Så kom dagen. Vores lille solstråle er 1 år i dag! Og sikke et år. Det er fløjet afsted og alligevel føles det altså som om, at hun har været her hos os forever. Kliché, I know, I know!

Det føles simpelthen så godt, at være lige præcis her nu, og selvom det selvfølgelig er sentimentalt at tænke på, at året er gået så stærkt som det er, så er jeg alligevel så glad for denne tid nu. We made it, haha.
Det helt lille babystadie er hyggeligt, varmt, fantastisk og alt muligt godt, men det er også hårdt. Sådan oplevede vi det i hvert fald her anden gang. Og man er sårbar som ny mor. Der er så mange følelser.

Jeg kan sagtens huske (og savner bestemt ikke) den ømme efterfødselskrop og tankerne der gik på, om man mon nogensinde blev “sig selv” igen. Dernede that is.. (Og det kan jeg så forsikre alle om, det gør man), haha.

Jeg kan sagtens huske, hvordan jeg brød ud i gråd, de dage hvor savnet til Saxo, til den tid hvor jeg stadig kunne være 100% nærværende ét sted, blev for stort.

Og jeg kan sagtens huske hvordan jeg bad min mor tage med ned og hente Saxo i børnehaven de første mange gange, fordi jeg simpelthen ikke synes det var nogen fornøjelse og fordi Isolde i øvrigt var en hidsigprop i en periode.

Fast forward til i dag, hvor følelserne er lidt mere kontrollerede, kroppen føles som sig selv og savnet er blevet dét mindre, både fordi man har vænnet sig til det, men heldigvis også fordi tiden er blevet mindre opdelt i takt med at Isolde er blevet ældre. Nå jo, og tilføj så lige at de to, de to søskende ELSKER hinanden. Det har de gjort hele tiden, men nu kan Isolde endelig give lidt tilbage til Saxo. Åh mit moderhjerte koger over altså.

Så ja 1 år. Den absolut sødeste alder so far, synes jeg.

Hun er ikke rigtig en baby længere, men alligevel stadig så lille og buttet og babyagtig i udtrykket.

Hun siger ‘heeej’ ‘hov’ og ‘der’ og er den vildeste gavtyv med glimt i øjet. Hun er fræk som dagen er lang og man kan se det på hende. Der er så meget fart på hende og hun klatrer op på alt, så snart muligheden byder sig. Samtidig kan hun også sidde længe og sysle, primært med sin mad. Hun er stort set alt-ædende den pige. Yndlings er avocado, tomat, blåbær, pastaskruer mm.

Hun bliver stadig ammet, men kun til putning om aftenen og hvis hun vågner i løbet af natten. Hun falder i søvn i sin tremmeseng og så løfter vi hende over til os i dobbeltsengen, når hun begynder at kvække.

Den sidste halvanden måneds tid er hun kommet ind i en rytme, der passer hele familien så godt. Hun sover nu kun én lur (hurra) mellem klokken 12-14 (dog de fleste dage kun ca 45 minutter). Og så sover hun i stedet til natten fra ca. 19-8.30. Det kan jeg ikke rigtig få hænderne ned over faktisk.

Jeg har SÅ optur over det her lille menneske og faktisk ville jeg ikke have noget imod, at trykke pause lige nu. Jeg føler mig sådan ca som den heldigste mor i hele verden.

Vi elsker dig Isolde <3