På det seneste (ferie-edition)

Mallorca lakker mod enden og vores planer herefter

I takt med at ferien så småt lakker mod enden, bliver jeg mere og mere glad ved tanken om, at komme hjem. Sådan har jeg det under alle ferier, uden undtagelse. Jeg er jo lidt af en tryghedsnarkoman og jeg elsker det vante, det hjemlige, hverdagen og de kendte rutiner. Og så elsker jeg vores lejlighed og min egen seng ikke mindst. Og København. Åh København <3

C har det lige modsat, altid. Det er lidt sjovt. Han får the blues over tanken om, at lige præcis denne tid, denne ferie, den kommer aldrig igen. Det kan jeg da også godt følge ham i, men jeg tænker ikke sådan.

Så ja, jeg er begyndt at glæde mig. Ude fantastisk, men hjemme bedst – altid.
Det har vitterligt været så godt at være afsted. Vi håber begge på at kunne gentage succesen næste år. En måned i udlandet. Meget gerne Mallorca igen.
Det er fantastisk at opleve helt nye byer, nye lande man ikke før har besøgt, men der er også noget rigtig rigtig dejligt ved at komme til et sted, som man i forvejen kender. Det tager lige dét kortere tid at omstille sig, at komme ordentligt ned i gear. Og det er i hvert fald det, det hele handler om for os, især her mens ungerne er små – at komme ned i gear. De er ligeglade hvor de er, bare de er med os.

Og hvad skal der så ske, når vi kommer hjem? Saxen har ferie til august. Juli er sådan en måned, hvor der stort set ingen børn er i hans børnehave, alle de små gode kammerater er på ferie, og de faste voksne er skiftet ud med vikarer. Forestiller jeg mig i hvert fald : D Så han skal altså ikke sidde dernede og kukkelure, mens Isolde og jeg alligevel er hjemme.
Så vi kommer til at tage det stille og roligt. Nyde sommeren i kbh, lave lidt legeaftaler + han har jo en farmor, der har savnet ham, mens vi har været her, så mon ikke hun også skal bruge lidt tid med ham. Og så ved jeg at Olde gerne vil have ham med i kolonihaven og at mormor og morfar også gerne vil bruge tid med ham i sommerhuset. Og der skal vi i øvrigt også op. I sommerhuset.
Håber sådan at vejret holder. Mon man kan være så heldig? Det er svært at forestille sig.

Så vi er på ferie-mode lidt endnu når vi kommer hjem, og til august starter vi alle rigtigt op. C skal på kontoret hver dag, Sax i børnehaven 3-4 dage om ugen, og Isolde og jeg starter vores “nye liv” op sammen. Mig som hjemmepasser, hende som hjemmepasset. Det er egentlig fjollet, for vores liv bliver jo i høj grad som det hele tiden har været, men alligevel føler jeg det er en ny begyndelse. Vi har teamet op med en lille gruppe af damer, der også skal hjemmepasse. Dem skal vi ses med et par gange om ugen. Hver fredag skal vi fx til rytmik – noget jeg ikke lige fik gjort mig så meget i, under barslen, haha. Og jeg ser frem til det. Stadig så fantastisk lykkelig over, at hun ikke skal starte i vugger nu her <3

7 kommentarer

  • Jeg får også altid lidt “nú bliver det også godt at komme hjem”, selvom jeg har haft den skønneste tur. Det der “ude godt, men hjemme bedst” er også helt korrekt i min bog. Tilgengæld får jeg altid ferieblues når jeg så, efter et par dage hjemme, laver ferie blogindlæg, kigger på vasketøjet og laver madpakke til job. Så kan jeg mærke det der “åh, bare lige en dag til” – typisk 😉
    God tur hjem!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Vi var også en måned i udlandet lidt tidligere på sommeren og jeg havde det præcis som dig. De sidste par dage glædede jeg mig virkelig til at komme hjem. Jeg var og er stadig meget taknemmelig over den tid, vi havde sammen, men glædede mig bare sådan til at komme hjem til vores hjem og København. Nu hvor vi er hjemme kunne jeg godt drømme mig tilbage til fælles barsel og mere tid sammen. Haha.

    Apropos hjemmepassere, hvordan har du så fundet den lille gruppe damer og babyer? Jeg skal også hjemmepasse min datter på 11 måneder, i hvert fald året ud (drømmescenariet er længere tid 🙈) og hele mødregruppen er startet på arbejde og i vugger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jeg og min veninde lavede et opslag i gruppen “Moderne hjemmegående forældre” (jep sygt navn) på Facebook. Og så oprettede vi en gruppe. Du er meget velkommen til at joine den : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Gry

      Moderne hjemmegående forældre, dén gruppe kendte jeg ikke. Jeg har netop anmodet om at blive medlem.
      Tak. Jeg vil da meget gerne joine jeres gruppe, hvis jeg ikke bryder ind i noget meget etableret 🙂 Du kan adde mig, hvis det er: Gry Hesselbjerg Christensen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Den er både god og frygtelig. Men det kan du selv finde ud af : )

      Jeg har addet dig på Facebook og når du godkender, kan jeg adde dig til gruppen : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Vi var også en måned i udlandet lidt tidligere på sommeren og jeg havde det præcis som dig. De sidste par dage glædede jeg mig virkelig til at komme hjem. Jeg var og er stadig meget taknemmelig over den tid, vi havde sammen, men glædede mig bare sådan til at komme hjem til vores hjem og København. Nu hvor vi er hjemme kunne jeg godt drømme mig tilbage til fælles barsel og mere tid sammen. Haha.

    Apropos hjemmepassere, hvordan har du så fundet den lille gruppe damer og babyer? Jeg skal også hjemmepasse min datter på 11 måneder, i hvert fald året ud (drømmescenariet er længere tid 🙈) og hele mødregruppen er startet på arbejde og i vugger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hvornår skal I i sommerhus? Meteorologerne lover nemlig godt vejr i hele Danmark de næste fire uger! Vi er alså ret heldige herhjemme i år <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På det seneste (ferie-edition)