Mandag, keramik og om at glæde sig

Going on 30. Krise på vej?

Processed with VSCO with a6 preset

Reklame-link; Kjole her, sweater her.

Vi nærmer os, venner. Min 30 års fødselsdag! Det føles lidt vildt. Og jeg synes faktisk det er en smule underligt, at jeg lige om lidt ikke længere er i mine tyvere, det må jeg indrømme.

Men mærker jeg ordentligt efter, er der dog umiddelbart ingen krise på vej? Jeg har min familie – hvilket for mig er det vigtigste, og så har jeg skabt et job, hvor jeg helt selv bestemmer.
I starten af mine tyvere stressede jeg enormt meget over det her med, hvilken retning jeg mon skulle -udannelse og jobmæssigt. Jeg havde meget svært ved at forestille mig hvor jeg hørte til, og det var svært.
Men det hele giver jo mening nu, for dengang kunne man slet ikke leve af at blogge. Ikke i DK i hvert fald. Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage og sige til mig selv “hey, det skal nok gå”. For det gik jo. Og jeg kunne virkelig have sparet mig selv for mange bekymringer, hvis bare jeg havde vidst… Men sådan fungerer livet jo ikke, og jeg er bare glad og taknemmelig for at jeg er her nu. Jeg tror faktisk aldrig jeg har været et bedre sted.

Men the big 30. Så er jeg voksen, ikke? Eller hvad?

Jeg har (med inspiration fra den gode Carla) nedskrevet lidt, der umiddelbart ikke er så voksent. Og lidt mere der peger mod at jeg rent faktisk er temmelig voksen. Så kan man selv bedømme ; )

Processed with VSCO with a6 preset

Reklame-link: Kjole her.

Ikke voksen:

– Jeg drikker ikke kaffe

– G-streng er stadig min foretrukne trusse.
Haha. Altså. Jeg har brugt g-streng siden jeg var 12 eller noget i den stil, og jeg går altså ikke i dem fordi jeg synes de er sexy eller gør noget særlig godt for min booty, men jeg ér fan af to baller og ikke fire : D

– Jeg har slet ikke styr på vigtige voksenting, såsom forsikringer osv. (godt jeg har min mand).

– Jeg kan stadig ikke spise oste, uanset hvor fine eller gamle de er

– Er til gengæld helt pjattet med kinder chokolade

– Jeg bruger bøjle (invisalign) ; )

– Jeg ejer ikke køkkenrulle i mit hjem (til mine forældres store irritation, når de er på besøg).

Voksen:

– Jeg har to børn

– Jeg er gift

– Jeg er chef (godt nok kun for mig selv, men I ved)

– Der er altid en flaske bobler på køl herhjemme

– Jeg har et spisebord med plads til 10 spisende

– Jeg ser dårligt, særligt på venstre øje

– Og mine øjenlåg er begyndt at hænge lidt

– På det seneste har jeg googlet “Gode skoler på Frederiksberg” og “Ligtorne”..

– Jeg har spottet de første grå hår, altså bare et par stykker – men hvad sker der egentlig for det? Jeg har altid gået rundt og naivt troet at kvinder først fik grå hår når de var i 50’erne..

– Jeg har været med i Alt For Damerne

– Min mand og jeg kan kun være i uvenner i lige præcis 5 minutter. Før børn kunne særligt jeg snildt gå rundt og være halv-mobset over et eller andet ligegyldigt i dagevis, haha.

– Drama mellem piger. Jeg kan slet ikke med det. Heldigvis har samtlige af mine veninder det på samme måde. Ingen drama her <3

– Jeg nyder faktisk at vaske tøj. Det gør mig svært tilfreds.

– Jeg har intet pleaser-gen og vægter altid mit eget/min families behov højest. Og det føles befriende.

– Reality-programmer siger mig intet længere. Der var engang jeg elskede Paradise, Amalies Verden, Divaer i Junglen etc. C og jeg så det endda en overgang sammen. Det er fuldstændig utænkeligt nu. Ikke om jeg vil bruge mine dyrebare tid på sådan noget. (ok ok, jeg kan godt selv høre det, jeg ér vist ved at blive gammel) ; )

So bring it on, 30! 

Ps. Hvor gamle er I mon?? : )

   

35 kommentarer

  • Sofie

    Jeg er 24 år. Jeg bor på kollegie og er den yngste samme sted, hvilket får mig til at føle mig en smule ung. Men jeg afslutter også fire års studier lige om lidt og fortsætter på de sidste to efter sommer. Dét er altså noget der for mit vedkommende, giver plus på min voksenkonto. Ung eller voksen, jeg elsker det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Er fuldt 24 for ca en uge siden, dog ligner jeg en på maks 15 😑😑😑😒

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg går også stadig i g-streng – min mås ser bare SÅ meget bedre ud i stramme bukser og kjoler uden at blive “skåret over på tværs”. Har heller ikke køkkenrulle (bruger bare toiletpapir, det har man jo alligevel), har ingen børn og heller ikke kørekort. Til gengæld har jeg en kanin (der løber frit rundt lige som en hund), og så sover jeg gerne til kl. 11 i weekender. Fik jeg sagt, at jeg er 36?! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    På papiret er jeg 24 🙈 Men inden i er jeg en blanding af en 9-årig og 80-årig 😅 Den 9-årig elsker jul, sne, hundehvalpe, kinder chokolade, abrikos sodavand, ‘Landet for længe siden’ og spaghetti med kødsovs, mens den 80-årig hader larm, går tidligt i seng, har det bedst med en daglig lur, elsker kartofler med sovs og yndlingskanalerne er DR2 + DR K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie Thorsing

    Jeg fylder også 30 om få måneder og selvom jeg absolut heller ikke har krise over det, så synes jeg også det er mærkeligt, at jeg snart ikke er i mine tyvere mere! Men jeg har så også 3 børn, er gift, ejer et hus osv, så det er vidst også kun på sin plads at blive 30 – og så er man jo rigtigt voksen, ikke?

    Jeg ELSKER kaffe og vin (og min køkkenrulle ;)), men tilgengæld også kinder chokolade og reality tv 😉 Men for søren da, G-streng er kun noget jeg tager på ved lejlighed (læs: fordi buksen ikke tillader andet, haha)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    Jeg er 33 og synes egentlig, jeg blev voksen, da jeg fik mit første barn som 27-årig.

    … vi har i øvrigt heller ikke køkkenruller. Har endnu ikke fundet en, jeg synes er pæn – de ser alle sammen sådan lidt dildo-agtige ud? 😀 Så vi nøjes med den franske køkkenrulle lidt endnu – eller en pakke vådservietter, hvis det endelig skal være. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    41 år og der er også liv efter 30erne. G-streng never, så hellere 4 baller eller 8 for den sags skyld. Jeg kan ikke med det. Jeg synes det mest voksne i verden ville være at få en bil. Jeg er både mor, ejer af fast ejendom og kolonihave, har karriere og er gift, men bil er bare det mest voksne jeg kan forestille mig. Har aldrig ejet en. Hvis du først googler gode skoler på Frederiksberg nu, er du nok sent ude, med mindre du tager kommuneskole. Men tror de fleste er ok, vores datter starter på Søndermarksskolen lige om lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Haha ja, trediverne er de nye tyvere er det ikke det man siger?;)

      Hvor sjovt med bil. Sådan en har vi også, men den får mig ikke til at føle mig specielt voksen 😀

      Jo tak, jeg har skrevet ham om til diverse privat og friskoler, så google-søgningen var mest med henblik på om der stod noget godr/skidt om de kommunale.
      Men men. Jeg tænker det hele kommer meget an på hvilken klasse barnet kommer i og lærere/kammerater 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hanne

      Helt enig med skole – der er ingen garanti, det afhænger så meget af lærere og klassesammensætning. Vi krydser fingre for den lokale kommuneskole, for vi har ikke skrevet op andre steder. Is i maven….

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Er 30😳 Ejer ikke køkkenrulle? Med børn? How do you do it? 😂 Jeg bruger ca 1 køkkenrulle dagligt. Her drikker jeg heller ikke vin, kaffe elle spiser ost. Og går med mormor trusser og elsker mine 4 baller.
    Elsker også kinder chokolade og spiser tit min søns

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, jeg lover at spise alt ost i verden for dig 😀
    Tilgengæld køre jeg uden cykelhjelm af forfængelige årsager, smider alt elektronik/pung/nøgler væk konstant, synger med på al’ Disney og har ikke set Nyhederne i flere år, så helt voksen bliver jeg ikke forløbig.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg er 23 år og mor til en pige på 7 måneder. Har følt mig rimelig voksen siden Asta blev født men hvis man er ung når man går med g-streng har jeg været voksen hele mit liv 😆 Jeg kan slet ikke fordrage at gå med dem haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    26 og har mand og første barn kom for et halvt år siden (crazy) Føler mig ret voksen, men min mand er også 39 og vi ser meget hans venneflok 😉 Men jeg elsker også kinder chokolade, drikker ikke alkohol og jeg har mine “unge” veninder som stadig studerer og hygger rundt med forskellige fyre – det er lidt sjovt at følge med i

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har heller aldrig køkkenrulle!! Og min mor synes også, at det er absurd irriterende! 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg er 23 år. Har heller aldrig lært at spise dyre ost eller drikke rødvin, men elsker også kinder chokolade – okay, bare chokolade generelt. På den andenside er jeg forlovet med manden jeg har været sammen med i 8 år og er i gang med fertilitetsbehandling. Så jeg føler mig egentlig også ret voksen 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ha ha, jeg husker tydeligt da jeg blev 30 år, jeg følte mig helt voksen, men dagen efter var alt jo ved det gamle. Jeg er stadig lige ung og naiv i min måde at betragte verden, på trods af jeg er blevet mor nu, så føler jeg mig stadig om en på 20 🙂 Det går nok aldrig helt væk eller… måske den dag man render rundt med gangstativ og brillerne hængende i en snor omkring halsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg er 20 år og er studerende. Bor sammen med min kæreste i vores ejerlejlighed på Amagerbro. Jeg glæder mig til at vokse sammen med ham g lære ham bedre at kende gennem de næste mange år 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg bliver snart 28, blev færdig med uddannelse i sommer og har nu job 🙂 Blev gift for et par måneder siden og planen er at der ikke skal gå alt for lang tid inden vi skal prøve at blive gravide. Alder er ikke noget pres for mig, på en måde synes jeg faktisk at ting er blevet nemmere med årene. Men det at blive forældre, nogens mor, det tænker jeg umiddelbart er ret voksent 🙂

    Tak for en dejlig blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er 36, gift og har to skønne piger og nr tre på vej 😍 og jeg har også altid været en G-streng pige – men indenfor det sidste års tid er jeg altså vokset fra den eller blevet for gammel 😂 men har så også fundet trusser der ikke giver fire baller, hvilket helt sikkert er en stor del af årsagen😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Sejt med nr 3 <3

      Haha, jamen det er vel det der skal til – at man finder nogle ordentlige trusser : D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Lige blevet 30 – i lørdags! Ingen krise her, men synes alligevel at det er vildt at tænke på, at jeg nu er færdig med 20’erne. Føler mig knap så voksen, når jeg køber ostehaps til mig selv. Føler mig ret meget voksen, nu hvor min kæreste og jeg venter en lille babydreng til august 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    35 år (og har to børn, ca samme alder som dine). Man er vel voksen i 30’erne, men jeg mistænker at man aldrig bliver 100% voksen :’D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Jeg er 31 og har er et spørgsmål; Hvorfor har du dog ikke køkkenrulle? Totalt uundværligt med børn😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jeg ved det ikke. Vi har bare aldrig købt det. Og alle synes det er så mærkeligt : D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • dorthe

    omg har ikke brugt g-streng siden 90 ‘erne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg bliver 30 i start maj, og jeg er bare så klar til 30’erne! Jeg har to børn og er gift, som dig – men for mig har 20’erne været nogle hårde år, udover at blive mor har det virkelig været though! Jeg synes jeg har fundet mig selv, har sorteret i omgangskredsen og er SÅ klar til et årti der bare er lige som jeg ønsker 🙂 og så længe man har en lille brøkdel af hjernen der er 22, så er 30’erne ingenting 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cece

    Jeg er 24, har haft fast kæreste i otte år og vi købte vores eget hus for et par år siden. Det synes jeg er lidt voksen-agtigt. Der er meget andet i mit liv der peger i retningen af, at jeg nærmer mig det, der kaldes voksen, omend jeg synes det er lidt underligt at kalde mig selv det. Måske fordi jeg primært har erfaring med at være barn eller teenager, da det er det, jeg har været i størstedelen af mit liv so far 😉
    Alder gør mig ingenting – det er blot et tal og jeg har intet imod det at blive ældre og det der følger med. Det vigtigste er for mig, at hvile i den jeg er. Uanset om jeg er i 20’erne, 30’erne eller 40’erne. Det, som jeg kan have det lidt svært med sommetider, er de forventninger der ofte følger med det, at blive ældre. Her tænker jeg uddannelse, senere fast job, familieforøgelse mm. Men jeg tror på, at alting kommer til sin tid. Også de grå hår – selvom de da gerne må vente på sig lidt endnu 😉
    Tak for en herlig blog i øvrigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kat

    Jeg er meget snart 28 år… gift, snart mor til to + en bonus, bor i hus og har to biler.. Men er stadig studerende og føler mig i princippet ikke et år ældre end da jeg var 22 og levede det “vilde” (single) liv. Føler mig lige så voksen og “kedelig” som ung og et legebarn. Det er sjovt med sådan nogle ting.
    Har alle de klassiske voksen-ting, men samtidig føler jeg mig bare som en ung pige ind imellem 😄 som tilfældigvis lever voksenlivet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine G

    Jeg er 23 – og jeg kan slet ikke vente med at blive ældre, haha 😄☀️👀

    Hav en rigtig god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Hihi. Hvorfor, hvis jeg må spørge?
      Og hvor meget ældre mener du? : D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kristine G

      Jeg har egentligt altid følt mig ældre end jeg er? Og særligt når jeg sammenligner mig med min omgangskreds. Jeg har altid været “fornuftig” og ansvarlig på alle områder, og det forbinder jeg med at være “rigtig voksen”. Jeg ville give min højre arm for at have et job, have fri på et fast tidspunkt, købe en kop kaffe på vejen, hente børn og lave aftensmad til dem, haha 😄

      Noget a la 30-35 år, tror jeg. Jeg bilder mig ind, at det først er der livet begynder – altså når studie er et overstået kapitel, man kan rejse når det passer en og der måske er kommet mand og børn til. Jeg VED at jeg bør nye studietiden, men jøsses hvor er den tid også fuld af konstant dårlig samvittighed over ikke at have næsen i bøgerne hele tiden 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      På nogle måder starter livet i 30erne. Men rejse når det passer én? Det kan man når man er studerende (og blogger åbenbart;-)) men sgu ikke når voksenbutikken kører. Der er noget vildt frdt ved alle perioder af livet. Desværre opdager man det ofte først når de er slut…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandag, keramik og om at glæde sig