En lille get a way

Lad os snakke: Kosmetiske behandlinger

^^^ Et billede, hvor I kan se det lille løft, jeg snakker om længere nede ; )


Er det egentlig stadig lidt et tabu at være forfængelig og kaste sig ud i kosmetiske behandlinger – botox og filler fx? Eller har det overhovedet nogensinde været? Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det.
På den ene side bliver vi bombarderet med kropspositivitet, der generelt bare hylder det her med, at man er god nok som man er. At man skal embrace hvordan man ser ud. Være glad og stolt, også selvom man ikke rammer mediernes ideal – og dét elsker jeg. Jeg synes det er pisse vigtigt.

Samtidig bliver vi også bombarderet med alt det andet, you know..

Og i sidste ende synes jeg nok bare at det er vigtigt, at gøre ting, der gør en glad. Og så blæse lidt på hvad andre tænker eller synes. Vi har kun ét liv, så whatever rocks your boat. Om man får farvet lokkerne, i et forsøg på at skjule de grå hår, om man går med et ordenligt lag makeup for at minimere de mørke rande under øjnene eller om man lader sig behandle med en nål eller laser – for mig at se er det fuldstændig det samme.

Min helt egen personlige historie med kosmetiske behandlinger er at jeg i en del år har fået filler i læberne. Restylane hedder det. Ca. en gang hver halve år, siden jeg var 23 år – minus de perioder jeg har været gravid og ammet, selvfølgelig. Derudover har jeg fået restylane lagt under øjnene mod mørke rande en enkelt eller to gange.

Og jeg holder enormt meget af at få filler, især i læberne. Botox har jeg stadig til gode at prøve, men jeg er ikke afvisende, hvis jeg en dag synes det kunne være noget for mig.


For nylig var jeg forbi Retouch Clinic. Sidst jeg fik filler i læberne var tilbage i foråret 2016, så jeg havde ærlig talt glædet mig rigtig meget, nu det var så lang tid siden sidst.

Mads fra Retouch Clinic fik faktisk frie tøjler til at bestemme hvad der skulle ske med mig denne gang. Det lyder måske lidt skørt i nogens øjne, men jeg mener – han arbejder med det her hver dag og kan helt sikkert se hvad jeg trænger til og hvad jeg ikke behøver.

Godt så. Mads foreslog at vi lavede en hudfornyelse med laser – for at komme mine mange pigmentpletter og små røde karsprængninger i ansigtet til livs. Og jeg sagde top. For under begge mine graviditeter er der kommet masser af til og laser ville gøre en stor forskel for min huds samlede ensartedhed og udseende.

Jeg sagde at mine læber var et must – ikke fordi jeg skal have store svulmende læber – men fordi mine læber fra naturens side er meget smalle og at få det her lille løft især i overlæben – det synes jeg helt personligt giver en blødhed til mit ansigt. Jeg ser ikke så hård ud og hånden på hjertet, jeg elsker resultatet hver gang.

Mads sagde top og spurgte om han måtte putte lidt i min hage også. – Min hage?!! Hvad er der nu “galt” med den (intet selvfølgelig), haha.
Mads sagde at man kunne gøre den en lille smule mere spids, for at få den der “V-shape, som we all want” – Mads’ ord, haha. Jep, helt sikkert. V-shape til mig.
Så det gjorde vi. Først laser og derefter læber og hage. Ingen af delene er videre behageligt, men klart til at holde ud og på en underlig måde tilfredstillende.

Det der for mig er mest generende er hævelsen af mine læber efterfølgende. Det er vist meget individuelt, hvor meget man hæver, men jeg er en af dem der hæver meget og ikke kan forvente endeligt resultat før efter 4-5 dage. Sådan har det været samtlige gange jeg har fået det lavet, trods antihistamin og masser af is på.
Så det vil jeg også lige sige til dem, der skal have det lavet første gang – frygt ej, hvis du synes du ligner noget der er løgn de første dage – særligt er det hos mig slemt på andendagen. Og lad være med at planlæg en stor ting, især på andendagen. Medmindre du selvfølgelig er ligeglad med at folk spørger – hvad er der dog er sket ; )


Hvad tænker I om emnet, kosmetiske behandlinger?

Jeg har sådan lyst til at slå et slag for, at man godt kan elske sig selv og sit udseende, være veltilpas og fuld af selvtillid – men samtidig nyde at justere lidt hist og her. Helt som at man, eller jeg i hvert fald, også nyder at tage til frisøren fra tid til anden. For mig er der vitterligt ikke forskel på at få lokkerne farvet, fordi man synes man ser bedre/friskere/yngre ud og at få filler/laser etc. for at se bedre/friskere/yngre ud.

Ps. Til de nysgerrige, der gerne vil se før og efter billeder – jeg skal have laser en eller to gange mere, men når det er gjort, så viser jeg gerne det endelige resultat hvis der er stemning for det. Og hvad angår læberne – som sagt er min præference aldrig at få kæmpe læber – blot et lille løft og på det øverste billede kan man se det, fordi jeg ligesom laver en “halv trutmund”, men I swear, ingen ville kunne se det, hvis ikke jeg skrev om det. Som jeg læste hos Retouch på stories i dag:
“Hvis folk spørger om du har fået filler – så har du nok fået for meget”.

SO true.

 

 

8 kommentarer

  • Mia

    Helt ok med restylane det får jeg også engang imellem under øjnene. Men min personlige grænse går ved botox det tør jeg simpelthen ikke begiv mig ud i, for det første er det gift og de kende ikke langtidsbivirkningerne og for det anden kan den ændre ens ansigts markant men helt ok andre gør det. Man skal bare gøre det der gør en glad længere er det ikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det forstår jeg godt. Jeg ved heller ikke om jeg tør til den tid : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva

    Du ser flot ud. Hvad er dine tanker omkring disse behandlinger og dine børn? Vil du være helt åben og fortælle dem om det – tænker at den slags nok ikke bliver mindre jævnligt med alderen – eller vil du holde det hemmeligt? Jeg ved jo at barnets udvikling betyder meget for dig (jeg tænker på sin kamp for hjemmepasning), hvad tænker du ift barnet – og senere det store barn og unge menneskes syn på egen krop; hvor mors syn på kroppen jo spiller en enorm rolle?
    Jeg spørger fordi jeg selv er enormt meget i tvivl, og eftersom vi nu har fat i tabuer – og børns trivsel (så mange børn lider jo af mindreværd og stress, og meget forskning viser, ar der skyldes deres forhold til egen krop) tænkte jeg, at det var spændende at høre dine tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Hej Eva.

      Tak!

      For mig har det jo endnu ikke været så relevant at tage stilling til, da mine børn stadig er for små til overhovedet at kunne se de små ændringer. Så jeg må være ærlig og sige at jeg ikke har gjort mig de store overvejelser.. endnu. Men det vil jeg selvfølgelig gøre – for jeg synes helt klart at det er et vigtigt emne.

      Jeg er selv vokset op med en meget naturlig mor, der altid har haft et godt forhold til både kost, krop og dét at blive ældre – jeg tror det har gjort, at jeg også har et harmonisk forhold til min krop – og det er jeg meget taknemmelig for. Men det har dog ikke gjort min lyst til at få foretaget de her små-ændringer fra tid til anden, haha.

      Som udgangspunkt tror jeg ikke at løsningen er at prøve at gemme noget for nogen. Børn er så meget klogere end man måske lige går og tror. Jeg tror i alle aspekter at det er bedst at være ærlig. Så lige nu tænker jeg at jeg vil være åben. Men altså det kan da godt være, at jeg ikke finder det nødvendigt, at fortælle mine børn at jeg får filler for at udglatte en rynke – eller hvad jeg nu finder på til den tid. Omvendt ville det ikke slå mig som værende mærkeligt, at mine børn så hvis jeg en dag farvede mit hår for at skjule grå hår? Og for mig at se er det altså det samme. Man ændrer noget ved sig selv, fordi man gerne vil se bedre ud. Jeg tror dog ikke at jeg kunne finde på ligefrem at lyve 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvem er det nu, der har lavet dine øjenbryn? Og hvad er prisen? Og er det noget, som skal vedligeholdes tit? De er så flotte 🙌🏼☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det er Line fra Aglaia-klinikken på Østerbro. Line er SÅ dygtig, men desværre (for alle os kunder) er hun gået på barsel (eller gør meget snart).
      Man skal have 1-3 behandlinger og så holder det 2-5 år og prisen er 5000 kr (3 optegninger inkluderet). Jeg har kun fået én behandling indtil videre og trænger gevaldigt til at få dem tegnet op igen, men ved desværre ikke om Line kan nå det, eller om jeg må ty til en ny behandler. Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg har intet imod folk der får det lavet. Man skal da gøre hvad man vil.
    Jeg har stadig til gode at prøve det, men vil gerne prøve fillers til læberne. Mit problem er bare at jeg ikke ved hvor jeg skal få det gjort her på Fyn 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det skal man nemlig : )

      Måske en god grund til et smut til Kbh snart? : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille get a way