Fed up

Ting jeg har haft dårlig samvittighed over som mor

Annonce for Neutral

Processed with VSCO with b6 preset

Åhhh. Vi kender det alle, ikke sandt? Den der dååårlige samvittighed, man til tider kan opleve som mor.

Dårlig samvittighed over ting man burde gøre, ting man ikke burde gøre, ting man burde gøre anderledes.
Jeg tror at lige meget hvor zen man er i sit moderskab og hvor meget man hviler i sig selv i rollen som mor, er det umuligt altid at være fuldkommen fri for dårlig samvittighed.

Jeg selv plejer måske mest at fremhæve ting herinde, jeg som mor gør korrekt. Haha, I ved: Giver barn mange fridage, skælder aldrig ud, sætter altid babys behov over mit eget og så videre. Mon I derude nogle gange synes jeg er voldsomt irriterende at høre på? Hah.

Selvfølgelig er jeg ikke perfekt. Langt fra. Jeg har jo bare denne her blog og kan tilfældigvis selv vælge hvad jeg deler og hvad jeg ikke gør. Og sådan er det jo for de fleste på de sociale medier. Vi deler det vi bryder os mest om, mens det modsatte bliver gemt væk. Og det er ærgerligt, fordi det selvfølgelig ikke viser det hele  billede og især fordi det netop kan få andre til at føle sig utilstrækkelige og måske endda få dårlig samvittighed.

Så men nu prøver vi noget nyt her på kanalen, og derfor har jeg altså samlet en lille liste, over nogle af de ting, jeg på et tidspunkt har gjort og efterfølgende følt dårlig samvittighed over som mor, nogle mere end andre.

Læs med nedenunder og tag så også lige et kig på Nipskanalen her. Nipskanalen er Neutrals nye kampagne, hvor budskabet netop er, at vi mødre skal pakke den dårlige samvittighed væk og skrue ned for forventningerne til os selv. Det er de dygtige damer Neel Rønholt, Julie R. Ølgaard og Laura Christensen  der spiller med og det er altså super morsomt og total spot on. Take a look!

Og nu til de ting, som jeg har gjort som mor og haft dårlig samvittighed over:

Processed with VSCO with a6 preset

– Jeg har ladet som om, at det har været en rigtig hård nat med maaange opvågninger, og fortalt min mand, at han simpelthen var nødt til at tage børnene om morgenen, så jeg kunne sove en time længere.
Når jeg i virkeligheden havde sovet fantastisk hele natten, Isolde ikke gav givet et pip fra sig, og jeg bare havde brug for at stene på Instagram, stalke mennesker jeg ikke kender, en hel time for mig selv under dynen, mens C stod for madpakke, havregrød og bleskift

– Talt minutter til puttetid

– Givet min datter (købe) smoothies, beregnet som værende en snack, til frokost i mangel af bedre

– Glemt solcremen, hvilket resulterede i lidt for røde kinder. Ups

– Bestukket min store dreng med is. Det er et no go, men det virker (rigtig godt) lad mig sige det sådan ; )

– Kigget lidt for meget ned i min telefon, på tidspunkter hvor jeg ikke burde. Tidspunkter hvor jeg eksempelvis have lovet nooogen, at jeg ville være med til at lege med biler på gulvet. Åh men altså. For søren hvor kan det være kedeligt at lege med biler. Kender I det?

– Blevet sur på min søn over at han talte lidt for højt, mens vi var ude at gå, hvilket resulterede i at Isolde vågnede fra lur. Han var bare så glad og fortjente bestemt ikke, at jeg blev halv-mobset på ham

– Tænkt om det mon nu alligevel var bedre at sende Isolde i institution nu her, fremfor at vente til hun er 2, udelukkende ved tanken om alle de ting jeg kunne gøre for mig selv, uden hende på armen (men nej altså <3)

– Serveret mad, jeg ikke engang selv ville røre

– Brugt børnene som undskyldning for ting jeg ikke orkede. Sagt at de var syge, eksempelvis

– Fortalt min mand at jeg havde noget vigtigt arbejde at lave på computeren, og forladt hjemmet i et par timer, for i virkeligheden at sætte mig ned på Les Trois Cochons med musik i ørene og nyde en Aperol Spritz. Haha

– Glemt tandbørsten (op til flere gange, ups)

– Og D-dråberne, åh gud

– Spist mit barns slik

– “kommet til” at smide barnets yndlings-kasket væk, af den eneste årsag at den var knald-orange og der stod “Bon Bon Land” på og jeg synes den var røv-grim. Selvom jeg virkelig så mig selv anderledes – som en der overhovedet ikke går op i hvad børnene har på.

– Brugt alle børnepengene på ikke-børnerelaterede ting

– Håbet (selvom det måske bare var for nogle minutter) at den amning, som jeg ved at mit barn og også jeg selv nyder, snart kunne ophøre. Og hvorfor? Så jeg kunne få lavet nogle forskønnene ting ved mig selv, som ikke kan lade sig gøre når man ammer. Eksempelvis de der tatoverede øjenbryn, jeg har talt lidt om. Haha shit hvor jeg lyder prol lige nu, men I ved hvad jeg mener. #pinligt

Ahh se dét var skønt at komme ud med ; ) Er der nogle af punkterne I kan nikke genkendende til (pretty please)?

Og skal vi ikke blive enige om, at jeg i virkeligheden slet ikke burde have dårlig samvittighed over overstående? For ingen mødre er perfekte – og det er da slet heller ikke meningen, at vi skal være det. Så længe vi øverøser ungerne med kærlighed, kan det ikke gå helt galt.

   

22 kommentarer

  • Tror ikke du er den eneste mor, der er skyldig i det der… jeg vil i hvert fald godt melde mig på banen også. Dog ikke lige med den der Aperol Spritz. Dejligt befriende ærligt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Fedt og dejligt indlæg.. Jeg er med på dem alle, og har børn på samme alder som dine 🙌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vilde

    Her er det yderst sjældent at børnepengene bliver brugt til børnene. Fordi de får når de mangler og ikke hver 3 mdr. Så de er ofte blevet brugt på ferier, spise ude eller til ren tant og fjas og det er uden dårlig samvittighed.
    Kan få dårlig samvittighed over at vrisse af mine børn nogen gange, når lunten er kort :(!
    At de måske lidt for ofte får en rugbrødsmad til aftensmad
    At have glemt solcremen (igen)!!!!
    At sige nej for ofte og tit til ting som egentlig ikke er noget særligt men mest fordi jeg/vi ikke lige orker!?
    At bruge for meget mobiltid – dog har vi indført at vi ikke bruge dem i deres vågne timer med mindre de leger selvstændigt.
    At de tilbringer for meget tid i institution til trods for 1-2 ugentlige fridage
    At holde hyggepjække dag uden børn
    Men men men er ret sikker på vores børn elsker os alligevel og vi elsker dem Hinmel højt :)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Haha det her er fantastisk læsning. Fordi alt er så poleret ud af til, tror man nemt at man er den eneste der tænker sådan.
    Jeg er alene med børnene ofte da min mand arbejder meget, også på ret skæve tidspunkter. Nogle gange (ofte 🙄) er jeg meget træt om eftermiddagen, der stikker jeg den største iPad med fri youtube, mens den lille sover til middag, så mor kan smide benene op på sofaen. Har vildt dårlig samvittighed over dette!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Haha! Listen er længere herhjemme 😂 Og så venter vi en tredje, så mon ikke der bliver added noget mere…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ej så deeel lige, jeg er nysgerrig : D Og tillykke med jeres tre’er <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Befriende læsning! Jeg har ingen veninder med børn endnu, og måske derfor tænker jeg faktisk tit på dig, når jeg overvejer rigtigt og “forkert” ift min søn. Jeg synes du har så mange fine overvejelser og jeg er så enig med dig, at jeg nogle gange tænker “hvad ville Emilie gøre”, haha
    Derfor er det så dejligt at læse, at du også gør og tænker nogle af alle de ting jeg gør og tænker!
    Jeg er også skyldig i at tælle minutter til putning, i at tænke at det på en måde ville være rart ikke at amme så jeg ku få en tatovering og drikke drinks i flertal, i at tænke om det nu også er en god ide at holde ham hjemme til han er mindst halvandet når det også kan være hårdt og kedeligt at gå hjemme, osv. Og så vil jeg tilføje
    – da jeg kiggede væk et split sekund og min søn faldt ned fra sengen – ups ups
    – da jeg lod min 5 mdr søn smage en lillebitte smule smoothie og først bagefter læste, at babyer ikke må få hverken spinat eller for meget banan (ups) og var det ikke også noget med at jeg ville køre BLW?? (Ups)
    – skiftet tøj på min søn kun fordi jeg syntes outfittet var kikset, selvom han ikke kan lide at få skiftet tøj 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      “Hvad ville Emilie gøre” -Ej hvor er du da bare mega sød. Sikke en ære at nogen tænker sådan om mig <3

      Oh yes, Isolde er også faldet ned fra sengen en gang, jeg har også skiftet tøj fordi jeg ikke synes at det far havde givet på var godt (smart) nok OG så må jeg sige at jeg tror altså ikke de tager skade af en lille smule spinat en gang i mellem og jeg håber af hjertet ikke at der sker noget ved banan, for vi spiser rigtig rigtig mange bananer herhjemme. Har hørt det skulle være slimdannende og ikke så godt i forhold til forkølelser, så vi burde nok holde en pause. Banan er bare sådan en genial frugt til alt. Smoothies, grød, snack osv.

      Og vi kører også blw, men der ér bare tidspunkter hvor man er nødt til at made lidt, det er der bare. Jeg havde Isolde med på Raw 42 og hun ville SÅ gerne have noget af min smoothie. Hun ikke drikke af sugerøret selv, så jeg sad med en ske og fodrede hende. Hun var ellevild <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Nu har jeg ikke børn, men jeg har en lille hund, og har dårlig samvittighed over pinligt mange af de samme ting som du har;)) hehehe;)))

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Befriende, at jeg ikke er ene om det med solcremen! Min søn var RET rødkindet i går – ups… Heldigvis har det lagt sig i dag. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Åh ja. Men det er altså heller ikke helt til at finde ud af synes jeg. Nu har du selvfølgelig ikke en baby, men solcreme til babyer under 1 år frarådes jo, men det er jo umuligt at holde dem helt ude af solen. Og sådan en smart sommerhat, ikke? Ingen babyer gider have dem på. Isolde tager konsekvent sin af : D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Årh hvor det er dejligt og befriende at læse! 😀 kan især nikke genkende til den med mobilen og smoothies! Derudover kan jeg også fange mig selv i at min søn på 8 måneder kan være så pisse irriterende, at jeg er nødt til at tælle til ti for ikke at blive sindsyg xD

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det var godt <3 Ja for søren, de kan være RØV irritende, men man elsker jo de unger så højt <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silke

    Haha hvor er det sjovt det der-bliv ved med det! Så befriende. Den med kasketten..åh nej haha;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det vil jeg gøre. Ja, haha, så pinligt for mig, synes jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt befriende og lige spot on! Tak for det.
    Jeg kan også tilføje et enkelt punkt.
    -Brugt fjernsyn/tablet til at skabe en pause til Mutti’en (lidt for tit)
    Nyd Kristi himmelfartsferien med dine yndlinge! 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Nå ja, den er jeg da også skyldig i, nu du siger det ; )

      Dejlig ferie til dig også <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Tak, bare tak 😂
    Virkelig et sjovt indlæg og jeg nikke genkende til så mange af dem!
    Især den med at lege biler 🙈😅 egentlig er jeg total dårlig til at lege

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ja, det er bare ikke altid det er lige spændende, vel. Pyha <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dianna

    😂👏🏻😂👏🏻😂👏🏻😂👏🏻😂👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fed up