Det guld-glimtende tæppe

Om babyer og søvn og alt for mange krav til de små

bjj-1

Billede fra Ellos + vores yndlings sengetøj i hør her (reklame-link).

Glædelig søndag! Nu skal det lige handle lidt om et emne, som flere af jer har efterspurgt: Søvn (babys søvn vel at mærke, hvorfor følgende indlæg nok kun er interessant for de af jer med babies in da house):

“Hvordan ser jeres søvn-rutiner ud derhjemme” “Hvordan sover Isolde” etc. Jeg får rigtig mange af sådanne spørgsmål.

Og jeg forstår af hjertet godt hvorfor; Fordi søvn hos babyer og småbørn kan fylde helt sindssygt meget.

Det fyldte meget for mig som førstegangsmor. Det fylder langt mindre her anden gang. Hvorfor kommer jeg ind på længere nede.

Men først:
Vores rutine med baby 6 måneder:

Isolde sover ca 15-16 timer i døgnet fordelt på sin nattesøvn og to-tre lure.

Måske nogen af jer husker, at Isolde sov rigtig mange af sine lure på mig (gerne med et bryst i munden), de første måneder. Nogen spurgte bekymrende, “jamen, du giver hende jo en dårlig vane, gør du ikke”? (omg i øvrigt)!

6 måneder efter er det egentlig sjældent, at hun falder i søvn på mig, og jeg er SÅ glad for at jeg huskede, at nyde at være helt tæt, så meget som muligt den første tid.

For nu har hun lidt for meget krudt i … og er for nysgerrig til at hun kan falde til ro i min favn om dagen (med undtagelser). Nu tager hun alle sine lure enten i slyngevuggen eller i barnevognen. Mest i barnevognen. Hun sover rigtig godt ude i den friske luft og det er rart for os andre, at vi ikke skal gå på listefødder i lejligheden, når hun sover.

Hvornår hun puttes og hvor længe hun sover varierer fra dag til dag. Men hun kan være vågen i ca 2-3 timer før hun bliver træt.

I går så vores rytme eksempelvis således ud:

6.00 Godmorgen
8.30 Putte til første lur
10.30 Vågne fra første lur
12.30 putte til anden lur
14.00 vågne fra anden lur
16.00 Puttes til tredje lur
17.00 Vågne fra Tredje lur
19.00 Godnat

I foregårs blev hun puttet klokken 9.00 til første lur og vågnede først 3 timer og tyve minutter senere.

Om natten sover hun i vores seng. Jeg putter hende ved at amme hende i søvn, liggende ved siden af hende. Hun bruger ikke sut, og “bruger altså mig som sut”, hvilket vil sige, at når hun vågner om natten, så giver jeg hende brystet og hun sover med det samme igen. Så er det rart at ligge lige ved siden af hende.
Det er virkelig forskelligt hvor ofte hun har de hurtige opvågninger. Men jeg vil skyde på mellem 1-3 gange pr nat. Jeg registrerer det næsten ikke.

Lige nu fungerer nætterne perfekt. Det der i teorien ikke fungerer så perfekt er aftenener. Fordi:
Isen sover først rigtig tungt, når jeg ligger ved siden af hende. Det vil sige at hun simpelthen vågner op flere gange, hvor jeg må ind og få hende videre i søvnen, indtil jeg selv går i seng. Det betyder: Ikke særlig meget voksentid til Casper og jeg og det kan godt være liiidt træls. Derudover er det kun mig der kan putte.

MEN og nu kommer der noget vigtigt, synes jeg:

Guess what, en baby passer ikke nødvendigvis ind i din rytme og du kan ikke nødvendigvis gøre det samme som før du fik din baby. Det fungerer ikke sådan.

I stedet for at være irriteret over manglende voksentid om aftenen, har jeg valgt at acceptere det fuldstændig og det har gjort en kæmpe forskel, simpelthen ikke at bruge krudt på det og jeg kan virkelig anbefale det til alle: Chill og vær i det.

Det er Saxo om igen. Fuldstændig, haha.
Men hvor jeg dengang brugte enorme mængder energi på at finde ud af “hvad vi mon gjorde galt”, “hvordan vi skulle løse det” og “om vores barn var normalt” osv osv. Så er det bare helt anderledes nu.
Hvorfor? Fordi denne gang ved vi, at de mange opvågninger stopper, de lange aftener, hvor vi voksne kan gøre lige hvad vi vil, efter børnene er puttet, kommer igen. Vi ved det og vi ved at det kommer meget hurtigere end man regner med. Saxo sov igennem, uden den mindste opvågning fra han var 1 år gammel. Jeg siger ikke at Isolde kommer til at følge Saxo’s rytme 100%, det aner jeg jo i virkeligheden intet om, men hvis hun gør, så nægter jeg at have brugt så meget krudt på at tænke over hvordan og hvorledes, som jeg gjorde dengang med ham.

Det er rigtig dejlig befriende og jeg håber at nogle af jer måske kan bruge mit råd, som vel kan koges ned til: Accepter det. Så længe du har en baby i huset, så accepter at du ikke nødvendigvis har tid eller overskud til også at pleje alt det andet. Heller ikke parforholdet.  Men vid at det kommer igen <3


Her til slut, så må jeg bare ud med noget, der har ligget mig på meget på sinde på det seneste:

Jeg synes ærlig talt, at vi stiller for store krav til de bebser. De skal helst sove 12 timer om natten uden opvågning (i egen seng, på eget værelse), de skal helst ikke puttes ved hjælp af amning, rokken, hoppen, køren, aller helst skal de kunne lægges med nusseklud og så måske lidt holden i hånd, men det er også det – Gisp, tænk at bruge “en hel” time af sin dyrebare tid på at putte sine børn om aftenen (ironisk).. Far skal i øvrigt på banen og skal kunne putte lige så vel som mor, for mor og far er lige. Og selvfølgelig ér mor og far lige – men hvis man ammer, så ér mor bedre og det er helt ok – det udligner sig.

Så altså. Sådan fungerer det bare meget sjældent. Nogle babyer er selvfølgelig “eksemplariske”: Falder i søvn selv, sover uden opvågninger, er ligeglad om det er mor eller far (eller andre) der putter, sover længe osv.
Men jeg synes virkelig det er vigtigt at vide, at det er helt OK at en baby har behov for at blive puttet, ammet, holdet i hånden etc.
Så vil I ikke love en sensitiv sjæl (mig), der seriøst får ondt i maven, når jeg dagligt læser om forældre, der ønsker at deres babyer skal være selvstændige så hurtigt som muligt, at I slapper lidt af og følger jeres moderinstinkt. Fylder jeres barn OP med tryghed og imødekommer babys behov.

Tryghed avler tryghed <3

Ahhh se det var rart at komme ud med. Nyd resten af søndagen, venner. Jeg vil gøre det samme. Og så ses vi lidt senere : )

   

34 kommentarer

  • Sarah

    Min datter på 7 måneder har præcis den samme soverytme som Isolde. Hvor er det befriende at læse at jeg intet gør galt og at det er helt normalt at de vågner om natten. Jeg bruger så meget energi på at tænke, hvad gør vi forkert og hvorfor sover hun ikke igennem. Det er mit første barn og den manglende søvn er så hård at overskuddet nogle dage er helt væk. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive andet end det er befriende læsning og jeg vil stille færre krav til mig selv også bare nyde lillepigen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt indlæg.

    Søvn… både børnenes og ens egen er bare et evergreen samtaleemne for os forældre 😀

    Er du vimmer vi har brugt megen tid på det derhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Arh men shit, Emilie – du er min nye helt!

    Jeg kan ikke få armene ned af begejstring over, hvor vild jeg er med, at du er sprunget ud som ifavnsk mor.

    Jeg er selvfølgelig rørende enig i alt hvad du skriver. Især det med accepten! Det gør livet så meget nemmere!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Er HELT enig! Min soen paa 7 mdr har brug for brystet for at komme videre i soevnen (trods han gerne tager sut ogsaa) og har mange gange taenkt om vi skulle lave om paa det, da jeg kun sober 3 timer i streg maks! Men da jeg egentlig ikke foeler mig specielt traet (trods studieopstart) lader jeg ham bare sove godt oppe i armhulen og nyder det! … Jeg synes bestemt du skal overveje at dele dette indlaeg paa Termin August 2017 gruppen, da jeg kan se at der er mange moedre der tit spoerger ind til soevn. Maaske de kan faa lidt ro i sindet af at laese dette? Det gjorde jeg i hvert fald 🙂 TAK og god mandag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh jeg er enig! Vores søn bliver 6 måneder i denne uge, og i følge Helen (der er sundhedsplejerske – har en hjemmeside og er forfatter til flere bøger), så burde han være klar til at stoppe natamningen nu. Men altså pt. bliver han fortsat ammet tre gange pr. nat, og jeg kan derfor ikke se hvordan eller hvorfor vi skal ned på 0 ligenu og her. Det kommer – det er jeg helt overbevist om – når han er klar.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine O.

    Jeg er mor til 2 dejlige drenge på nu 5 & 7 år og jeg er SÅ glad for dit indspark til hele denne børnedebat.

    Det er som om vi lever i et samfund, hvor man skal kunne præcis det samme med og uden børn og et lille barn skal bare tilpasse sig de voksnes liv. Det gør mig altså lidt trist.

    Det befriende (og skræmmende) ved små børn er, at man er nødt til at smide tøjlerne og få vendt op og ned på ens liv. Helt præcis hvor livsændrende det egentlig er, ved man først når man står midt i det.

    Men som bekendt; størst af alt er kærligheden og det handler i virkeligheden om så få år af ens liv & det er et offer man skal være villig til at gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ida

      Fantastisk indlæg! Du har så evigt ret! Gerne flere indlæg om hvordan I gør tingene og dit perspektiv på børn og babyer. Altid spændende læsning!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Tak for dit indlæg! Vores pige der er en måned ældre end Isolde er på NØJAGTIG samme måde.. og jeg accepterer det for det meste, men som nybagt mor kommer jeg hurtigt i tvivl, især når man får kommentarer (sikkert velment). Så man hurtigt tror, at man ikke gør “det rigtige”. Men efter at følge sig samt at læse Pinky Mckays bøger, så ved jeg, at jeg gør det som jeg synes er rigtigt. Og det er at give mit barn det, som hun har brug for. Og det er tydeligvis tryghed i form af meget nærhed, især om aftenen og natten. Det betyder selvfølgelig ikke det samme tid til parforhold osv., men ja – det kommer igen! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    AMEN TO THAT!!! <3
    Jeg er helt, helt enig. Og det er endda selvom storebror sov forfærdeligt(!), de første to år af sit liv. Jeg vil simpelthen ikke bruge krudt på det. Lillesøster sover heller ikke meget – ca 1/2 time 4 gange om dagen og ca 12 timer om natten med x- antal amninger. Jeg ved ikke hvor mange. Mellem 4-12 er mit gæt haha. Og nogle gange vil hun helst ligge ovenpå – præcis som da hun var spæd. Og det er okay.

    Jeg får selv helt ondt i maven over den individualisering mange mødre ønsker for deres børn – små små børn. Prøver at lukke det ude. Og ellers er det jo fantastisk, at du kan bruge din blog til at udbrede “viden” om almindelig babysøvn <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabel

    Herhjemme sov vores lille dreng de første 5 måneder kun lur af 20-30 min. varighed, det var virkelig hårdt ikke at kunne ’sove når baby sover’ (som alle råder en til at gøre), når han også vågnede en milliard gange om natten og ikke ville sove igen. Men pludselig vendte det. Den største gave vi gav os selv var at købe en bedside crib, det var vores redning 😀

    Men nu er han efterhånden så stor at han kryber sig frem i sengen også i søvne. Hvordan filan sørger I for at baby ikke ryger ud over kanten? Jeg ELSKER at putte mig ind til min søn om natten og vil gerne kunne fortsætte lang tid endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    …. Og selvom man ikke ammer, kan mor også være den foretrukne – og det er vel også ok? Baby har jo trods alt ligget 9 måneder i mors mave og er det første lange stykke tid tæt forbundet med mor – amning eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er meget enig langt en ad vejen! Jeg har også selv taget den meget mere med ro her anden gang, og accepteret af mine børn bare sover RIGTIG dårligt det første halvanden års tid.. mine børn er hurtige motorisk og det er jeg overbevist om at påvirker deres nætter, plus at de bearbejder dagens mange indstryk om natten.
    Så accept er langt hen ad vejen nøgleordet og har virkelig gjort at jeg er sluppet for mange “bekymringer” og overvejelser omkring hvad jeg kan gøre anderledes. Min søn sover hos mig og bruger også mig som sut ☺️ mit problem opstår når han sover SÅ dårligt at jeg simpelthen ikke kan hænge sammen! Jeg har nu ikke sovet mere en maks 2 sammenhængende timer, hvilket er en sjældenhed, de seneste 9 måneder og det er HÅRDT! Og derfor kan jeg godt forstå at der er mange der søger råd og hjælp til at få deres børn til at sove bedre.. Jeg har nogle dage virkelig svært ved at hænge sammen og være en god mor og kone, og det synes jeg er det hårdeste i hele verden. Så nej, man kan nok ikke gøre så meget andet end at tilpasse sig, nogle gange kan det dog være virkelig svært at hænge sammen og fastholde den tanke..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Av ja. Det lyder virkelig virkelig hårdt. Så må man gerne brokke sig/søge hjælp alt det man vil.

      Må jeg spørge om du har overvejet at droppe natamningen/det at han bruger dig som sut?

      Min søn vågnede også en milliard gange om natten, fordi han jo var vant til at mit bryst var nødvendigt for at han kunne komme videre i søvnen. Da vi droppede det, tilbød vand i stedet, lærte han at sove uden brystet og det betød at vi gik fra 10-20 opvågninger om natten til 0.

      Måske du kunne prøve det af?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Sofie

      Sender lige en krammer! Situation er præcis den samme her hjemme så ved hvor hårdt det er. Krydret med at han ofte skal vugges i søvn i armene flere timer inden han overgiver sig helt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Den situation står jeg også tit i – det er simpelthen forfærdeligt!!
      Her har vi også prøvet at cutte natamningerne og tilbyde vand i stedet. Hysterisk baby? Jeps! Aner ikke hvordan jeg skal komme videre her fra.. nogen gange hjælper White noise til at få hende til ro og sove videre, men som regel skal hun så vugges i søvn.. :/
      Hun er også motorisk fremme og er meget kropsligt urolig, så tror bestemt du har ret i det også påvirker søvnen!
      Håber på tiden er vores ven?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Hvor gammel er hun?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Har tænkt på at det efterhånden er et forsøg værd. Jeg frygter dog lidt for, at vi ender med en hysterisk baby også, så overskuddet har ikke været der til at prøve. Jeg er efterhånden også så rutineret i at finde babsen frem, at jeg næsten ikke tænker over det før jeg har gjort det ☺️ var det dig eller faren der tilbød vand?
      Hos os er det udelukkende mig der dur som tryghedsperson. Selv når han vågner og bare skal rokkes i søvn igen er det ikke godt nok at det er far der gør det. Men vores dreng er også ekstrem hvad det angår, han kan ikke engang køres i barnevognen af andre end mig hvis han skal sove.. meget meget glad for sin mor, hvilket jo er enormt bekræftende men også lidt hårdt nu på 9. måned. Men igen, det er for så kort en periode, så prøver virkelig at nyde det, kan bare få helt dårlig samvittighed når jeg ikke er i stand til at nyde det, og i stedet bliver irriteret på ham.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Vi har begge prøvet – lige som dig, så er det for det meste kun mig der dur. Især om natten, så bliver hun bare virkelig ked hvis min kæreste tager hende! Tænker noget seprationsfase også banker på hos os begge? Men ja.. som dig, så er overskuddet der bare heller ikke til at tage kampen op! Uden søvn, så skal man bare overleve.. og ja, når banden virker så godt, så får man bare lidt ro!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Hun er 7,5 md.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie NM

    Dér fik du mig lige til at knibe en lettelsens tåre. Efter en hård aften, med samtaler med min mand og netop disse problemstillinger var det bare en kæmpe lettelse (for os begge) at høre et andengangsforældrepars ro og tilgang til det hele – SPOT ON! Tusind tak for det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Så enig! Vi stiller ALT for store krav til de små babyer. Og jeg er også enig i at så meget af det handler om ens egen indstilling og forventninger. Mange synes det må være hårdt for mig at min søn på 10 uger kun sover 30-50 minutters lur af gangen, men jeg har bare accepteret, at sådan er det lige nu, og hvis han sover mere end 30 min ser jeg det bare som en gave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kaja

      Sådan var min første søn også i en lang periode. 3 lure om dagen på 30 min. Nogen gange længere hvis jeg gik tur. Der var ikke noget at gøre så jeg lærte bare at jeg virkelig skulle nyde og udnytte de 30 min. Sad klar i sofaen med kaffe og benene på bordet hver morgen til den første lur (powernap) 😉
      Håber dog lillebror her på 3 uger sover lidt bedre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    HØRT!!! Synes der er SÅ mange der konstant søger råd omkring hvordan de får deres baby til at sove hele natten. Det skal nok komme altså. Min søn er 7 måneder og har i lang periode sovet rigtig godt om natten, kun afbrudt af amning. Lige for tiden sover han knap så godt pga. Tand frembrud og jeg gider ikke bruge min tid på at være træt af manglende nattesøvn. Det er en fase, ligesom alt andet. Jeg synes næsten det er synd for de babyer, hvis mor/far irriteres over dem om natten.. måske de bare har brug for tryghed. Hvordan kan man irriteres over det? For som du skriver.. tryghed avler tryghed, og i min verden kan man så absolut ikke give sin baby for meget tryghed <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Det er præcis vores liv med baby, beskrevet i et blogpost. Hurra for mavefornemmelser, samsovning og dejlige, glade, trygge babyer. ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natalie

    Åååh hvor jeg elsker din tilgang til det hele ! Vi får aldrig vores børns barndom igen, og mens vi blinker bliver de så store ☺️ Jeg har lovet mig selv, at jeg vil kysse, kramme, dufte, putte og knuselske min søn til han ikke vil mere. Han må sove i vores seng, ligge i min favn og bruge mig som sut alt det han vil – han skal nok blive en stor og selvstændig dreng en dag, men lige nu, er han vores lille baby <3 Trygge børn møder verdenen med gåpåmod.
    Tak for en skøn blog !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Åh tak! Og jeg er så enig jo. Det lyder vidunderligt, din søn er en heldig dreng.

      Og ja, trygge børn møder nemlig verden med gåpåmod. Det kan jeg se fra min fire-årige <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Som den anden Sofie skrev, er det også første gang jeg har kommenteret dine indlæg, men jeg har læst med siden i sommers hvor jeg også var højgravid med vores nummer 2 og nydt at læse dine indlæg, da jeg finder dem og din skønne familie meget ærlig og inspirerende. Dette indlæg er ingen undtagelse, du rammer spot on!
    Hvor har du dog ret – vær i det! Jeg tror det et det bedste og vigtigste råd længe, så det synes jeg du skulle vide. Tak for det, håber du har en helt masse læsere der følger med, taget rådet til sig og lader deres babyer være babyer så længe de har brug for! 🙏🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Jeg kommenterer næsten aldrig, men her må jeg lige være med! TUSIND tak for et kanongodt indlæg. I det hele taget er jeg rigtig glad for dine indlæg omhandlende baby etc. De er SÅ dejlige befriende. Min fornemmelse er, at rigtig mange har travlt med, at deres babyer/børn lynhurtigt bliver store. De går jo glip af alt det sjove. Jeg sidder selv som studerende og er gravid, og jeg ‘frygter’ allerede, jeg skal tage mig, min kæreste og vores lille dreng i forsvar, fordi vi bare stoler på vores rolige mavefornemmelser, og giver vores dreng lov til at være barn så længe som muligt. Man kan altså ikke skabe vaner og rytmer til en baby på 3 mdr. Amen! 🙏🏼 Hilsen fra en gravid, der GLÆDER sig til at tage baby-tingene som de kommer (normalt er jeg utålmodig – men lige her er det bare ekstra vigtigt, at acceptere det og bare være i det og nyde det)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Tusind tak for de sidste to indlæg, den vedr. babysvømning (eller mangel på samme) og nu dette vedr. babysøvn! Bekræfter mig endnu en gang i, at jeg gør det helt rigtige ved at følge mine instinkter om babys behov 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det var da bare så lidt. Er super glad for at du fik lidt ud af det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Amen! 🙏🏻 Jeg er så enig og vil jeg håbe (for voksne, som babyer), at mange læser dette og lytter til det.
    Det lyder som min jævnaldrende søns mønster (dog knap så meget søvn i løbet af dagen), men jeg synes ærligt talt, at det er så skønt og dejligt at være tæt på ham – dag som nat 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melisa

    Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg har ikke fået barn nr 2 og forventer også der går 2-3 år før, men jeg kan så meget genkende det og fortryder at jeg gik så meget op i det – og blev irriteret af det -. For det var jo en fase. Min datter sov så dårligt i vores seng efter 10 mdr, da hun valgte amningen fra, st hun røg i sin seng på sit værelse, for så at vågne en mia gange om natten. Så sengen stod på vores værelse indtil hun var knap 2, hvor hun så røg retur. Nu som 2 1/2 årig, sover hun i sin seng til midt på natten for så at troppe op i vores seng med dyne og pude og sove i smørhullet. Og jeg nyder det. Elsker min seng alene(med min mand selvfølgelig), men mindst lige så meget med hende i sengen.

    Lang smøre, men jeg kan mærke der er så meget med søvn jeg kommer til at ændre når nr 2 en dag melder sin ankomst, for det er så spild af energi

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Det guld-glimtende tæppe