Endnu et hej

Et lille hej fra mig igen igen. Der bliver ikke det store jeg får blogget hernede fra. Fokus er familien og det føles godt at tjekke lidt ud, egentlig. Jeg tænker også I har gang i alt muligt. Måske ferie, som os? Jeg fornemmer at flere af jer også skal til Mallorca i år? I så fald så må jeg bare sige: GLÆD jer.
I har nok efterhånden forstået, at vi er temmelig pjattede med øen. Hehe. Men det er vi altså. Helt forelskede. Vi planlægger faktisk allerede vores næste besøg.

Her er så overdrevet dejligt. Som jeg også har skrevet lidt om før, så holder vi ferie på den måde at vi lejer hus/lejlighed og derudover lejer vi bil, så vi kan komme omkring på øen. Det er næsten et must, synes jeg. Og billeje er rigtig billigt i øvrigt.
Flere har spurgt ang. hotelanbefalinger, men det kan jeg ikke give jer. Vi har aldrig boet på hotel på Mallorca.

Anyway. Vi har det virkelig godt. Jeg var jo lidt nervøs for, om vi nu ville gå hinanden på nerverne. Ville Sax kede sig, ville Isolde trives med stranden og vandet (hun er ikke ligefrem en vandhund normalt) og ville vi voksne i virkeligheden trænge til en ferie efter ferien. Haha. Ja, det hører man jo om.

Men sådan er det bare så langt fra. Isolde har vist sig at være mega begejstret for strand og vand. Saxo hygger sig SÅ meget, selvom de bedste venner fra børnehaven ikke er her. Børn er jo fantastiske på den måde. Øjenkontakt, et enkelt nik og så er de i fuld gang med en god leg, også selvom de ikke kan snakke samme sprog.

Jeg føler i den grad at vi er kommet rigtig meget ned i gear. Og jeg er så glad for beslutningen om denne tur. Jeg er jo sammen med den lille dame hver dag, så det er der sådan set ikke noget nyt i. Men glæden ved at være sammen med Sax 24/7. Det er ubeskriveligt. Sådan har jeg det virkelig, På bare én enkelt uge, føler jeg mig allerede tættere forbundet med ham. Føler at jeg lærer ham bedre og bedre at kende, hvilket nok lyder lidt skørt – for selvfølgelig kender jeg ham, han er min søn og jeg ser ham hver dag altid, men ja, når hverdagen ruller, så kan der godt være langt mellem de der rigtig tætte stunder, fulde af nærvær, dem som vi allerede har haft adskillige af på denne tur. GODT at der stadig er 3 uger tilbage af ferien hernede.
Det var bare det helt rigtige.

På mandag kommer mine to søskende ned og holder os med selskab en uge. Derefter har vi 5 dage alene igen, før mormor, morfar og olde kigger forbi..
Det bliver simpelthen også bare rigtig hyggeligt. Lidt som om der er flere ferier i en ferie.
C og jeg har allerede spottet os en restaurant vi gerne vil besøge, mens der er hænder nok til af vi kan tillade os at smutte et par timer, bare os to. Dét bliver godt.

Nu vil jeg løbe igen, venner. Jeg håber I har det vidunderligt derhjemme xx

Hi Mallorca

Vi er her. Vi ankom sent lørdag aften og turen herned gik upåklageligt. Altså det var ingen fest, det synes jeg generelt ikke at rejseri er, men det gik, uden at nogen blev sure eller kede. Det i sig selv er jo en succes, når man har børn, ikke?
At have en 4,5 årig, i hvert fald vores, med i et fly er piece of cake. Han hyggede sig jo bare.
Lidt sværere er det at underholde en på knap 10 måneder. Men det gik sgu bare godt altså. Hun sov halvanden time i flyet og ellers underholdte hun to ældre damer på sæderne bag os. Og de underholdte hende. Perfekt.

Jeg vil gerne anbefale ALLE at investere i en form for bæreredskab, hvis I skal ud og flyve – og har små børn vel at mærke. Eller jeg ved godt det ikke er for alle, men nøj hvor var det uundværligt for os, ikke i flyet, men i lufthavnen, hvor man jo også bruger en del tid.

Jeg havde en ringslynge med og det som en ringslynge kan vs fx en fastvikle, er jo at den bindes og at barnet super nemt kan tages ind og ud, uden at den skal bindes op. Når barnet er ude, hænger ringslyngen bare på én, eller man kan selvfølgelig også bare tage den af og i tasken. Den fylder langt mindre end en fastvikle.
Det var SÅ smart for os, og Isolde, hun sagde ikke en lyd, når hun sad i den. Hun er selvfølgelig også vant til at sidde i den, men ja, det var bare SÅ fedt.

Og at slippe for besværet med klapvogn, og må man nu have den med til gaten eller ej, ej men det var genialt. Det må jeg bare sige.

Så og nu er vi her altså. Vi er gået i helt i ferie mode, hvilket også var meningen. Vi bor i det mest vidunderlige område, til gengæld er vi lidt skuffede over huset. Det lever ikke helt op til billederne, men sådan kan det gå. Det vigtigste er alligevel alt det andet. For vi er jo stort set ude hele tiden.

Vi bader, på stranden og i vores pool, griller, spiser calamari, brød med aioli, går lange ture. Og C og jeg drikker gin tonics når ungerne er langt til natten. De sover i øvrigt til klokken 8.30 hver morgen (indtil videre)! Shit det er luksus.

Så ja,livet er sgu ret skønt lige nu. Jeg var lidt nervøs for bl.a om ferie med to unger, nu også ville føles som ferie. Eller om vi snarere havde brug for ferie, efter ferien, som man jo tit hører om. Men ak nej, fire dage inde og vores skuldre har allerede sænket sig. Der er ingen der hakker på hinanden, intet vi skal nå, ingen stress, ikke det mindste. Det spiller. Jeg elsker at holde ferie med min lille familie. Og nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi får råd til at købe et lille hus hernede. Jo jo, vi alle dage været gode til at drømme.

Vi snakkes snart xx

Matchy Matchy

Annonce for Lidl

Glædelig fredag, venner!

Først og fremmest tak for alle jeres gode kommentarer til indlægget om hjemmepasning, Jeg satte pris på hver og en, de søde som de sure. Der var overtal af de søde. Også fra mødre, der ikke hjemmepasser. Og dét synes jeg er fedt. At vi på en måde kan se på og italesætte det her (åbenbart) sindssygt ømme emne, lidt mere objektivt.
Selvom jeg bliver sindssygt ked af når folk beskylder mig for at dømme andre mødre, der ikke gør som jeg gør, eller hentyder til at jeg mener at man elsker mindre, hvis man sender sit barn i institution (hvilket er SÅ langt fra nogen som helst sandhed), så tror jeg på, at det er en vigtig snak og jeg risikerer gerne, at folk dømmer mig og tænker deres om mig. Jeg ved hvor jeg står, jeg ved at jeg ikke er en fordømmende mor og jeg har i øvrigt også lært, at man ikke kan please alle. At alt på skrift kan gøres til det folk ønsker at læse. Hvordan de ønsker at modtage, det står ikke for min regning.

Det var bare lige det altså. Jeg føler mig mere forstået i det her end ikke forstået, så det er ok <3

Og nu skal vi lidt videre i teksten.
Jeg har netop afleveret Sax i børnehaven, sidste dag, inden en meget lang sommerferie for hans vedkommende. Han glæder sig SÅ meget. Så sødt!

I morgen rejser vi som bekendt og en masse arbejde har skulle eksekveres inden afgang. Både for C og jeg. Det har ærlig talt været lidt stressende, men sådan er det jo bare i perioder. Nu kan vi lige om lidt se frem til at befinde os længe på en stille del af Mallorca. Der bliver rig mulighed for at slappe af, geare ned. Vi skal bare være sammen og det bliver så godt, så godt. Og jo, vi kommer sikkert også til at gå hinanden lidt på nerverne ; )

I går mødtes jeg meget spontant med en pige, der var så venlig at skyde disse fine billeder, til et samarbejde for Heidi Klum, der har designet den herligste sommerkollektion – #LETSLOVESUMMER af mærket Esmara for Lidl.

Jeg var selvfølgelig hoppet i tøj fra kollektionen og Isolde i børnekollektionen af navnet Lupilu – også designet af Heidi Klum.
Begge kollektioner er så fine og sommerlige og i skrivende stund er jeg ved at pakke det hele i kufferten, så det kan komme med til Mallorca. Jeg er godt nok lidt spændt på vejret dernede, altså det ser jo sådan set meget flot ud lige nu 28-29 grader, men jeg har på fornemmelsen, at det godt kunne gå hen og blive lidt overskyet og måske regnfuldt. Jeg aner ikke hvorfor. Sidste år var vi afsted i samme periode og der havde vi kun en enkelt dag, hvor det var overskyet – og det var LÆKKERT! Så jeg ved ikke hvorfor jeg overhovedet skænker det en tanke. Oh well. Skulle det blive overskyet er det sikkert bare skønt, især med henblik på Isolde. Sol og baby er jo i virkeligheden slet ikke den bedste kombi. Anyway, vi er så spændte!

Al det fine tøj kan købes i alle Lidl butikker i DK fra d. 17 juni og priserne er yderst overkommelige.

De to t’shirts Isolde har på er i 100% bomuld og koster, hold nu fast, 39,- Og leggins bare 29,-

Jeg har to kimonoer på, på billederne her. En helt sort og så en med mønster. De koster 129,- og sandalerne, der i øvrigt er vildt gode at gå i, koster 149,-. Så bliver det vist ikke meget billigere hva.

Hvis I kan lide det I ser, så må I altså en tur i Lidl asap. Jeg tænker det bliver revet væk, egentlig.

Og lige noget helt andet: Lidl skulle have nogle virkelig gode og billige bleer, Lupilu, er der nogen af jer der har testet dem?

     

Tanker om at skulle hjemmepasse (og andre folks reaktioner)

"</p

Jeg vil gerne dele mine tanker omkring hjemmepasning og dele de reaktioner jeg typisk får fra folk, når jeg fortæller at Isolde ikke skal i vuggestue når hun er hverken 10 eller 12 måneder gammel. For her snart 10 måneder efter Isolde er kommet til verden, kan jeg virkelig mærke at samtaleemnet blandt folk jeg hænger ud med, eller folk jeg møder, begynder at dreje sig rigtig meget om emnet: institution. Naturligt nok, for det er jo også omkring denne alder, at de fleste børn i Danmark starter i vuggestue – og det fylder selvfølgelig. Det kender jeg alt til:

“Hvornår skal din starte”?, “hvilken institution har I valgt”?, “har de en god legeplads”? “hvordan sørger man for den bedste indkøring” “jeg har hørt at det er bedst at far kører ind”, “hvad skal mit barn have med af tøj” osv..

Og når folk så spørger ind til mig, til Isolde, og jeg fortæller at jeg ikke helt ved hvornår hun skal starte endnu, at vi kommer til at tage det lidt som det kommer, men at hun ikke starter før hun er 2 år, måske senere, er folks reaktioner blandede, men med en klar overvægt af forbløffelse. At wow, vi gør virkelig noget vildt her.

Få har sagt “ej det gad jeg også godt”, men langt størstedelen har været sådan “hold da op hvor vildt”, mens de har kigget på mig med store spørgende øjne, haha. Og så er der de få, der slet ikke kan skjule, at det gad de ikke. De ville nemlig blive “helt skøre af at tusse rundt hjemme” (fordi det er nemlig det eneste man gør, når man er sammen med sit barn “tusser rundt hjemme”), de fortæller mig at de ville savne at blive stimuleret fagligt osv.

Og så er der flere, der egentlig bare mest har fokuseret på det negative:  “wow, det bliver godt nok spændende at se hvordan det er at køre en to-årig ind i vuggestue” og “det bliver da lidt af et chok for hende til den tid så”.

Min egen sundhedsplejerske sagde til mig, tilbage da Isolde var helt spæd: “Tror du ikke det er bedst, om du skriver behovsdato på inden hun bliver et år, bare for en sikkerheds skyld, for du kan jo skifte mening”.
Hmmm nej egentlig ikke, måtte jeg bare svare hende. For aldrig har jeg været mere sikker på, at det her er det rigtige for mit barn.

Et spørgsmål jeg har fået rigtig meget, har været det her med, om jeg ikke er bange for om jeg kommer til at kede mig?

Nej altså. Jeg kommer muligvis til at kede mig til tider. Det bliver sikkert også både hårdt og frustrerende fra tid til anden, og jeg kommer nok til at have dage, hvor jeg har lyst til at aflevere hende til den første og bedste der rækker armene ud. Eller også gør jeg ikke.
Jeg kommer til at savne mig-tid, længes efter at sidde uforstyrret en hel dag med tid til at blogge og svare mails. Der vil komme dage hvor Isolde vil gå mig på nerverne og det bliver ikke lykke og ren idyl, det er jeg faktisk meget indforstået med.
Men om jeg så kommer til at kede mig betyder intet, absolut intet. Det er underordnet, for valget er truffet, jeg sætter mit barns behov over mit eget i to små år, mens hun har allermest brug for mig og jeg har det fantastisk med det.

Men altså. Folk synes tydeligvis at det er en vild ting at gøre og det synes jeg er skægt (og vildt).
Måske kunne jeg forstå reaktionerne, hvis jeg meldte ud at Isolde skulle passes hjemme til evig tid. Men for søren da altså. Som det ser ud lige nu, drejer det sig om ét enkelt ekstra år, end hvad jeg ellers havde planer om. Jeg har ikke tænkt mig at hjemmepasse til skolealderen, eller at gå hele vejen og køre “unschooling-life” – ikke at jeg synes der er noget som helst galt med det, det finder jeg faktisk vildt interessant, men det er nu ikke der vi er, lige nu.

Jeg har sådan set bare sat et barn i verden, barnet der betyder ALT for mig. Hvorfor skulle jeg dog betale andre for at passe det barn, når jeg har muligheden for og lysten til at gøre det selv?  Giv mig lige én god grund.

Jeg kan forstå og jeg kan 100% respektere, at hjemmepasning i længere tid end hvad der er standarden her i DK, hverken er mors eller fars ønske, eller at det ikke kan lade sig gøre for alle familier. Vi er alle forskellige og i sidste ende handler det om at hele familien skal trives i den hverdag man nu har <3

Men jeg kan ikke acceptere eller forstå, hvor fremmedgjort at noget SÅ naturligt for mig og for mange, som at have lysten til at hænge ud med det lille barn, man har længtes efter og båret i 9 måneder, i virkeligheden er. Jeg synes faktisk det tenderer til at være sygt. Måske især i disse tider, hvor vi hele tiden bliver klogere på små børns behov og hvor vi ved at institutionerne mangler hænder.

Jeg synes det er tragikomisk, at det naturlige instinkt, mange os mødre har, bliver det unaturlige. Det specielle, det vilde. Altså er det bare mig? Er I ikke enige? Også jer der ikke hjemmepasser, uanset grunden. Kan vi ikke blive enige om, at det da er for mærkeligt?

Ugen der gik

Hello og glædelig søndag <3

Jeg er lige ramt af lidt let stress her op til vores ferie. Kender I det? Om 6 dage rejser vi. Og vi returnerer som bekendt ikke før midten af juli. Og jeg synes bare der er SÅ meget jeg skal nå at have styr på inden. Arbejde, pakke, ting der skal købes, læge-tid til Isolde og hendes små ører, folk vi lige skal nå at se. Pyh. Men vi når vel nok det hele. Det gør vi da.

Vores plan i forhold til at pakke er egentlig bare at pakke så let som muligt, nu er det jo Mallorca vi skal ned til og vi ved jo, at de har ALT hvad man skal bruge. Så skulle vi glemme noget, kan det købes dernede.

Uf jeg glæder mig. Eneste kæmpe bekymring er som sagt de ører. Glæder mig til at finde en løsning på det, når vi er hjemme igen, om det så bliver dræn. Det her er i hvert fald slet ikke holdbart. Lille mus.

Og nu til ugen der gik. Det har været sådan en fin uge:

Et typisk aftensmadsbord herhjemme i disse dage. Orker I heller ikke stå at kokkere i varmen?

På fint besøg hos Elephants & Ants. Så mange fine sager til de mindste, ikke mindst fra Marmar

Verdens hyggeligste tirsdagsgryde med pigerne. Den aller sidste hos Sidsel på Vesterbro, inden hun rykker til Fyn. Piv!

Smukkeste mave <3

To bedste venner. Armen, så søde <3

En god lang aften-gåtur med familien.

Vikle-mormor <3

Klar parat til Legoland. De havde haft den bedste drenge-tur.

Imens hygge Isolde og jeg os med Kia

Og vi var til grill-aften på Nørrebro hos mine veninder <3

Og i går var vi endnu en gang på Nørrebro til grill hos gode venner. Dog med Saxo og C, der var kommet hjem. Åh søde sommer, må du fortsætte i LANG tid, tak <3