Min Bio's adventskalender + vind

Når julefreden lader vente på sig..

Processed with VSCO with hb2 preset

God eftermiddag. Jeg ved ikke med jer, men jeg går lidt og venter på at julefreden sænker sig over vores lille familie. Indtil nu lader den vente på sig. I stedet går jeg i seng med en lidt for høj puls og nogle aftener må jeg endda bede C om, at komme ind i seng og lægge armen om mig, så jeg kan falde til ro.

Og det er jo ikke meningen, for søren. Så hvad gør man? Jeg har ikke svaret, men bare det at skrive det ned gør, at jeg får det en smule bedre. På den måde er en blog god. Man kunne vel også bruge en dagbog, men jeg er nu ret pjattet med interaktionen med jer, så lad os holde os til det.

Jeg føler mig konstant bagud. Konstant. Og jeg stiller ikke engang høje krav til mig selv, føler jeg. Jeg er virkelig god til at sige pyt og til at tage tingene som de kommer. Og jeg er god til ikke at have fomo, når jeg gang på gang må aflyse aftaler, arrangementer, events etc.

At jonglere blog, virksomhed(er), den snart-fire-årige, baby og alt det andet, det er meget. Jeg er lykkelig, helt ind til benet og meget taknemmelig, det er ikke dét, men det er bare en mundfuld. Og så december oveni, ikke? Med alt hvad det indebærer  = too much for mig.

Jeg er nødt til at få mine prioriteter i orden. Men jeg synes det er herre svært. Også at mærke efter ordentligt. Hvad er det der gør mig glad? Hvor skal jeg lægge min sparsomme tid og min energi?

Jeg kan ikke det hele. Det ved jeg også godt, men det gør det ikke nemmere at navigere i.

Lidt af de ting som jeg føler jeg er bagud med:

-Jeg vil gerne være en (endnu mere) nærværende mor.
-Jeg ønsker at få fut i egne projekter, der fylder og presser på. Måske er det ikke lige nu, men det er i den grad oplagt lige nu, og derfor gør det det også svært at slippe.
-Jeg ville gerne gøre mere for APATO. Min mand klarer det til UG alene, men det ville klæde mig at bidrage lidt mere der, synes jeg.
-Og også skrive herinde, det er jo mit job det her, det skal jeg huske.
-Jeg gad også godt få tid til at træne og smide de der irriterende graviditetskilo, der rent faktisk gør, at jeg føler mig dårligt tilpas i næsten al slags tøj for tiden. For ikke at tale om uden tøj. Jep, sådan har jeg det altså i disse dage. Det er så dumt og det burde virkelig være det mindste problem. Men jeg savner sgu at kunne passe mit tøj pre-preggo..
-Jeg ville gerne se mine veninder noget mere. 1 gang om måneden når vi samles til gryde, og et par kaffe-aftaler her og der, er for lidt.
-Og burde jeg egentlig ikke skænke babyrytmik, svømning eller salmesang en tanke snart?

img_5984

Jeg har truffet et valg der hedder sig, at jeg gerne vil være der for mine børn. Som i virkelig være der. Så de kommer naturligvis før alt andet på min liste.
Jeg har, som I ved, planer om at holde min datter væk fra vuggestue, så længe som muligt. Det er virkelig et stort og brændende ønske for mig. Men det forpligter også. Det gør, at jeg ikke bare kan holde den hygge-barsel jeg havde, dengang med Saxo.
Jeg er nødt til at kunne kombinere arbejde og det at gå hjemme med hende. Det skal kunne lade sig gøre. Og det kommer til at være på bekostning af andre ting, såsom babysvøm og kaffe-dates.
Jeg skal bare lige huske at sige til mig selv, at det er OK. Ok at vi ikke nødvendigvis gør alle de ting, som de fleste gør under en normal barsel. Huske på hvorfor jeg gør som jeg gør – og så selvfølgelig passe på, at jeg i min iver for at være nærværende, ikke ender med at være præcis det modsatte. Så kan det jo være det samme.

Min tanke med Isolde og jeg gående hjemme er at jeg 1, skal arbejde når hun sover, og 2, at jeg i højere grad må skære alt unødvendigt fra. Nu er hun jo stadig så lille, men når hun når alderen, hvor hun har gavn af f.eks at komme i legestue, så skal vi selvfølgelig dét. Bare ikke nødvendigvis hver dag. Jeg håber at en aktivitet også kan være en tur til Føtex for at handle ind med mor, hjælpe med vasketøjet mm.

Jeg håber at jeg gør det rigtige og krydser fingre for, at julefreden snart sænker sig <3

Hvad med jer? Føler I jer sommetider også bagud? : )

Ps. Der er så mange der har spurgt til lampen på billedet ovenover. Den er fra Ellos og kan findes her. (reklame-link).

   

33 kommentarer

  • Ida

    – Kender det alt for godt, så rigtig rart at vide, at der er medsøstre derude, som har det på samme måde! Alt godt herfra og glædeligt Jul 😊🎄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg tror det kunne være en god ide at droppe instagram og div blogs om andre mødre: karrierekvinder såvel som neohippier, og så bare mærke og se på dine børn, at de selvfølgelig har det godt. Det lyder som om du har fået skabt et forfærdeligt skræmmebillede, hvor dine handlinger overfor dine børn kan ødelægge dem. Det er da bedst for barnet at være hjemme hos mor og far så længe som muligt, men det er heller ikke ødelæggende for nogen parter, at barnet bliver passet – især ikke hvis det kan give mor lidt ro til at blive tilfreds med sig selv og arbejdslivet. Prøv at gør dig selv klart, hvad er det du er så bange for skal overgå dine børn, hvis du ikke er nærværende eller sender dem i institution? Én ting er i hvert fald sikkert, de er bedre tjent med en mor, der ikke er skidt tilpas og stresset over nærvær og pasning. Du gør det helt sikkert skide godt, tro nu på det, og vid at der kommer dejligt børn på mange måder, der findes ikke en opskrift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ahh stop lige en halv, tak!

      Det er lige præcis kommentarer som din, der gør, at jeg faktisk ikke har lyst til at dele lignende sårbare tanker her – fordi de bliver misforstået og taget alt for bogstaveligt.

      Jeg ér tilfreds, jeg ved udemærket at jeg gør det godt – fantastisk godt faktisk – men nogle (få) gange, så ja, selvfølgelig bliver jeg da i tvivl eller synes det hele er noget lort (selvom jeg er grund-lykkelig). Det er menneskeligt og helt normalt. Jeg kunne sagtens lade være at dele – men mon ikke der sidder nogen derude, som synes det er meget rart, at vide at de ikke er de eneste? At livet ikke udelukkende er Instagram-perfektion? Det tror jeg..

      “Et forfærdeligt skræmmebillede, hvor dine handlinger overfor dine børn kan ødelægge dem”.
      Jeg er udemærket klar over hvordan børn fungerer – At de er pisse stærke og jeg har, hvis du har fulgt lidt med, sagt en million gange, at jeg udemærket ved at institution kan være så fint.
      Men derfor vil jeg gerne have lov at tage stilling til om de første spæde år af deres liv skal bruges i institution eller ej.

      Jeg vil gerne bede dig tænke over fremtidige kommentarer, der bliver lagt herinde fra dig.

      Tak for din “omsorg” – og nej, jeg dropper aldrig sociale medier og kan sagtens håndtere det hele. Fra neo-hippier til karriere-kvinder ; )
      I stedet vil jeg nok (desværre) bare tænke mig bedre om, før jeg udgiver personlige indlæg fra nu af ; )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fie

      Hmm jeg synes Emma ellers virker ret opbakkende og netop siger, at du gør det godt og at du ikke skal sammenligne dig selv med andre 🙂 at du er god nok og bare skal finde selvtilliden frem. Læser intet dårligt eller belærende ind i kommentaren, tvært i mod 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ok. Sådan læser jeg det ikke : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Jeg sætter kæmpe stor pris på dine ærlige indlæg!! Som ny mor er det så skønt at følge dig, så please lad være med at holde igen, og jeg ved at mange andre har det på samme måde 🙂 mvh Anne

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene

      jeg læser også kommentaren mere som et skulderklap og en invitation til at reflektere lidt over tingene…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ok : )

      Men uanset er det meget misforstået, hvis man ud fra et indlæg læser, at det kunne være godt for mig at stoppe med at følge andre mødre – for det er virkelig slet slet ikke der jeg er.

      Eller læser at jeg er skidt tilpas og stresset over nærvær og pasning – faktisk er jeg bare rigtig lykkelig for at jeg har muligheden for selv at vælge hvordan jeg vil have tingene skal være. Og jeg er ret god til at reflektere. Det troede jeg dem der læste med allerede vidste : )

      Et eksempel er jo også at jeg en milliard gange har sagt, at jeg godt ved, at børn er pisse seje og at de ikke ødelægges ved at sende dem i institution – så havde jeg nok ikke fået så skøn en dreng (han har gået i institution siden han var et år gammel).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Min kommentar var kun ment som en støtte og hjælp. Jeg har som mor til to små unger selv oplevet at ligge med hjertebanken og søvnløshed utallige nætter, prikker til min kæreste så han kunne holde om mig, fordi jeg bekymrede mig så meget. Nogen dage kunne jeg ikke nyde mine børn, fordi jeg spekulerede så meget: hvordan skal jeg få deltidsjob, hvilken institution – HVIS institution, har jeg nok fysisk kontakt, har vi for travlt, har jeg øjenkontakt nok med den lille, skulle vi ikke have en have, så de kan komme ud og lege osv osv osv ind i uendelige lange bekymrings-nætter. For mig hjalp det at lukke ned for alle kanaler i en periode. Jeg droppede mit motorik-hold, slettede instagram og sprang over min daglige blog-tur. Og det hjalp, det gav ro ikke altid at “måle” mig med andre og deres måde at gøre det på. Der var så godt for mig, derfor tillod jeg mig at foreslå dig det. Jeg synes det et godt at du deler de skrøbelige mor-tanker, men du skal ikke gøre det, hvis du bliver så oprevet over at vi som læsere går i dialog med dig. Mange af os er jo selv mødre og kender den enorme ambivalens der er forbundet med det, hensynene til vores børn, os selv og vores familieliv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Hej Emma

      Jeg kan godt se, at jeg overreagerede lidt, og nok fik noget andet ud af din kommentar end hvad var hensigten. Beklager.
      Jeg tror jeg reagerer som jeg gør, fordi jeg ofte føler, at når jeg deler ud af de ikke-rosenrøde-ting, bliver det modtaget som meget mere end hvad jeg synes det er. Men det må så ligge på mig, at finde ud af at få skrevet, så jeg ikke føler mig misforstået.

      Og så blev jeg måske lidt provokeret af sætningen “Det lyder som om du har fået skabt et forfærdeligt skræmmebillede, hvor dine handlinger overfor dine børn kan ødelægge dem”.

      -Fordi jeg netop synes jeg gør meget ud af at fortælle, at jeg egentlig bare er glad for at have muligheden for at have valget – men at jeg også udemærket ved, at skulle jeg få brug for institutionsplads, så overlever Isolde nok også det. Ligesom min søn gjorde ; )

      Tak for din kommetar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma

      Helt iorden! God jul ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • helene hvid-jensen

    Den der følelse af ikke at slå til, især som mor, kender jeg alt for godt. Den evige dårlige samvittighed som vi mødre desværre er alt for gode til at slå os selv i hovedet med! De sidste 1-2 år har jeg øvet mig meget på i stedet at se på mine børn og se, at de rent faktisk trives og glædes over dét i stedet for at fokusere på alt det, jeg gerne vil gøre bedre, de mange timer jeg synes de tilbringer i institutionen (som de jo faktisk også trives rigtig godt i, knytter venskaber osv). Jeg arbejder som læge og kan derfor devsærre ikke lige sige mit job op og vende tilbage igen efter 2-3 år, MEN til gengæld forsøger jeg at vær eder 100% når jeg har fri. Slår telefonen fra, sætter mig på gulvet og leger med ungerne når jeg kommer hjem, skærer alt unødvendige aktiviteter fra, som du selv nævner, og lægger de vigtigste ind efter børnenes puttetid. Jeg havde selv en mor, som arbejdede meget, men jeg mindes ikke, at jeg manglede hende, for hun var der 100% når hun havde fri.
    Bare lige et par tanker herfra…slut med den dårlige samvittighed – jeg er sikker på, at du – og mange andre mødre – gør det så meget bedre end vi selv synes!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Glædelig 19.december til du og din familie,
    vi lever i et travlt samfund med mange krav.
    Det er ikke altid nemt at være børnefamilie.
    Jeg føler mig ofte bagud, men det vigtigste for mig er mine børn og plejebørn, absolut og altid.
    Nyd dine børn, tiden løber alt for hurtigt…………..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg læser til pædagog, og vi har lige netop fået undervisning i det dér med, at mange forældre føler, at de bør gå til alt muligt med Deres babyer, for at stimulere dem, og påvirke til udvikling. Men egentlig er det slet ikke babys behov. Din babys behov er tryghed og omsorg. Så træk bare vejret, og nyd december med din lille, søde familie. Glædelig jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er dejligt lige at blive mindet om, for når jeg tænker mig om, er det også præcis det min mavefornemmelse siger mig <3

      Glædelig jul x

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kan sagtens forstå din beslutning om at holde hende fra vuggestuen i de første par år. Tror sagtens det kan fungere. Men det bliver også bare hårdt at kombinere det at have en barn hjemme konstant og stadig arbejde m.m, Jeg gjorde det at jeg gik ned i tid da den yngste begyndte i dagpleje og dermed kunne aflevere hende i 5 timer hver dag (hvor hun sov de 3) og stadig have masser af tid med hende. Samtidig kunne jeg koncentrere mig om mine andre opgaver når hun blev passer og dermed være der 100 procent når hun kom hjem. Samtidig gav det mulighed for at jeg kunne holde fri en dag om ugen med min store pige (uden lillesøster var der) denne model kan virkelig anbefales. Men igen jeg kan sagtens forstå din beslutning om at holde hende hjemme til hun bliver 2 år 🙂 Glædelig jul til dig og din familie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det lyder som et rigtig dejligt setup. Jeg vil give det et forsøg, men hvis ikke det fungerer for os, kommer jeg til at køre din model : )
      Rigtig glædelig jul

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Jeg valgte selv at tage min datter ud af vuggestue efter 3 måneder da det bare på ingen måde fungerede for os- og det var sådan en dejlig beslutning for os begge. Hun var hjemme hos mig indtil hun blev 3 år og der valgte jeg hun skulle starte op i børnehave. Vi gik i legestue x2 om ugen og så var de huslige pligter også en stor aktivitet. Vi kunne snilt bruge 30 min på at få sat en vask over da hun var vild med at tage hver enkelt stykke tøj i maskinen ☺️ At handle ind var også en hyggelig udflugt hvor hun hjalp med at finde varerne. Nu går jeg hjemme med lillesøster og synes det er så dejligt også at kunne give storesøster mange fridage og korte dage i børnehaven. Det lyder skønt at I også kommer til at gå hjemme! 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Dejligt at det har fungeret for jer med hjemmepasseri. Hvordan gik det med opstart i børnehaven? <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lisa

      Jamen altså det gik godt… det tog noget tid for os begge at vænne sig til det og istarten sagde hun da også at hun ikke ville afsted men vi havde en lang indkøring med korte dage og pædagoerne der var super søde og meget forstående omkring at jeg nok ville være der de første mange dage 😊
      Nu elsker hun sin børnehave og jeg elsker at det var mig der fik lov til at have de første 3 år af hendes liv 100 % ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    I en tid hvor så mange blogger (i mine øjne) bliver upersonlige og overfladiske, kan jeg slet ikke få armene ned over din blog. Du er SÅ sej! Wauw.
    Jeg får så meget ud af at læse dine indlæg – inspiration, tanker og alt der i mellem ørerne. Det vil jeg bare lige sige – jeg synes overhovedet ikke, at du nedprioritere din blog, for når du er her er du nærværende, skriver godt og ærligt. Det er spændende at læse, når det kommer fra hjertet – så lad være med at stresse over kvantiteten, kvalitet er helt i top.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for din virkelig søde kommentar. Den betyder så meget.
      Og tak for at minde mig om, at jeg ikke nødvendigvis behøver levere indhold hver eller hver anden dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Du gør det så godt allerede♥️
    Men kan sagtens følge dig.
    Jeg elskede babysalmesang og legestuer fra min søn var 6-7 mdr. Inden der er det slet ikke nødvendigt synes jeg (gik også til noget, da han var 3-4 mdr., men tror faktisk, det var mest for min skyld og ikke for hans). Jeg ville også gerne hjemmepasse, men måtte erkende, at jeg faktisk trængte til et break nogle timer hver dag, da han blev 10 mdr. Han er en nysgerrig lille makker, der virkeligt stortrivedes når vi var ude blandt andre mennesker. Vi endte med at rende i kirker, mødregrupper og legestuer stort set alle hverdage😄Har ingen tæt på til at aflaste i det daglige, så han startede dagpleje, mens jeg meldte mig ledig efter barsel. Og jeg har NYDT det. Er all for anti-adskillelseskultur og hjemmepasning osv, men manner, hvor når jeg bare meget nu – og min søn sprudler og spræller, både når jeg afleverer og henter ham. Har SÅ meget mere overskud til ham nu, hvor jeg får lidt tid til mig selv (og snart arbejde) hver dag.
    Vil blot sige, at det er sejt, at du gerne vil holde Isolde hjemme, men skulle du få behov for at ændre planer, er det absolut ingen skam og kan sagtens ende med at blive en super god løsning for hele jeres familie♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak <3

      Det lyder dejligt, man skal nemlig gøre lige det der passer bedst til en og ens barn.
      Hvis det skulle vise sig ikke at kunne lade sig gøre med det hjemmepasseri, så bliver det bare ikke sådan. Heldigvis har vi søskendegaranti i verdens bedste institution, hvor jeg ville være ganske tryg ved at få hende passet. Så vi må se <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har gået hjemme i 1.5 og 2 år led mine de første to og nu med nr 3 skal jeg også være hjemme med hende til hun er 1,5 ca. Og du har helt ret, en gå tur op og handle eller ud og kigge lidt på mennesker og hunde man møder på vejen er rigelig underholdning for dem, de kræver ikke svømmehal og babyrytmik hver uge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det lyder dejligt <3 Og nej, det gør de nemlig ikke – det ved jeg, når jeg mærker ordentligt efter. Tak for at minde mig om det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Åh, søde Emilie. Jeg kommenterer egentlig yderst sjældent, men din ærlighed giver mig sådan lyst til sende dig en krammer og en High Five, fordi du gør det SÅ godt. Herhjemme lader julefreden også vendte på sig – vi har været syge på skift alle tre, og min søn får simpelthen så mange tænder ligenu, som virkelig piner ham. Han har ikke været i vuggestue siden november, ligesom jeg ikke har været på studie. Og åh jeg ville så gerne være nået meget længere med min eksamen, inden jeg gik på juleferie… men sådan bliver det ikke. Og det er ok! Jeg forsøger at sige pyt og nå det, jeg når. Og bedre held næste år, tænker jeg, med al det juleri, vi er gået glip af. Julefreden skal nok indfinde sig, for vi har jo hinanden, og så skal det nok gå ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for din kommentar, den varmer <3

      Åh det lyder altså som om I er hårdt ramt. Nye tænder trækker tænder ud. Gruer for når vi når dertil, haha.
      Her har vi også været syge på skift. Saxo har hostet i mange uger, og jeg er kun lige kommet mig over min hoste. Og nu hoster Isolde sørme også. Great. Kom sommer!! <3

      God jul til jer <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Du behøver slet ikke skænke legestue, BabySam sang og svømning en tanke 🙂 Det vigtigste er at du er sammen med dine børn, og den del har du jo helt styr på…. Jeg synes det er så ærgeligt at man skal få en følelse af at man SKAL nå de her ting på en barsel. Jeg tvivler på at det er babyerne der har brug for det 🙂

    Jeg håber du finder roen snart 🙂 Jeg kan huske følelserne fra min sidste barsel. Heldigvis kom de kun i glimt, men det er ikke rart at føle sig lidt utilstrækkelig.

    God jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er helt rigtigt, og jeg ved det jo også godt inderst inde. Men det er den evige med at følge ens egen mavefornemmelse og ikke tage sig af hvad alle andre gør : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kan så godt følge dig. Vi har storebror på 2 1/2 år og lillebror på 3 1/2 måned og føler konstant at jeg er bagud. Har blevet nød til at skrive det ned jeg godt kunne tænke mig på et stykke papir, da det hele ikke kan være inde i hovedet mere

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er en god idé, det der med at skrive ned. Det tror jeg også jeg vil begynde på. Kram til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Bio's adventskalender + vind