Tanker om at flytte fra byen

Den dejligste tid

Jeg stornyder efteråret i øjeblikket. Det ér og bliver min favorit-årstid og det er bare med at suge det hele til sig, inden vinteren kommer. For den kommer, det ved vi jo alle. Jeg kan næsten ikke overskue det.

I denne tid prøver jeg derfor på at være så meget ude som muligt. I byens parker og legepladser, Zoo, Tivoli, dyrehaven og ved havet. Og i sidste weekend var vi en tur oppe i sommerhuset. Måske for sidste gang i år. Det var sådan en rar weekend, som især ungerne nød. Findes der egentlig børn, der ikke nyder at være ude? Jeg har aldrig mødt dem.

^^^ Se lige det frække ansigt – og jep, vi står helt selv nu. Går også meget, dog kun med støtte. Jeg tror hun slægter storebror på og går nogenlunde samtidig som han gjorde (15 måneder), hehe. Jakke fås i øvrigt her, termobukser her og hårbåndet er købt på et marked : )

Ellers ikke det store. Al min tid går seriøst med at være sammen med familien – især husets mindste beboer. Hjemmepasning – det er (stadig) et fuldtidsjob og derfor får jeg (stadig) ikke skrevet herinde, noget nær det jeg egentlig gerne ville.
Det er sjovt, da jeg begyndte at tænke i de her hjemmepasningsbaner. At det var det jeg nok ville. Der var jeg overbevist om, at jeg ville skulle have hjælp til det og at C skulle have hende én dag i ugens løb, min farmor én anden dag – således at jeg kunne få arbejdet igennem, alt det der. Men nu er det bare ikke det jeg ønsker, og det kan i øvrigt heller ikke lade sig gøre, men det er en anden sag. Men jeg elsker det sådan her. Hvad jeg prøver at sige er, at jeg virkelig har fundet en ro i, at det er det her jeg gør nu. Er der for hende. At alt hvad der hedder arbejde kommer i anden række. Og sådan bliver det indtil hun fylder 2 år til næste sommer og skal i institution – det er i hvert fald planen lige nu at hun skal, så må vi se hvordan vi har det med det til den tid. Men uanset, det føles sindssygt rart at have taget dén beslutning og kunne mærke i maven, at det er det helt rigtige <3

Hvad med jer? Nyder I livet? Er I glade? Det håber jeg I er <3 Sig til hvis der er noget I ønsker jer fra mig. Jeg tager gerne imod forslag til blogindlæg xx

3 kommentarer

  • Bella

    Hej 🙂
    Er du bekendt med nogle forummer for “hjemmepassere”? Jeg/vi overvejer selv om det er vejen frem nu det næste års tid inden vores søn fylder tre.
    Han kom (desværre) tidligt i dagpleje (fra han var 8 mdr) pga turbulente forhold på hjemmefronten.
    Gudskelov var det en stor succes, med en helt fantastisk dagplejer og hvor han stortrivedes. Pga flytning for nogle måneder siden, rykkede vi ham over i en vuggestue i den nye by, hvilket har givet anledning til at vi nu overvejer om han istedet skal hjemmepasses istedet (indtil børnehavealderen eller indtil han kan få en plads i en privat institution med en bedre normering og ro/nærvær). Men tankerne går på, hvordan Søren jeg bedst skal stimulere ham og socialisere ham med andre børn (nu hvor han er vant til at være sammen med andre). Har du selv nogle gode råd eller tanker omkring det :)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Hvad med et indlæg om bevæggrundene bag, at du tænker, at Isolde skal i institution, når hun bliver 2? Hvorfor er grænsen sat ved lige netop den alder og ikke senere? 🙂

    Jeg har lige meldt min datter ud af dagpleje, hvor hun har været ca. 3 dage om ugen det sidste år. Hun er 2 år nu. Jeg havde det rigtig svært ved, at hun skulle derhen, og i løbet af året er det ikke blevet bedre. Jeg havde håbet, at jeg ville kunne “leve med det”, efter jeg fik struktureret mit studie således, at hun “kun” skulle være der på deltid. Det viste sig, at det ikke var tilfældet.. mit spørgsmål er således begrundet i, at jeg personligt synes, at børn på 2 år stadig er meget små, og deres udbytte af vuggestue/dagpleje stadigvæk er ret begrænset set med mine øjne 🙂

    Jeg håber, at det er ok, at jeg spørger, og at det ikke bliver taget ilde op, da jeg blot er nysgerrig og selv har gjort mig maaange tanker om emnet, som oftest er svært at dele med min omgangskreds grundet dets følsomme karakter.

    Slutteligt vil jeg blot takke for en fantastisk blog, som jeg nyder at læse og har gjort i ret mange år efterhånden. Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jeg svarer lige her til en start og så må vi se om jeg kan brygge et helt indlæg på det senere hen : )

      Jeg deler helt 100% dit synspunkt i forhold til at børn på 2 år stadig er små og at deres gavn og glæde af en institution er begrænset. Jeg synes først at der sker noget omkring 2,5 år – 3 års alderen. Reel leg med andre børn og venskaber fx. Hvis jeg udelukkende skulle tænke på mit barns behov, startede hun ikke før hun var 3 år.

      Men jeg skal selvfølgelig også selv trives med at gå hjemme og have lysten til at putte den energi i det som det kræver. Og selvom jeg virkelig elsker livet som hjemmepassende mor lige nu, synes jeg det er svært at vide om jeg fortsat har det sådan om et år.
      Derfor føles det lige nu rigtig godt at have sat en slut-dato på, august 2019. Og så må vi se til den tid hvad vi synes der giver mening. For mig og for hende. Om vi skal tage et år mere sammen 24/7 eller om hun skal starte stille og roligt op og have korte dage og masser af fridage.
      Håber det giver mening <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker om at flytte fra byen