Et nyt kapitel

Fredagsplaner

Glædelig fredag og weekend og det hele <3

Første uge tilbage fra ferie er næsten gået, og den er gået godt, synes jeg. Det blev til tre dage i børnehave for Sax’ vedkommende – og han har nydt det. Siger han i hvert fald. “Mor, jeg har bare haft sådan en dejlig dag i børnehaven i dag” og så smelter man jo lidt. Og Is og jeg har været en hel masse på legeplads. Det er med at være så meget ude, når vejret er så lækkert jo. Og pånær det major breakdown hun havde på vej hjem fra en legeplads, for et par dage siden, så har hun også været en glad og tilfreds lille dame. Jeg overvejer at skrive et helt indlæg om, hvor godt det har været for mig, at få to børn. Bl.a i forhold til forståelsen for andre børn og forældre vel at mærke. Nu ved jeg, at børn godt kan lave kæmpe scener – også selvom de har haft en dejlig, stille og rolig dag, og ikke har været under særligt pres, haha. Det må jeg finde tiden til.

Anyway, i aften skal jeg ud og føjte lidt. Terese og Chris og deres Impression PR skal fejres. Fire år på bagen. Jeg husker tydeligt da de startede deres business. Åh, tiden går åndssvagt stærkt jo.
Vi skal spise på Llama (forhåbentlig af vores helt eget APATO keramik, haha) og så er jeg nok den, der daffer hjem efter middag og drinks og lader de andre om at tage videre i byen. Måske. Vi er stadig ikke der, hvor jeg er en fri fugl, der er en lille mus, der har brug for mig om natten og det er så ok.

Jeg håber at I skal bruge weekenden på dejlige ting?

Pssst: Nogen spurgte ind til vores tæppe og loftslampe på min IG, så nu får I den også lige her. Tæppet kan I finde her og lampen her (reklame-links).

   

2 kommentarer

  • Tina

    Det er så fint et billede af jeres skønne børn:-)
    Børn indebærer jo alle følelser også udbrud, de er så dejlige som de er og hvis bare vi mennesker består af disse 3 ord, så kan alt klares:
    Respekt
    Accept og
    Tolerance!
    Håber du havde en god føjte tur i går og at de blev fejret:-)
    Rigtig god weekend til du og dine.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et nyt kapitel