Et nyt kapitel

Glædelig mandag allesammen!

Hverdagen er i dag startet igen for os, og ærligt? Jeg er ikke klar til det. Selvom vi har holdt rigeligt med ferie, 7 uger er det blevet til sammen som familie, så føles det bare helt forkert at splitte op i dag. Måske vejret, der skriger ferie, spiller ind. Og så har jeg egentlig også lidt dårlig samvittighed over at sende Saxen afsted i børnehave. For ingen af hans gode kammerater er tilbage, før om 2 ugers tid. Det er ulempen ved at være gået på ferie før alle andre. Det vil jeg klart have i baghovedet næste sommer.

Så men her er jeg nu, hjemme med Isolde og her er lidt for stille. Vi har vinket farvel til drengene og er på vej mod ørelægen om lidt til et lille check-up. Rigtig mandag, åh gud, haha.

Jeg har sådan en følelse af, at jeg i dag har taget hul på et helt nyt kapitel. Jeg er ikke længere på barsel, selvom det har jeg jo egentlig aldrig været sådan rigtigt. Arbejdende på barsel har jeg været. Og hvad er jeg så nu? Hjemmegående? Hjemmepasser?Jeg kan ikke forene mig med nogle af de to titler. Synes ikke de passer på mig. Nej, man kan vist ikke sætte et label på mig i alt det her, og hvorfor skulle man egentlig også? Det er jo komplet ligegyldigt anyway.
Jeg er Emilie. Jeg har min datter hjemme fuldtid og arbejder så på min blog/instagram når hun sover lur, når far tager hende et par timer om formiddagen eller om aftenen når begge børn er puttet. Det er mig. Yas!

Og hvad skal vi så lave, Isolde og jeg? Hvad er planen? Er der overhovedet en plan?

Ligesom under “barslen” kommer vi til at tage det hele meget som det kommer. Dagene. Honestly, så føler jeg ikke at små børn og planer, der ligger fast med klokkeslæt er en særlig god kombi. Børn er langsomme og jeg ved ikke noget værre end at skulle stresse og børn er i øvrigt ikke til at regne med – på den måde, at når man tænker at de sover 1,5 times middagslur, så napper de i stedet 3 og så kan man pludselig ikke nå, det man ellers havde planlagt. Og omvendt.

Så. Vi fortsætter med minimalt med faste planer og tager altså de fleste dage som de kommer. Det må være planen.

Når det er sagt så ér Isolde blevet ældre. Hun runder snart et år og selvom jeg sådan set stadig, i forhold til stimuli, føler at det hun får i løbet af en helt almindelig dag, på en hverdag hvor der fx skal handles ind, spises frokost, en tur i karbad, gå en tur, se på ænder og så ned for at hente storebror og lege lidt i sandkassen, er rigeligt, så kan jeg så småt mærke et øget energiniveau hos hende. Ligesom jeg kan mærke den naturlige interesse for andre børn. Så det skal selvfølgelig imødekommes. Jeg har som sagt teamet op med yndlings-veninde + Elliot og en håndfuld mødre, jeg endnu ikke har mødt. Planen er faktisk at vi skal ses et par gange om ugen. Og så skal vi gå til rytmik hver fredag, Isolde og jeg. Og dét glæder jeg mig helt vildt til. Jeg tror det bliver et hit. Hvis du sidder derude, hjemmepasser dit barn og savner selskab, så endelig sig til, ikke? Du er mere end velkommen til at hygge med os.

Nu må jeg løbe. Vi snakkes snart igen x

Stadig i ferie-mode

Vi er stadig i ferie-mode, en lille uges tid endnu, og vi nyder det. Ærlig talt, så har det simpelthen været den lækreste, varmeste og længste ferie længe, og sommeren 2019 kommer godt nok til at have noget at leve op til.
I øjeblikket hænger vi ud på byens legepladser, holder picnic i parkerne, kører rundt i Christiania-cyklen og leger turist i egen by. Ret vidunderligt, at være turist i egen by egentlig. Det sidste års tid har jeg befundet mig vældig meget på Frederiksberg og ikke så mange andre steder, haha, så bare det at komme ud at cykle, komme ind til byen, se noget andet. Det er dejligt. Nu må det også snart være tid til at Isolde kan sidde bag på min cykel. Det er sådan noget man savner, når man er på barsel – at cykle rundt i stedet for at gå ; )

I morgen drager vi atter nordpå mod sommerhuset, hvor vi skal have nogle forhåbentlig hyggelige dage sammen med familien, inden hverdagen for alvor starter op om en uges tid.
En helt ny hverdag. Mig som hjemmegående – tænk det lyder så sært i mine ører. Men det er vel hvad det er. Eller i hvert fald – Isolde som hjemmepasset barn.
Hverdagen kommer ikke til at se forfærdelig meget anderledes ud, men vi har alligevel nogle ting vi skal. Jeg ønsker en lille smule flere faste rutiner, end vi har haft indtil nu. Nogle ugentlige planer, rytmik hver fredag (som jeg aldrig fik gået til under barslen) osv. Det skal blive så godt!

Og så skal jeg også finde tid til bloggen her. Det er altså ikke helt let at balancere begge ting. Ville lyve hvis jeg sagde at det var. Så det bliver klart en udfordring. Men mon ikke jeg finder en måde, hvorpå det hele kan løbe rundt i sidste ende. Det satser jeg på : D

Jeg håber I nyder livet x

 

 

Sej unge og søvn og mere

“Må jeg komme med i sommerhus, åh må jeg ikke nok” var ordene der kom ud af Saxens mund i går, da mormor og morfar proklamerede, at de ville køre i sommerhus om en time. Og selvfølgelig måtte han det. Så nu er han der, nordpå med mormor og mormor på ubestemt tid. Og jeg har allerede fået de første bade-billeder fra Liseleje strand. De rå-hygger.
Aftalen er at vi henter ham, når han vil hjem. Så må vi se hvornår det bliver.

Det er fucking fantastisk, at have så stor en dreng, der kan give udtryk for præcis hvad han vil og hvad han ikke vil. Ingen gætterier der. Og fantastisk følelse at vide, at han er så tryg ved mine forældre, at han tigger og beder om at komme med, velvidende at mor og far ikke er lige om hjørnet. Som I måske ved, har vi aldrig gjort os i det her med at presse på i forhold til at sove ude. Så at blive bekræftet i, at sådan noget kan komme helt af sig selv. Den naturlige lyst. Det er bare en rigtig rar følelse. Ikke at jeg havde forventet anderledes eller er overrasket, men ja. It feels good.

Så vi nyder at der er stille og roligt herhjemme, selvom jeg tror Isolde savner ham. Han er en stor underholdning for hende, så allerede nu, kan jeg mærke at der kræves lidt ekstra af mig på den front, haha.

I går tog vi spontant ud for at spise med nogle venner, Isolde var med selvfølgelig. Og så drak vi, C og jeg, et glas vin sammen, efter hun var puttet.
Jeg ved ikke om I kan huske at jeg har talt om det, men Isolde plejede at vågne rigtig mange gange frem til at jeg selv gik i seng. Altså hun kunne simpelthen mærke, at jeg ikke var der. Det er egentlig noget jeg har fundet helt naturligt, for sådan en lille bebs og jeg har derfor heller ikke gjort noget som helst for at ændre det.
Men som det jo er med børn, er alting en fase. Også det her, for nu, nu sover hun og vi har (i de sidste to måneders tid) atter en aften igen. En aften hvor vi kan smide os i sofaen og gå i voksen-mode. Noget der bare ér tiltrængt når man er mor og far. Dét har vi glædet os til længe og nu er vi her.

I morges valgte hun at sove til klokken 8.40. Så vi klager altså ikke herhjemme. Jeg føler mig meget heldig på den front, søvnen. Den eneste der går mig en lille smule på, i alt det her sove-halløj, der unægteligt fylder når man er børnefamilie, er at C ikke kan putte. Samme historie om igen som med Sax, der først blev ændret da vi stoppede rutinen “falde i søvn ved bryst og komme videre i søvnen ved hjælp af bryst”.
Det er bare så ambivalent. For amningen gør det super let. Jeg mener, hun sover seriøst på mindre end 10 minutter, når jeg ammer hende i søvn. Og vi trives begge med det.
Men jeg trives ikke med, at jeg er lænket til hjemmet hver aften. Jeg ville sådan ønske at jeg gjorde. Men det gør jeg ikke. Og specielt ikke, når jeg skal gå hjemme med hende. Være så intenst sammen med hende, på ubestemt tid. Så har jeg som mor, brug for, bare sommetider, trygt og med god samvittighed at kunne overlade putningen til far.  Men ja, det er ambivalent og så svært. Det er det med børn der ikke bruger sut eller flaske. Brystet er tingen for dem, og jeg elsker det og det er naturligt og fantastisk og alt det der. Men det er også.. meget.

Jeg ved ikke, for nu gør vi intet drastisk og så må vi se hvordan det går. Om jeg kan være i det. Hvem ved, måske hun selvafvænner inden for overskuelig periode. Selvom chancen er meget lille, haha. Det er bare hendes kæreste eje, når der skal puttes til lur og om aftenen. Og måske skulle jeg tage mine to andre eksempler i dette indlæg, som en reminder om, at ting ikke behøver forceres <3

Jeg tænker der er mange, der har stået og står i samme situationen: Vi mødre er røv-seje!

Og god tirsdag til jer xx

Hjemme igen og lykken er:

Glædelig søndag! Vi landede i København i går og det er simpelthen så dejligt at være hjemme. Vi fik pakket ud og vasket alt i går, så søndagen i dag er gået med udelukkende hyggelige ting. Vi har spist frokost med gode venner, der har været savnet. Sax har leget på værelset, gensynsglæden med legetøjet og alt hans Lego var kæmpe stor, så sødt. Og ellers har vi bare slappet af. Isolde tager en lur og om lidt er der fodbold og fællesspisning inde ved siden af.

Elskede hver dag på ferien, men som jeg også skrev sidst, så er jeg altid så glad for at komme hjem igen. Og denne gang ingen undtagelse. Så lige nu er det altså lykke for mig, at:

– At have overstået et styks skøn ferie, helt uden at nogen (Læs: Isolde med ørene) blev syge undervejs

– At finde ud af at man har to pragteksemplarer, der klarer rejse med fly så flot. Ok, vi er måske ikke helt klart til en tur til Australien endnu, men det skal nok komme ; )

– At træde ind i egen lejlighed igen og blive overrasket over hvor stort her her, og hvor meget lys og luft her er.

– At sove i egen seng igen

– Og sove behageligt uden brug af aircondition

– Ikke at skulle frygte myg. Eller kakerlakker (det dyr ligger virkelig højt på min liste over dyr jeg ikke kan lide).

– At spise en (GOD) rugbrødsmad med hummus og tomat

– Og lave en smoothie. Vi havde ikke en blender i huset på Mallorca, og det har jeg altså savnet.

– At handle ind i Føtex – jo, det kan jeg altså godt lide.

– At se gode venner igen, som har været savnet.

Jeg håber jeres søndag er vidunderlig <3

Mallorca lakker mod enden og vores planer herefter

I takt med at ferien så småt lakker mod enden, bliver jeg mere og mere glad ved tanken om, at komme hjem. Sådan har jeg det under alle ferier, uden undtagelse. Jeg er jo lidt af en tryghedsnarkoman og jeg elsker det vante, det hjemlige, hverdagen og de kendte rutiner. Og så elsker jeg vores lejlighed og min egen seng ikke mindst. Og København. Åh København <3

C har det lige modsat, altid. Det er lidt sjovt. Han får the blues over tanken om, at lige præcis denne tid, denne ferie, den kommer aldrig igen. Det kan jeg da også godt følge ham i, men jeg tænker ikke sådan.

Så ja, jeg er begyndt at glæde mig. Ude fantastisk, men hjemme bedst – altid.
Det har vitterligt været så godt at være afsted. Vi håber begge på at kunne gentage succesen næste år. En måned i udlandet. Meget gerne Mallorca igen.
Det er fantastisk at opleve helt nye byer, nye lande man ikke før har besøgt, men der er også noget rigtig rigtig dejligt ved at komme til et sted, som man i forvejen kender. Det tager lige dét kortere tid at omstille sig, at komme ordentligt ned i gear. Og det er i hvert fald det, det hele handler om for os, især her mens ungerne er små – at komme ned i gear. De er ligeglade hvor de er, bare de er med os.

Og hvad skal der så ske, når vi kommer hjem? Saxen har ferie til august. Juli er sådan en måned, hvor der stort set ingen børn er i hans børnehave, alle de små gode kammerater er på ferie, og de faste voksne er skiftet ud med vikarer. Forestiller jeg mig i hvert fald : D Så han skal altså ikke sidde dernede og kukkelure, mens Isolde og jeg alligevel er hjemme.
Så vi kommer til at tage det stille og roligt. Nyde sommeren i kbh, lave lidt legeaftaler + han har jo en farmor, der har savnet ham, mens vi har været her, så mon ikke hun også skal bruge lidt tid med ham. Og så ved jeg at Olde gerne vil have ham med i kolonihaven og at mormor og morfar også gerne vil bruge tid med ham i sommerhuset. Og der skal vi i øvrigt også op. I sommerhuset.
Håber sådan at vejret holder. Mon man kan være så heldig? Det er svært at forestille sig.

Så vi er på ferie-mode lidt endnu når vi kommer hjem, og til august starter vi alle rigtigt op. C skal på kontoret hver dag, Sax i børnehaven 3-4 dage om ugen, og Isolde og jeg starter vores “nye liv” op sammen. Mig som hjemmepasser, hende som hjemmepasset. Det er egentlig fjollet, for vores liv bliver jo i høj grad som det hele tiden har været, men alligevel føler jeg det er en ny begyndelse. Vi har teamet op med en lille gruppe af damer, der også skal hjemmepasse. Dem skal vi ses med et par gange om ugen. Hver fredag skal vi fx til rytmik – noget jeg ikke lige fik gjort mig så meget i, under barslen, haha. Og jeg ser frem til det. Stadig så fantastisk lykkelig over, at hun ikke skal starte i vugger nu her <3