Den dejligste dag og et godt koncept

Om adskillelse fra sine børn og overnatning ude

Processed with VSCO with a6 preset

Glædelig solskins-fredag. Jeg håber I nyder den?

Vi har været på hyggeligt visit hos veninde og baby her til formiddag og i skrivende stund tager Isolde en lur, mens jeg får arbejdet lidt ved computeren. Vi går en lidt særlig weekend i møde. Normalt er vores weekender temmelig meget dedikeret til at bruge tid sammen, men denne weekend er Isolde og jeg alene. C er optaget hele lørdag og søndag med polterabend og diverse.
Og Saxo drager i morgen til sommerhuset med mormor og morfar. Han skal sove der i to nætter sammen med dem, inden vi joiner dem mandag til frokost <3

Det er faktisk første gang, med undtagelse af ved fødslen af Isolde, at Saxo skal sove ude to nætter i træk og nu kan jeg mærke at jeg har lyst til at skrive noget om det her med at være væk med overnatning fra sine børn.

Jeg tror nemlig at det er noget der fylder hos rigtig mange mødre. Både dem der har lyst til at være væk og dem der ikke har.

Jeg kan jo kun tale for mig selv, og jeg vil gerne dele måden vi kører tingene på herhjemme.

Jeg er rimelig striks – tror jeg at nogen vil tænke og jeg ved da at flere i min familie, herunder også min søde mand har vendt øjne af mig et par gange, når jeg stædigt har holdt på, at mine børn ikke skal passes med overnatning, før end de selv giver udtryk for at det vil de gerne. Der er selvfølgelig undtagelser ved særlige lejligheder, bryllupper osv.

Men tag nu Saxo på 4 år. Han er blevet passet med overnatning i hvad der kan tælles på én hånd.

De af jer der har fulgt med længe, husker måske mit dilemma fra dengang han var 9 måneder? Jeg var inviteret på dame-tur til London i fire dage. Jeg spurgte jo jer til råds, skulle han med på turen eller blive hjemme. Inderst inde vidste jeg godt, at jeg aldrig ville kunne rejse væk 4 dage fra ham – det var hverken Saxo’s eller mit behov på daværende tidspunkt. Han blev også stadig ammet dengang og har aldrig gidet en flaske.

Og det endte selvfølgelig også med at han kom med til London. Men inden jeg tog beslutningen, fyldte det faktisk lidt, det her med hvad ville andre mon tænke? At jeg var en pylret mor, der ikke kunne undvære sin baby? Og uhhh ville han nu aldrig være i stand til at sove ude, fordi vi ikke øvede det? osv. osv.

Og nu kan jeg mane den til jorden, og jeg har bare lyst til at dele det, hvis nu der skulle sidde andre derude, der tror at de er nødt til at skubbe på eller som måske føler sig forkerte, fordi de mærker efter i maven.

Han har helt selv bestemt, at han ville med dem i denne weekend. Han fik valget og der var ingen tøven. Han har simpelthen glædet sig vildt til at komme med mormor og morfar i sommerhus og jeg er så glad på deres vegne. Det føles så rigtigt, at det er det han skal og jeg har den største ro i maven omkring det. Absolut ingen kvaler ved det, whatsoever.

Der er selvfølgelig stor forskel på børn og nogle har lysten til at sove ude langt tidligere, men her er det først nu at lysten har været der for alvor og jeg må bare sige at jeg elsker at vi ikke har presset ham til at sove ude. Nu er det kommet helt naturligt – bare for at understrege, at ting ikke nødvendigvis skal øves. Meget kommer helt naturligt når barnet er klar.
Og det er pisse vigtigt, synes jeg, at man ikke lader andre bestemme hvornår sit barn er klar til sove ude. Ikke lader sig presse til at være væk fra baby eller barn, fordi nogen mener at sådan bør det være. Og især at man ikke tænker om sig selv, at man er en pylret mor, fordi man ikke har behovet for at ens baby/barn skal passes med overnatning. For det er ikke barnets behov, før det selv kan sige til anyway.

Dit barn, udelukkende dig (ja og barnet) der bestemmer : )

   

5 kommentarer

  • Marie

    JEg er så enig i det her! Første gang vores søn sov ude, var det hos mormor og morfar, da han var 3,5 år. Han gav selv udtryk for, at det var det, han ville. Han er ligeså tæt på dem, som jeg ved (herfra bloggen), at Saxo er på din mor og far. De er stadig de eneste han har sovet hos, men han er begyndt at tale lidt om at sove hos farmor og farfar i Jylland alene (og det skal han selvfølgelig have lov til). Man behøver overhovedet ikke at øve den slags, det kan sagtens komme helt af sig selv. Han er i øvrigt mega socialt velfungerende, og på ingen måde pylret, som en veninde engang mente, at han ville blive… Sludder! Synes der er så fint at man lytter til sig selv og til sine børns behov. Min datter på 16 måneder er heller ikke blevet passet om natten endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabell

    Ejj hvor det hjælper mig meget at læse! Jeg føler mig så sindsygt presset til at få min dreng på 9 måneder passet hele tiden og lige fra fødslen og er død træt af det fordi jeg ligesom dig ønsker at alt skal ske i hans tempo og på hans præmisser.. Så kan jeg som mor også have ro i maven🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er jeg glad for, så er mit lille skriv jo det hele værd <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • I never liked being away from the boys when they were little. The first time that we spent the night away from my eldest was because of a wedding in Ystad. I was a wreck 😉 I only started to feel more comfortable when they were the ones asking and I was the mean mother by saying no 😉 Have a good weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg er enig! Vores søn blev passet med en overnatning første gang da han var 2 år og 3 mdr – vi skulle nemlig giftes ☺️ Siden da har han overnattet med morfar én gang herhjemme og en weekend hos morfar hvor vi var på weekendtur ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den dejligste dag og et godt koncept