Ugen der gik

Ting jeg forestiller mig (når man har store børn)

attachment-2

I derude ved jo nok at jeg elsker at være mor med stort M. Det gør jeg vitterligt. Men jeg kan også godt mærke, at jeg lige nu, er inde i en periode, hvor jeg simpelthen går og længes lidt efter at mærke en flig af det liv, vi netop havde fået tilbage. Og af den Emilie, som var fri til at gøre lige det hun havde lyst til.

Jeg håber ikke I misforstår mig her. Jeg eeeeelsker min baby og jeg lever efter mit eget mantra “det er for sådan en kort periode, nyyyd det”. Men sommetider, ja og især lige i øjeblikket, glæder jeg mig altså til alt det, jeg forestiller mig at jeg skal, at vi skal, når vi er en familie med to semi-store børn, eksempelvis på 4 år og 7,5 år.

Jeg forestiller mig at man kan køre i Legoland alle fire og at halvdelen af familien ikke behøver at blive hjemme, fordi den mindste ikke er gearet til at skulle sidde i autostol så længe.

Jeg forestiller mig hvor skønt det bliver at én forælder kan putte to børn samtidig til natten, måske endda på samme værelse (hyggeligt).
Jeg forestiller mig at alle spiser det samme til alle måltider (nemt)

Jeg forestiller mig hvor fedt det bliver, at dagene ikke er delt op, fordi én skal sove lur(e) og jeg glæder mig til at slippe for lure generelt.

Jeg forestiller mig at det bliver super nemt at rejse, at man ikke skal tænke over bleer, d-dråber, baby-smoothies, en baby der ikke vil sidde fastspændt etc.

Jeg forestiller mig at der igen bliver tid til mor og far. At man pænt kan aflevere ungerne hos mormor og morfar for en weekend, flyve til Paris og med god samvittighed (fordi man ved at de unger bare hygger sig helt vildt) bade i kærlighed og romantik (og sex). Eller måske tage en tur på spa i Danmark. Eller måske bare en middag i Kbh. hah.

Jeg forestiller mig at tage på arbejde klokken 9, hente klokken 15 og have lige præcis 6 hele timer til mig selv.

Jeg forestiller mig glæden og friheden ved at være helt og aldeles lige, mor og far imellem. At ingen børn foretrækker den ene forælder fremfor den anden.

Jeg forestiller mig hvordan mine bryster igen bliver mine og ikke skal agere nogens sut. Måske de skal fikses, det må tiden vise, haha.

Jeg forestiller mig et friere liv. Og når man så har det og er der, savner man garanteret baby-tiden. De små buttede arme omkring en, lure på brystet, vikle-tiden, de bedste små kys fulde af savl, snot all over (ok måske lige præcis ikke snot), babygrin, symbiosen og listen er laaaang.

Det går op og ned, sådan er det også at være mor, og det er helt ok <3

I aften skal jeg spise middag med mine piger, og dét trænger jeg til.

 

4 kommentarer

  • Charlotte

    Kan kun sige “spot on” til det du skriver. Jeg har børn der her til sommer fylder hhv. 4, 9 og 11 og kan sætte hak ved alle de forestillinger du gør og samtidig længes efter den tid du er i nu. Jeg har levet efter samme “mantra” spm dig og har derfor for alle tre nydt alle faser, taget tid til at stoppe op og bare “være” så fortryder intet. Men bare sjovt som man til tider længes i den ene eller anden retning. Det fortsætter jo nok indtil den dag vi ikke er her mere hehe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg går lidt med samme tanker – venter vores barn nummer to. Vi glæder os selvfølgelig helt vildt, og jeg elsker babytiden. Men jeg har også lidt en følelse af, at vi bomber os selv tilbage til stenalderen 😅❤ vores søn er 3.5 år nu, og går jo selv på toilettet, kan klæde sig af og på, selv hente sig et stykke frugt, lege selvstændigt længe, sove hele natten osv. Osv. Og snart vinker vi så farvel til den luksus dét er. Forstå mig ret, jeg glæder mig så meget. Men det er også lidt nervepirrende at starte forfra med vågne nætter, gråd, gætte sig frem til grunden til den gråd osv. 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tak!! Dejligt man ikke er alene 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Hvor er det et fint indlæg. Går helt ind for, at man gerne må glæde sig til at tingene bliver lidt anderledes, uden at være utaknemlig for det man har lige nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugen der gik