Lige noget ganske andet: Jeg kan godt mærke, at jeg for tiden bliver påvirket lidt ekstra, når jeg føler at det jeg deler herinde bliver taget for mere end hvad jeg synes det er eller når jeg føler mig misforstået. Og jeg tænker i mit stille sind, om min følelse måske betyder, at tiden er inde til at dele færre personlige ting. Jeg har altid haft det sådan, at jeg var ret ligeglad med, hvad I derude tænkte om mig. Men måske er jeg ikke så ligeglad længere. Man bliver jo også ældre ; )

Uanset hvad, så håber jeg i hvert fald på, at I derude vil huske på, at jeg jo bare er et menneske. Et menneske der af og til synes tingene stinker, af og til synes at jeg er tyk og slap, at det er svært at være nærværende og navigere i familielivet med selvstændig virksomhed etc. Don’t we all sometimes?
Men ingen af de følelser er grundlæggende eller følger mig i alt hvad jeg gør. Kan I følge mig? De kommer i små momenter. Og jeg vil vædde på, at det er sådan de fleste af os mennesker har det til tider <3

Hvis ovenstående var volapyk, kan jeg godt forstå det, og så se endelig bare bort fra det. Jeg måtte bare ud med det.

Hav nu en skøn og dejlig torsdag, allesammen <3

Processed with VSCO with hb2 preset

 

Når julefreden lader vente på sig..

Processed with VSCO with hb2 preset

God eftermiddag. Jeg ved ikke med jer, men jeg går lidt og venter på at julefreden sænker sig over vores lille familie. Indtil nu lader den vente på sig. I stedet går jeg i seng med en lidt for høj puls og nogle aftener må jeg endda bede C om, at komme ind i seng og lægge armen om mig, så jeg kan falde til ro.

Og det er jo ikke meningen, for søren. Så hvad gør man? Jeg har ikke svaret, men bare det at skrive det ned gør, at jeg får det en smule bedre. På den måde er en blog god. Man kunne vel også bruge en dagbog, men jeg er nu ret pjattet med interaktionen med jer, så lad os holde os til det.

Jeg føler mig konstant bagud. Konstant. Og jeg stiller ikke engang høje krav til mig selv, føler jeg. Jeg er virkelig god til at sige pyt og til at tage tingene som de kommer. Og jeg er god til ikke at have fomo, når jeg gang på gang må aflyse aftaler, arrangementer, events etc.

At jonglere blog, virksomhed(er), den snart-fire-årige, baby og alt det andet, det er meget. Jeg er lykkelig, helt ind til benet og meget taknemmelig, det er ikke dét, men det er bare en mundfuld. Og så december oveni, ikke? Med alt hvad det indebærer  = too much for mig.

Jeg er nødt til at få mine prioriteter i orden. Men jeg synes det er herre svært. Også at mærke efter ordentligt. Hvad er det der gør mig glad? Hvor skal jeg lægge min sparsomme tid og min energi?

Jeg kan ikke det hele. Det ved jeg også godt, men det gør det ikke nemmere at navigere i.

Lidt af de ting som jeg føler jeg er bagud med:

-Jeg vil gerne være en (endnu mere) nærværende mor.
-Jeg ønsker at få fut i egne projekter, der fylder og presser på. Måske er det ikke lige nu, men det er i den grad oplagt lige nu, og derfor gør det det også svært at slippe.
-Jeg ville gerne gøre mere for APATO. Min mand klarer det til UG alene, men det ville klæde mig at bidrage lidt mere der, synes jeg.
-Og også skrive herinde, det er jo mit job det her, det skal jeg huske.
-Jeg gad også godt få tid til at træne og smide de der irriterende graviditetskilo, der rent faktisk gør, at jeg føler mig dårligt tilpas i næsten al slags tøj for tiden. For ikke at tale om uden tøj. Jep, sådan har jeg det altså i disse dage. Det er så dumt og det burde virkelig være det mindste problem. Men jeg savner sgu at kunne passe mit tøj pre-preggo..
-Jeg ville gerne se mine veninder noget mere. 1 gang om måneden når vi samles til gryde, og et par kaffe-aftaler her og der, er for lidt.
-Og burde jeg egentlig ikke skænke babyrytmik, svømning eller salmesang en tanke snart?

img_5984

Jeg har truffet et valg der hedder sig, at jeg gerne vil være der for mine børn. Som i virkelig være der. Så de kommer naturligvis før alt andet på min liste.
Jeg har, som I ved, planer om at holde min datter væk fra vuggestue, så længe som muligt. Det er virkelig et stort og brændende ønske for mig. Men det forpligter også. Det gør, at jeg ikke bare kan holde den hygge-barsel jeg havde, dengang med Saxo.
Jeg er nødt til at kunne kombinere arbejde og det at gå hjemme med hende. Det skal kunne lade sig gøre. Og det kommer til at være på bekostning af andre ting, såsom babysvøm og kaffe-dates.
Jeg skal bare lige huske at sige til mig selv, at det er OK. Ok at vi ikke nødvendigvis gør alle de ting, som de fleste gør under en normal barsel. Huske på hvorfor jeg gør som jeg gør – og så selvfølgelig passe på, at jeg i min iver for at være nærværende, ikke ender med at være præcis det modsatte. Så kan det jo være det samme.

Min tanke med Isolde og jeg gående hjemme er at jeg 1, skal arbejde når hun sover, og 2, at jeg i højere grad må skære alt unødvendigt fra. Nu er hun jo stadig så lille, men når hun når alderen, hvor hun har gavn af f.eks at komme i legestue, så skal vi selvfølgelig dét. Bare ikke nødvendigvis hver dag. Jeg håber at en aktivitet også kan være en tur til Føtex for at handle ind med mor, hjælpe med vasketøjet mm.

Jeg håber at jeg gør det rigtige og krydser fingre for, at julefreden snart sænker sig <3

Hvad med jer? Føler I jer sommetider også bagud? : )

Ps. Der er så mange der har spurgt til lampen på billedet ovenover. Den er fra Ellos og kan findes her. (reklame-link).