Ugen der gik

Fødselsdagsplaner

birthday-girl-20

^^^ Mig på min fødselsdag for 5 år siden, da jeg fyldte 25 år. Åh gud. Jeg kan jo dårligt kende mig selv, haha.

God mandag formiddag. Vi er oppe og i gang. Saxen er taget ud til farmor (kørt af C selvfølgelig), babyen er puttet og jeg har sat mig til rette med computeren og en kop te i køkkenet.

Det er lidt en særlig uge, den sidste i mine tyvere, for på søndag fylder jeg 30!! Jeg går normalt ikke særlig højt op i at fejre min egen fødselsdag. Jeg ved ikke hvorfor, men det har aldrig sagt mig det store. Og det var da heller ikke planen i år. Jeg havde en idé om, at det skulle gå nogenlunde ubemærket hen. Måske fordi overskuddet herhjemme ikke er på sit højeste pt. Ikke pga. noget særligt. Bare to børn og livet og alt det andet, I ved, hah <3
Men et eller andet tog alligevel ved mig. Jeg fylder 30 for søren. Det gør man kun én gang. Og jeg fik pludselig lyst til at markere dagen alligevel.

Det sidste jeg orkede var dog at invitere hjem. Det har vi gjort så mange gange før, og det er vildt hyggeligt, ingen tvivl, men det kan også hurtigt blive mere stressende for værterne, end hyggeligt, ikke? Meget planlægning, handlen ind, lave mad, oprydning og svært at nå at tale med alle, være nærværende osv.
Så jeg mærkede efter. Hvad havde jeg aller mest lyst til.

Jeg tænkte straks på mine tætteste piger. Trods en hel masse børn, der er blevet poppet de sidste år, uddannelser og krævende jobs, nogen der er flyttet, to der lige nu står overfor flytning (laaangt væk, piv), har vi holdt fast i hinanden. Ikke mindst den første tirsdag i måneden, hvor vi spiser middag sammen. Og det er jeg stolt og glad over. Jeg synes vi har noget godt sammen. Noget rart, drama-frit og altid med en fælles forståelse for, at man ikke behøver ses flere gange om ugen, for at bibeholde et godt venskab.
Så min første indskydelse var altså dem. Og derfor har jeg også valgt at invitere dem ud. Ingen mænd, ingen børn.
Først til en cocktail eller to og senere på Cofoco hvor vi skal spise os mætte i en 5-retters. Shiiiiiit jeg glæder mig!

Familien kommer jeg heller ikke udenom. Altså det vil jeg heller ikke, haha. Så dem har jeg også inviteret ud at spise faktisk. Det bliver til morgenmad/brunch på dagen. På Les Trois Cochons. Der er så dejligt og desuden bliver det ikke tættere på os. Det kunne faktisk ikke være nemmere.

Vi har som sagt så ofte stået for alt selv, madlavning, oprydning alt det der. Men i år, nej tak. Jeg gider ikke røre en finger, for at sige det helt ærligt. Jeg har rigeligt i dagligdagen synes jeg. Nu skal jeg slappe af og nyde.
Jeg kan mærke at jeg er vældig tilfreds mine to valg.

Og så krydser vi lige allesammen fingre for, at Isolde lader far putte hende, når jeg skal ud med pigerne, ikke? Vi har øvet lidt de sidste par aftener, men har måtte afbryde. Hun bliver så hidsig og vil kun have mig. Så det får hun. For det er forståeligt nok jo – jeg har puttet hende hver aften i snart 8 måneder, så naturligt søger hun mig.
Og altså jeg er i det, ved at det er for en periode og nyder det faktisk. Men jeg trænger til en aften ude. Bare én. Så det bliver nødt til at gå – og det ved jeg også at det gør. Det bliver noget med at jeg ammer hende umiddelbart inden jeg tager afsted, og så tager C nok slyngevuggen i brug. VDV (hvad der virker) ; )  Flaske og andet vurderer jeg ikke der er behov for. Hun er så stor nu, spiser meget, måske jeg giver hende en ordentlig portion grød, og så selvfølgelig en amning, inden jeg smutter. Det kommer til at gå godt. Det skal det bare : )

Hav nu en dejlig mandag allesammen xx

   

1 kommentar

  • Clara

    Stort tillykke med din snarlige fødselsdag! Og hvor lyder det som nogle gode valg, du har valgt i forbindelse med din fejring, så du er i centrum uden at skulle tænke på alt det praktiske. Hvor skal I spise henne, jer piger? Jeg ville egentligt bare bruge lejligheden til at sige, at jeg er en stille læser, der sjældent kommenterer noget, men jeg tjekker din blog flere gange dagligt for at se, om der er nyt fra din side. Jeg elsker virkelig din blog. Den er så nærværende og nede på jorden, og jeg finder stor inspiration i den, selvom vi er meget forskellige steder i livet. Du med børn, selvstændigt job og mand. Jeg som sygemeldt med skizofreni, uden uddannelse, langt fra job, men med en sød kæreste – heldigvis. Hvad skulle jeg dog gøre uden ham? Men jeg ville bare fortælle dig, at jeg virkelig ser op til dig, og mange af de ting, du gør, tænker jeg, at jeg gerne vil gøre, når jeg når det samme sted i livet som dig. F.eks. i forhold til børneopdragelse, institutionpladser osv. Jeg googler de ting, du skriver om for at blive klogere og lære noget om det, og det interesserer mig helt vildt at gøre tingene på en lidt alternativ måde. Så jeg ville bare sige tak for, at du deler, og jeg håber, du vil blive ved længe endnu. Jeg bor selv på Frederiksberg, og jeg kan simpelthen ikke forstå, jeg ikke har set dig endnu, når vi opholder os mange af de samme steder, haha 😀 men jeg håber, du får en god aften med mand og børn. Kærlig hilsen Clara

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik