Jomo

Ugen der gik (ferie-edition)

Hola og glææædelig fredag til aller jer, der ikke er på Ros. Hands up, hvis I ikke er afsted!

Her i ferie-land flader vi ud efter en dejlig strandtur. Med hhv. computer, ipad og en fodboldkamp (alt det fodbold altså), nå ja og så en lang lur til den mindste i slyngevuggen. Klokken 20.00 i aften ankommer familien og tænk, så er der pludselig kun en uge tilbage af vores ferie. Det er altså gået stærkt. Men det gør det jo, sådan noget. Jeg har ikke ferie-kuller endnu, men ved også at jeg om en uge er mere end klar til at komme hjem til mit eget. Ude godt, hjemme bedst  – altid.

Anyway, her kommer en omgang “ugen der dik (som egentlig mere er en “ugerne der gik”), ferie-edition, selvfølgelig ; )

Jeg har faktisk savnet at lave de her indlæg.. Jeg synes selv det er et fint lille afbræk til mit mere polerede Instagram-feed. Sådan lidt bag om det hele. Det får I selvfølgelig også på stories, men ja.. Jeg kan godt lide at lave det som en fast ting herinde også.
Jeg aner ikke om I sætter pris på det, haha. Men noget af dét, jeg egentlig alle dage har holdt fast i, i forbindelse med min blogging, er at jeg blogger for min egen skyld. Jeg skriver vitterligt aldrig indlæg, fordi jeg tror eller håber på, at mange så vil læse dem. Jeg skriver udelukkende fra hjertet, hvad angår alle emner. Også selvom jeg efterhånden godt ved, sådan nogenlunde, hvad der hitter mest hos jer. Og så er der selvfølgelig de sponsorerede – tingene skal jo løbe rundt, som I ved <3

Hej lille bjerg-ged. Der går geder rundt her i kvarteret hvor vi bor, og de er simpelthen så søde. Den eneste ulempe er at vi er inde i en “bange periode” med ham den næstmindste i flokken. Han har altid været så frygtløs. Kastet sig ud i alt, uden at kigge tilbage. Sådan er det langt fra nu. Der sker noget i bevidstehden når man er 4. Gør der ikke? Jeg tænker i hvert fald at det ret normalt.
Især større dyr er han ikke begejstret for. Der er en vældig god grund til det hele. En rigtig grim episode hvor et familiemedlem blev bidt af en hund, lige foran ham. Hvis nogen har et godt tip til at blive fri for sådan en angst, må I gerne sige det højt. Jeg har selv tænkt, at det kunne være hjælp, hvis vi købte en hund. Men det ligger bare ikke i kortene for os lige nu. Måske en dag når ungerne er halv-store.

Fletninger, yas! Sol og saltvand gør mit hår ustyrligt! Virkelig. Så jeg har fået lavet to fletninger og indtil nu har de holdt 3 dage. Så dejligt med håret væk fra ansigtet. Jeg tager dem nok ud i morgen, for lige at vaske håret, men så tror jeg også de skal laves igen.

De her to er stadig de bedste venner. Ok ærligt, Isolde er sgu lidt af en hidsigprop nogle gange, en lille diva, men Sax er evig og altid tålmodig og sød ved hende. Selv på en ferie hvor vi er sammen 24/7 i en måned. Jeg synes altså det er flot klaret.

Smukt, ikke?

Elsker ham her!

Hvad jeg spiser, stort set hver dag hernede. Tomat og mozarella (ordet jeg altid skal google hvordan staves haha).  Og samtidig går jeg stadig med tanker om at blive veganer. Mælk har jeg droppet for længst, og æg er også ude, men åh sådan noget her ved jeg at jeg vil komme til at savne.

Mine to søde søskende, der spenderede en hel uge sammen med os. Så hygge – og ren lykke for Sax.

Sax får én på opleveren hvad angår nye sjove køretøjer. Altså vi kigger bare. Her er så mange fede. Han er helt bil-besat – ligesom sin far.

Tid til ro og nærvær (og pepperfrugt, altid pepperfrugt). Så dejligt <3

Pool-baby med UV tøj fra Soft Gallery. Faktisk er hun ikke super begejstret for pool. Stranden derimod er et kæmpe hit. Den bedste legeplads! Men sådan tænker jeg egentlig det er for de fleste børn?

Vi ammer meget i varmen. Og jeg er super taknemmelig for det. Det er bare så nemt og samtidig så trygt for hende. Hun finder ro der instantly. Hun ammes også stadig i søvn til natten og det fungerer SÅ godt, altså det er virkelig virkelig nemt for os alle. Men én ting, der ikke fungerer ved det er, at det så udelukkende og uden undtagelse er mig der dur’. Ikke far. Det er jo super naturligt i og med at hun heller ikke bruger sut. Jeg trives med det, for nu. Ville lidt ønske at jeg ærligt kunne skrive, at vi stoppede, når hun var klar. Men jeg kan næsten med garanti sige, at hun ikke kommer til at sige fra selv, før om lang lang lang tid = altså mange år, og hatten af for langtidsamning, virkelig. Men jeg kan mærke at jeg ikke har lyst. Sådan er det bare. Måske handler det også om, at jeg ved, at jeg skal være hjemme sammen med hende det næste år som minimum – altså at jeg kommer til at være rigtig rigtig meget sammen med hende og virkelig tæt forbundet (hvilket jeg elsker). Men så har jeg også bare et behov for, at jeg sommetider kan tage ud om aftenen og med god samvittighed lade far stå for putningen. At vi bliver mere lige på den front. Jeg synes det er så fair at have det sådan. Og jeg har jo prøvet det før og ved heldigvis at sådan et nat-amme-stop kan være meget succesfuldt – men åbenbart gør det det ikke nemmere at tage beslutningen, fordi jeg kan se hvor meget hun nyder det. Det troede jeg egentlig lidt at det ville være. Vi må se. I’ll keep you updated

Stranden ved Formentor. Nøj, den er smuk.

IS! Vi spiser is hver dag hernede. Ligesom at vi voksne også får en genstand om dagen. Måske to. En øl til maden og så en drink, når ungerne er lagt. Nu har vi snart kørt den stil i 3 uger og jeg kan mærke at tøjet strammer en anelse mere. Det var forventeligt, men jeg må indrømme at jeg ser lidt (kun lidt) frem til at komme hjem og starte på en frisk. Fylde mig med sund mad, ingen alkohol og knap så mange is ; )

7 kommentarer

  • Anne Sofie

    Jeg er i dag 25 og i mange år – langt op i mine teenageår var jeg bange for hunde. Jeg har selv prøvet at blive bidt af en hund i en tidlig alder, så den frygt blev ret meget en stor den af mig, hvilket er en skam. Mine forældre fik hund, og det hjalp mig helt vildt at være med i processen fra hvalp til voksenhund. Jeg var ikke bange for hundehvalpe, og i dag er jeg på ingen måde bange for hunde – som i slet ikke. Jeg tænker ikke, I behøver at anskaffe jer en hund for at hjælpe Saxo af med frygten, men måske besøge nogle hundeopdrættere og lade ham lege lidt med hvalpene (hvem synes ikke en hvalp er sød? og de er måske også nemmere at forholde sig til i hans størrelse). Hundende har også godt af at blive præget af mange mennesker, så det kunne være et forsøg værd. Og så skal I være så naturlige omkring hunde som muligt – men det tænker jeg du er klar over 🙂
    Jeg tror i hvert fald på, at mange gode oplevelser med store dyr, kan fjerne frygten fra ham igen 🙂
    Tak for en god blog – jeg elsker at følge med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et dejligt ferie indlæg, og en masse gode og smukke billeder -man bliver kun LIDT misundelig! 🙂

    https://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HS

    Elsker simpelthen det billede hvor du ammer I poolen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Sikke et skønt indlæg – og den ferie ser bare perfekt ud 🙂 I virker som de mest afslappede, rummelige og kærlige forældre – hatten af for det <3 Ville ønske jeg kunne slappe så meget af – jeg øver. Nyd resten af jeres ferie. Kh. Tanja.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Enig med Helene. Godt nok ikke min egen dreng, men min bonus 🙂 der kan stadig være perioder, hvor han er bange for ting, som vi andre ikke helt forstår hvorfor (6 år). Jeg har selv været rædsensslagen for hunde hele min opvækst, og det dummeste man kunne sige var “hunden gør ikke noget”. Det er SÅ ligegyldigt at sige, når man er bange. Frygten forsvinder ikke af den grund, for så var livet jo ret “let”. Jeg er sikker på, at I allerede rummer hans frygt <3 jeg tror 100% på, at det er en naturlig del af børns "udvikling", at have disse perioder. Nyd det sidste af ferien!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Det ser så dejligt ud Alt sammen! Min datter havde også en bange-periode da hun var fire år. Hun var bange for blæsevejr, for høje træer, for store rum med lukkede døre og en hel masse andet, så meget at det virkelig hæmmede hende. Vi søgte en del info omkring hvordan vi bedst hjalp hende. Ofte sagde vi bare “Det er ikke farligt “, eller “Det skal du da ikke være bange for”, sagt i bedste mening, men det hjalp hende bare slet ikke. Det bedste var, at høre hende ud, hvad hun var bange for og lytte og rumme. Det hjalp og alt angsten er væk nu. Og det hjælper også at hun er blevet ældre, naturligvis. Blot en af vores erfaringer, hvis det kan bruges:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jomo