Matchy Matchy

Hi Mallorca

Vi er her. Vi ankom sent lørdag aften og turen herned gik upåklageligt. Altså det var ingen fest, det synes jeg generelt ikke at rejseri er, men det gik, uden at nogen blev sure eller kede. Det i sig selv er jo en succes, når man har børn, ikke?
At have en 4,5 årig, i hvert fald vores, med i et fly er piece of cake. Han hyggede sig jo bare.
Lidt sværere er det at underholde en på knap 10 måneder. Men det gik sgu bare godt altså. Hun sov halvanden time i flyet og ellers underholdte hun to ældre damer på sæderne bag os. Og de underholdte hende. Perfekt.

Jeg vil gerne anbefale ALLE at investere i en form for bæreredskab, hvis I skal ud og flyve – og har små børn vel at mærke. Eller jeg ved godt det ikke er for alle, men nøj hvor var det uundværligt for os, ikke i flyet, men i lufthavnen, hvor man jo også bruger en del tid.

Jeg havde en ringslynge med og det som en ringslynge kan vs fx en fastvikle, er jo at den bindes og at barnet super nemt kan tages ind og ud, uden at den skal bindes op. Når barnet er ude, hænger ringslyngen bare på én, eller man kan selvfølgelig også bare tage den af og i tasken. Den fylder langt mindre end en fastvikle.
Det var SÅ smart for os, og Isolde, hun sagde ikke en lyd, når hun sad i den. Hun er selvfølgelig også vant til at sidde i den, men ja, det var bare SÅ fedt.

Og at slippe for besværet med klapvogn, og må man nu have den med til gaten eller ej, ej men det var genialt. Det må jeg bare sige.

Så og nu er vi her altså. Vi er gået i helt i ferie mode, hvilket også var meningen. Vi bor i det mest vidunderlige område, til gengæld er vi lidt skuffede over huset. Det lever ikke helt op til billederne, men sådan kan det gå. Det vigtigste er alligevel alt det andet. For vi er jo stort set ude hele tiden.

Vi bader, på stranden og i vores pool, griller, spiser calamari, brød med aioli, går lange ture. Og C og jeg drikker gin tonics når ungerne er langt til natten. De sover i øvrigt til klokken 8.30 hver morgen (indtil videre)! Shit det er luksus.

Så ja,livet er sgu ret skønt lige nu. Jeg var lidt nervøs for bl.a om ferie med to unger, nu også ville føles som ferie. Eller om vi snarere havde brug for ferie, efter ferien, som man jo tit hører om. Men ak nej, fire dage inde og vores skuldre har allerede sænket sig. Der er ingen der hakker på hinanden, intet vi skal nå, ingen stress, ikke det mindste. Det spiller. Jeg elsker at holde ferie med min lille familie. Og nu skal vi bare finde ud af, hvordan vi får råd til at købe et lille hus hernede. Jo jo, vi alle dage været gode til at drømme.

Vi snakkes snart xx

   

4 kommentarer

  • Lisbeth

    En tanke og et stort tak herfra. Begyndte at skrive besked til dig på insta, men den var for lang, så du får den her:)

    Da du første gang skrev, at du skulle hjemmepasse din datter tænkte jeg: “Okay, hun kører hippie-stilen” (Sorry, jeg vidste ikke bedre😬) Men det satte alligevel nogle tanker igang hos mig. Jeg er på barsel med mit andet barn, som er 8 måneder nu. Hendes storebror kom i institution, da han var 10 måneder. Dengang tænkte jeg, at det da var meget normalt. Nu kan jeg ikke forestille mig, at lillesøster skulle starte om 2 måneder😧 Med inspiration fra dig har jeg forlænget min barsel, så lillesøster først starter, når hun er 14 måneder. Jeg kan desværre ikke mere økonomisk, men det er trods alt bedre end 10 måneder. Tak fordi du fik plantet ideen i mit hovede<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      1000 tak for din søde besked. Jeg er SÅ glad for at jeg kan inspirere en lille smule, så er det det hele værd. Tillykke med jeres beslutning. Personligt tror jeg at 14 måneder gør en kæmpe forskel! Din baby fx gå (eller også er hun lige på nippet) <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britta

    Skønt I hygger.
    Mallorca er også en vidunderlig ø…….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Matchy Matchy