Isolde 1 år

Video: Isoldes fødsel


De sidste par dage har jeg siddet og kigget de små videosekvenser vi lavede under Isoldes fødsel igennem. Og så besluttede jeg mig, lidt spontant, for at klippe det sammen til en lille film. Why not..
Hvis I har lyst, er I så velkomne til at kigge med. Det er på ingen måde romantisk, og jeg kan ikke finde ud af hvad jeg synes om videoen, men det er ærligt og viser en fødsel, som sådan en også kan foregå.

Som jeg også skrev i min fødselsberetning her, synes jeg ikke det var en særlig rar oplevelse. Ikke fordi jeg havde en eller anden romantisk drøm om, hvordan sådan en fødsel burde foregå, men fordi både C og jeg simpelthen følte os utrygge og ikke følte os hørt pga. en virkelig travl fødegang. Jeg havde så mange jordemoderskift, fx var der skift 15 minutter før Isolde var ude. Det betød, at jeg skulle hilse på og forholde mig til endnu en helt ny jordemoder midt i mine presseveer. Det var altså stressende.

I videoen skinner det SÅ meget igennem, at min kampgejst er væk. Jeg ser så tom ud i blikket, er trist i stemmen og ja, jeg havde nærmest bare givet op. Det er egentlig lidt øv at se på – gud hvor kunne jeg godt havde brugt noget opbakning. En der, ud over min mand, heppede på mig og motiverede mig. Det var der ikke én jordemoder der gjorde. Ikke ét “du er sej, du kan det her”. Jeg ved ikke om det er for meget forlangt, men jeg tror det havde betydet meget i situationen.

Det er helt 100, at jeg, såfremt jeg skal føde igen en dag, finder mig en privat jordemoder eller en doula, en som jeg stoler på og er tryg ved, der simpelthen kan tage med os på hospitalet og være med hele vejen igennem – og forhåbentlig sørge for, at jeg og Casper får en bedre oplevelse.

Men altså: Ud kom hun jo og jeg ser slet ikke tilbage på fødslen som noget dårligt eller går og er ked af forløbet. Slet slet ikke. For det vigtigste det var, at hun kom ud i god behold. Hun havde haft det perfekt hele vejen igennem, verdens dejligste Isolde. 1 år og 1 dag i dag. Hun er SÅ elsket altså <3

33 kommentarer

  • Stine

    Hmm, jeg synes ikke, jeg kan få videoen til at virke…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Videoen kan ikke vises?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit en fin video. Jeg står med tårer i øjnene på arbejde! Du er så sej skatter <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Enig, bedste indlæg nogensinde!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Bøg-Skov

    Hej Emili.
    Hvor er det en smuk video. Så skønt at du vil dele den med os. Jeg syntes at du er så sej! Tænk lige en lang fødsel du er i gennem! Og du klarede det da så godt!
    Jeg fødte vores 3 barn her i maj og oplevede også en meget travl fødegang på Hillerød. Vi var også ladt meget alene. Da mit vand gik måtte min mand selv skifte sengetøj. Så han rodede rundt i skabene for at finde nyt. Da jeg fik presseveer var vi sammen med en læge der aldrig havde prøvet en normal fødsel så hun virkede lidt som om hun gik i panik. Hun trak i snoren flere gange også kom der endelig en jordemoder og jeg måtte presse med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Bøg-Skov

    Hej Emili.
    Hvor er det en smuk video. Så skønt at du vil dele den med os. Jeg syntes at du er så sej! Tænk lige en lang fødsel du er i gennem! Og du klarede det da så godt!
    Jeg fødte vores 3 barn her i maj og oplevede også en meget travl fødegang på Hillerød. Vi var også ladt meget alene. Da mit vand gik måtte min mand selv skifte sengetøj. Så han rodede rundt i skabene for at finde nyt. Da jeg fik presseveer var vi sammen med en læge der aldrig havde prøvet en normal fødsel så hun virkede lidt som om hun gik i panik. Hun trak i snoren flere ganhe

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Bøg-Skov

    Hej Emili.
    Hvor er det en smuk video. Så skønt at du vil dele den med os. Jeg syntes at du er så sej! Tænk lige en lang fødsel du er i gennem! Og du klarede det da så godt!
    Jeg fødte vores 3 barn her i maj og oplevede også en meget travl fødegang på Hillerød. Vi var også ladt meget alene. Da mit vand gik måtte min mand selv skifte sengetøj. Så han rodede rundt i skabene for at finde nyt. Da jeh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Britt

    Bedste indlæg nogensinde😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Hvor rørende ♥️
    Da jeg fødte for snart 4 år siden, var vi så heldige at komme ind til en næsten tom fødegang lige efter vagtskifte. Det passede lige med, at vi havde samme sæt jordemoder og studerende i alle 11 timer. Afdelingsjordemoderen blev også og så selve fødslen efter at have set til os. Hun havde med egne ord ikke noget bedre at lave.
    Men alligevel følte jeg mig faktisk overset. Jeg havde sådan brug for, at nogen heppede og roste, udover min kæreste, men det gjorde de bare ikke. De havde helt styr på os rent fysisk. Men jeg følte mig så alene og havde ikke kræfter til at bede om omsorg. Det var først, da jeg efter fødslen undskyldte for at have været pivet, at de sagde, at jeg havde arbejdet mig så godt igennem det og havde været virkelig sej. Det undrer mig stadig, at de ikke sagde det undervejs. De brugte langt mere tid på, at jordemoderen quizede den studerende og “underviste” hende, end på at være der for mig, når de ikke lige skulle gøre et eller andet rent fysisk omkring mig. Det undrer mig, når de havde så god tid..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Din video bringer så mange minder/ følelser frem fra mine egne fødsler- senest for 4 måneder siden. Fik helt tårer i øjnene da du får Isolde op på brystet, det er så stort et øjeblik👶🏼💕
    Og du har da bare den sødeste mand ved din side som er så positiv og støttende hele vejen igennem, det er da guld værd. Tak fordi du deler noget så privat.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Emilie, sikke en fin lille video fra Isoldes fødsel! Du fortjente i den grad, at nogen, udover din mand selvfølgelig, heppede på dig og fortalte dig, hvor sej du var; for det er man, når man føder en baby!

    Og hvor er det vildt at se, hvor mege smukke Isolde ligner sig selv – i en noget mindre udgave selvfølgelig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stærkt venne, virkelig stærkt 💗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Årh hvor er det en fin video. Meget rørende <3 Tak fordi du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebekka

    Hvor er jeg ked af at læse om den oplevelse, du har haft på fødegangen og de følelser, du har omkring din fødsel. Jeg synes da det er for dårligt at du ikke fik mere kærlighed og hep og pep! Det er nemlig lige hvad man har brug for. Jeg fødte på Riget og fik rigtig meget at vide hele tiden hvor sej jeg var. Det gjorde en kæmpe forskel.

    Men jeg synes faktisk det er en meget fin og romantisk video, især er jeg rørt over at høre din mand, hans kærlighed der bare stråler igennem den måde, han taler til dig på. Meget rørende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Silke

    Tak fordi du deler! Kh en snart fødende:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Armen altså, sidder med tårerne trillende ned af kinderne, så fint og bringer så mange minder frem. Smukt at du deler.

    Må jeg spørge hvor musikken er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Ej, det er da MEGA romantisk! ❤️
    Du er en helt vildt sej fødende – og C er da bare så god til at fokusere på det positive, og det er helt tydeligt, at I bare udgør et godt team.
    Det var både hyggeligt og rørende at kigge med. Du er sej! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Viktoria

    Tusind tak for at dele din fine video, der giver et ærligt indblik i, hvordan en fødsel også kan forløbe, og som ikke nødvendigvis er som man har tiltænkt. Helt rørt til tårer. Godt det endte lykkeligt trods en lang fødsel og tillykke med din smukke datter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg bliver helt rørt. Hvor er det bare en smuk video. Jeg er gravid for første gang, og har ikke rigtig set nogle fødselsvideoer endnu, men jeg faldt over dit indlæg – og hvor er det bare overvældende. Tak fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Mette

    Jeg sidder med tåre i øjnene over din video. Mega fedt du deler for det er bare SÅ sigende!
    Havde selv en så træls oplevelse sidste år i august med fødslen af min datter. Alt gik galt post planlagt kejsersnit og følte mig bare overhovedet ikke tryg, ingen lyttede til hverken min mand eller jeg eller gav mig info.. de havde bare alt alt for travlt…
    Sendte os for tidligt hjem hvilket bare resulterede i endnu en dårlig oplevelse og genindlæggelse.. vi var så utrygge ved det hele..
    Kæmpe respekt til dig og mega sejt du gjorde det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Så smuk en video og minde❤️ Blev helt rørt og tog mig tilbage til mig egen fødsel!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Ej en smuk video. Måtte fælde en tårer til sidst. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Min foedsel endte i akut kejsersnit pga
    sygdom, men sidder stadigvaek med taarer ned ad kinderne. Saa smuk og sigende video. Tak fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Åh så fin en video ❤️ Og hvor er din mand bare sød og støttende der bag kameraet ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Stort tillykke med hende og tillykke med titlen som mor til to i et år 🙂

    Jeg synes den video er så fin. Jeg blev virkelig rørt og græd også lidt. Jeg kunne godt se hvad du mente med dit lidt tomme blik, og hvor er det synd, at du skulle have den følelse. Men nøj hvor er du heldig at have så sød og opbakkende en mand. Han bakker dig virkelig op 🙂
    Tak fordi du deler 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Mange tak, det føles så godt at være lige her nu : )

      Ja, han er en dejlig mand, altid meget støttende. Han oplevede heller ikke fødselsforløbet rart på nogen måde, men han formåede at holde humøret oppe : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasha

    Stort tillykke med fine Isolde! Så videoen og bliver lidt ked af det på fødestedets vegne. Som I siger flere gange undervejs – baby har det godt og det er vigtigst. Men det er synd, at mor ikke har det godt og får mulighed for at lave gode veer. Hmm. Det er helt sikkert ikke sådan jordemødrene ønsker, at det skal være. Men kan godt forstå du overvejer privat jordemoder/doula ved en eventuel næste gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Nej, det var virkelig ikke særlig optimalt. Men det gik jo til sidst 🙂 Og ja, jeg tror det havde gjort en kæmpe forskel at have min egen personlige jordemoder/doula med hos mig. Nu tror jeg ikke der bliver en næste gang, men hvis der gør, er der slet ingen tvivl om, at jeg skal have sådan en med.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia M.

    Wow en smuk video 😌

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Mange tak, Julia, det er jeg glad for at du synes ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Isolde 1 år