Mit 2018 og et par klichéer

^^^ De populæreste i 2018. Lidt om en dum bog, noget om være glad for sine valg, en dejlig ferie, Isolde da hun blev 5 måneder (øverst til venstre og ej hvor er hun kær der hva) og mig i et badekar og en snak om hver ting til sin tid.


Jeg har prøvet at forfatte mine nytårsforsætter i et stykke tid nu. Og alt jeg skriver lyder som en kæmpe kliché, hah. Men ikke desto mindre er det min virkelighed.

Ud over at 2018 har været et rigtig dejligt år. Et år hvor jeg har lavet noget, der for mig har været og er meget meget meningsfuldt – hængt ud på fuldtid med mit mindste barn. Så har 2018 også været et år uden så meget overskud til meget andet end børn, hjem og lidt arbejde.
Det har været et år, hvor der ikke rigtig har været plads til mine helt egne ego-behov.

Det er klart at i det store billede vil det stadig komme til at handle om børn, hjem og lidt arbejde i 2019. Jeg skal stadig have Isolde hjemme og naturligt kommer 2019 altså til fortsat at dreje sig om hende i dagstimerne. Og dét elsker jeg.

Men skal jeg helt selv bestemme, må 2019 også gerne være året, hvor der skal være lidt mere fokus på mig. Og ej at forglemme: Mit parforhold.

At få barn nr 2 har bestemt kunne mærkes på forholdet. Jeg ved ikke med jer, men oppe i mit hoved giver det kun mening. De første maaaange mange måneder var man jo konstant på ét barn. Jeg puttede hende, han puttede ham. Han gik med hende i barnevognen, jeg tog på legeplads med ham. Jeg gik tidligt i seng, fordi jeg vidste jeg skulle amme all night, han gik kold på sofaen, alene.
Altså har man, eller vi har i hvert fald, været ret meget adskilt. Forventeligt og naturligt, men stadig hårdt.

Men det er jo sådan, at i takt med at børnene bliver ældre, åbner det også op for at man i højere grad kan gøre tingene mere sammen og mindre hver for sig.
Nu kan de puttes sammen, så én forælder kan have en friaften, hvis det er det man vil. Nu kan man tage begge børn med på legeplads og begge kan hygge sig. Vi kommer nærmere og nærmere noget, hvor man ligesom er en familie, der laver (de fleste) ting sammen. Og det er vi egentlig ret glade for.
Vi er også der, hvor vi nu har to børn, der sommetider kan “losses” (som en læser så flinkt kaldte det i en kommentar) ind til mormor og morfar, så mor og far rent faktisk kan tage på date. Og dét trænger vi til. SÅ meget.

Så i 2019 vil jeg først og fremmest:

– Tage på flere dates med min mand.
Og så vil jeg være lidt mere ego. Jeg vil (og nu kommer klichéen, så er I advaret):

– Begynde at dyrke motion (lol).
– Og finde noget jeg synes er sjovt. Jeg synes det er helt pinligt at skrive det her, fordi jeg føler jeg gentager mig selv for hårdt, men altså. Jeg VIL i gang. Det handler ikke om at tabe kiloene, det handler om velvære. Jeg vil have det godt i mig selv. Jeg vil føle mig stærk og sund og jeg vil have energi og ærlig talt er jeg så langt fra at have det sådan i disse dage. Jeg har tænkt på at starte til dans – dybt alvorligt ja. Jeg elsker at danse og jeg husker det som om, at det gav mig en masse energi og glæde… dengang for… ahem 10 år siden. Oh well, bedre sent end aldrig sgu da.

– Få lagt body-sds, kropsterapi, massager mm. fast ind i kalenderen.

Ikke hver dag, ikke hver uge, men som minimum en gang hver anden måned. Faktisk har jeg allerede bestilt min første massage. d. 10 januar! Jeg fortjener det.

– Få skåret (endnu mere) ind til benet.
Omgås jeg folk der giver mig energi og glæde? Hvis nej, så vil jeg genoverveje relationen. Det samme gælder folk jeg følger med hos på de sociale medier. Giver det mig noget? Hvis nej, så er det måske bare bedre at lade være.

– Huske at nyde at sætte pris på fleksibiliet. 

2019 er sidste hele år for Saxo’s vedkommende i børnehaven. Ærlig talt frygter jeg skoletiden lidt. Ikke fordi jeg ikke tror det bliver godt for ham – for dét tror jeg – også uanset hvilken skole vi havner på.Men for os som familie bliver det uden tvivl en omvæltning. Vi har aldrig i børnenes tid stillet et vækkeur fx. Vi er vant til rolige og lange morgener, hvor det ikke er usædvanligt, at vi først er ude af døren et godt stykke tid efter klokken 9. Og så er der fridagene. Hans faste mandag ude hos farmor og de spontane, bare-fordi-fridage, som vi altid har gjort os i. Igen, jeg er ikke spor bekymret for ham, det er mere bare os, mig, som synes det er trist, at dét ikke bliver en realitet mere. For man holder vel ikke bare-fordi-fridage med skolebørn, vel?

– Prøve så småt at spore mig ind på hvordan jeg forestiller mig at mit arbejdsliv skal være, når Isolde skal starte i institution.
Er det blog på fuldtid – som for mig ville være den umiddelbare og lette vej eller vil jeg i virkeligheden gerne noget andet? Og hvis jeg vil noget andet, i hvilken form er det så? Jeg går efter kun at arbejde deltid mens ungerne er små, uanset hvilket slags arbejde vi taler om. Det er slet ikke sikkert at det kan lade sig gøre, I know, men det ville det være optimale for vores familie og man har jo lov at drømme : )

Det var vist det for nu.  Måske jeg skal tage denne liste frem igen om et års tid, og så lige lave en status? Det tror jeg at jeg gør : )

NYD jeres aften i aften x

Fobi fobi

Rigtig glædelig sidste søndag i 2018.

Der er noget lidt random, som jeg har tænkt på hele morgenen og som jeg bare må ud med nu her. Er det seriøst bare mig der:

Får et kæmpe sug i maven (på den dårlige måde) over de feriebilleder fra Maldiverne, der i mit feed florerer i øjeblikket. Mindst 3 jeg kender/følger er afsted netop nu. Billederne er dem I ved nok, hvor man ser hvordan folk bor midt ude på vandet i en hytte på en lille ø midt ude i ingenting (gisp).

Jeg kan nærmest blive helt dårlig og få klamme håndflader af at se det.

Og hvorfor, tænker I måske?

Den opmærksomme læser ved allerede at jeg døjer med noget angst. Grundlæggende er det en angst for at være alene. Og en overbevisning om at jeg ikke kan selv. At jeg har brug for andre for at være tryg i verden. Og det har man jo også – brug for andre – men mit er så i lidt mere ekstrem grad.
Jeg er altså ikke glad for øde steder. Er der få mennesker, så får jeg det sådan lidt stramt, er der mennesketomt panikker jeg full on.

Oppe ved vores sommerhus er der to oplagte strande at vælge mellem til havbadning. Den vildt lækre, uspolerede – og så den med aaaalle turisterne. Jeg ved da godt hvilken en der er dejligst, men hvilken en vælger jeg, når ikke jeg bliver trumfet af resten af familien? Ja…

Når jeg er ude at rejse vil jeg gerne være et sted, hvor der er mange mennesker. Ligesom at jeg helst skal vide at der er et godt hospital i nærheden. Folk omkring mig til at hjælpe.

Og selvom jeg selvfølgelig er klar over, at der ér mennesker på Maldiverne, så nej, aldrig i mit liv kunne jeg forestille mig at tage på ferie der og bo sådan midt på vandet og ikke kunne se andet end vand så langt øjet rækker. Pyyyyhh..

Til min mands store ærgrelse i øvrigt. Han har Maldiverne på sin bucket. Han må tage afsted med en ven someday, haha.

Ej, jeg synes da også det er belastende at jeg har det som jeg har det. Der er bestemt ting jeg går glip af grundet det. Men hvad kan man gøre?

Fortæl mig lige. Ér jeg den eneste der har det sådan her. Jeg synes det kunne være lidt sjovt at vide om der er andre som mig (jeg kender ingen selv).

By the way..

– Så strammer ALT mit tøj. December har været liiidt for sød. Det må stoppe, kom januar, kom kom!

– Spiser jeg chokolade lige netop nu. OG drikker et glas rødvin. Perfekt : )

– Overvejer jeg at dele mine nytårsforsætter en af dagene, men flover mig (er det overhovedet et ord)? fordi det mest af alt bare er én stor kliché. Super.

– Sidder jeg med en rigtig øv-fornemmelse i maven, efter at have læst en masse fordømmende usandheder om mig selv, rundt omkring på nettet. Hjemmepasning er det brandvarme emne og kommentarer alt fra at jeg kun skriver om det, fordi jeg ikke trives med mit valg eller fordi jeg vil forsvare det, at det handler om, at jeg ikke kan finde ud af at have et normalt job, til kommentarer om min økonomi, at mine børn bliver anti-sociale, at jeg er en curling-mor osv. = too much! Jeg har også en grænse og måske er den egentlig nået nu. Jeg kunne være ligeglad – jeg kender sandheden, men det det egentlig har gjort ved mig, som ærger mig mest, er en betydelig mindre lyst til at dele stort og småt herinde. Og det er jo lidt dumt, nu det er det jeg gør mig i. Jeg tygger lige videre på, hvordan jeg kommer videre herfra uden at skulle gå og have ondt i maven eller føle at jeg skal vende hvert et ord jeg skriver  – fordi nogen åbenbart ikke forstår..

– Er der tilsyneladende mange der ønsker at vide noget om min holdning til forbrug, og ikke mindst om det faktum at bloggere, inkl. jeg selv lever af andres forbrug. Jeg pønser på et indlæg..

– Har vi endnu ikke besluttet, om vi går hjem inden puttetid nytårsaften. Eller om vi putter børn til festen. Vi hælder nok mest til det første og husker os selv på #hvertingtilsintid. Der kommer masser af nytårsaftener hvor vi kan feste, ikke?
Sax kunne snildt puttes andre steder nu og når han først sover, sover han som en sten. Men det er mere hende Isolde der.. Ved ikke om jeg magter at skulle slæbe babyseng med og satse på at hun sover, sådan lige ved siden af hvor vi og en masse andre skal sidde og spise og høre høj musik = vældig meget larm.  Hvordan holder I nytår med de helt små?

– Glæder jeg mig til at tage alt julepynt ned nu. Jeg er så klar på en ny start.

– Skal jeg ud og spise med nogle dejlige damer i morgen og jeg GLÆDER mig pisse meget. Det er så tiltrængt efter maaange dage sammen med familien

Juledagene og det dejlige overskud der

27 december og nu er julen vel egentlig officielt forbi? Casper har dog fået mig overtalt til at vi beholder juletræet med pynt lidt endnu. Ok så. Han er altså en værre julegris, men det er nu hyggeligt.

Vi har virkelig haft nogle helt igennem fantastiske dage. Og det føles lækkert at kunne sige det. Og mene det også.
Sidste jul var også dejlig, men afslappende var den ikke rigtig, synes jeg.

Vi holdte også juleaften hjemme hos os sidste år og selvom det gik så godt, så var man også bare hele tiden på. Konstant. Altså det er man jo bare med en baby på 4 måneder. Vi havde rigtig mange gæster sidste år og jeg kan huske, jeg fx ikke var med til at danse om juletræet, ligesom at jeg til sidst måtte gå i seng med temmelig overstimuleret lille mus. Og det var så den juleaften. Heh.

I år var helt anderledes. Hun hyggede sig. Rendte rundt mellem gæsterne, op til den ene, så den anden. Grinede og dansede rundt. Hun er den vildeste selskabspapegøje, elsker at være i fokus. Hun havde en fest. Og jeg kunne være til stede på en helt anden måde denne gang. Og da klokken blev sengetid, puttede Casper hende. Og så sov hun indtil hun vågnede klokken 08 dagen efter. Wauw.

Og Sax – han klarede det hele så godt. Vi tog op og skøjtede om formiddagen og herefter fulgte en lang middagslur sammen med morfar. Han sover jo ikke længere til middag, men så havde han de bedste forudsætninger for at kunne være med til festen senere. Og det var så godt. Han fik et overflod af gaver, hvilket jo ikke er så populært at sige højt i disse tider, men han tog det i stiv arm. Stille og roligt, huskede at sige tak til alle og alt det der. Hvis nogen var I tvivl, så jeg er jeg verdens stolteste mor. Haha. Armen altså. Jeg kan ikke klage over noget som helst nej.

Og juledagene siden har vi brugt på bare at slappe af og være sammen. Først og fremmest har vi leget med legetøj. Der var lige en masse nyt lego der skulle bygges, selvfølgelig. Vi har set julefilm, haft nattøj på til langt op ad dagen, læst bøger, gået nogle gode lange ture og hængt ud med dejlige venner. Det har været perfekt.

Jeg har svært ved at fatte at det er her vi er nu. Det første laaaange stykke tid med to unger føltes det som om, vi konstant var i underskud. På alle mulige måder.

Altså det er stadig crazy, haha, men overskuddet er for alvor ved at være retur tror jeg. Der er i hvert fald færre skænderier, mere sex, der er tid til date nights, der er uafbrudte nætter og sofa-hygge med vin om aftenen -uden at jeg går kold klokken 21. Og så videre…  It’s all good in the hood, jo.

Jeg håber jeres jul har været lige som den skulle <3

Vores jul, mad, gaver og leg

Annonce for IKEA Danmark

Glædelig lige-om-lidt-er-det-jul, for pokker <3

Er I klar? Herhjemme kan jeg godt mærke, at julefreden nu er ved at gøre sit indtog. Efter en travl december med mange planer er det så dejligt at vi er nået hertil, synes jeg. én dag og så går vi på ferie.

Hvad angår juleforberedelser er der ikke meget der skal gøres. Vi holder det hjemme hos os med hele familien. Træet er pyntet og vi har bestilt aarstidernes julemad. Jeg skal godt nok lige have fundet ud af hvad jeg skal spise, ud over tilbehør. Jeg plejer at lave en nøddepaté med svampe og fløde til mig selv. Den fungerer så godt sammen med rødkål og brune kartofler. Er jeg den eneste, der ikke gider de hvide, når der er brune på bordet? : D

På gavefronten har det været så let i år. Vi har for andet år i træk valgt at vi voksne hver især har trukket én vi skal give en gave til for ca 500 kr. Der er delte meninger om den idé blandt familien, men vi har stemt om det, så sådan er det i år. Jeg er fan. Jeg er ovre gaveræset, fuldstændig. Det siger mig simpelthen ingenting. Jeg har tænkt på, om det måske har noget at gøre med bloggen her. At jeg har været vant til at få tilsendt vældig mange ting og sager, i mine 7 år ish som blogger. Måske er man, uden at lyde forkælet, bare blevet lidt fed up? I don’t know. Måske er det bare kommet med alderen.
Hvordan har I det med gaver? Betyder det meget for jer?

Ud over den person jeg har trukket, så finder jeg på en lille ting til C også. Jeg tænker en pæn skjorte eller en strik og måske en spiseoplevelse? Og så er der Saxo og Isolde. Isolde køber vi altså ikke gave til i år. Hun får sikkert rigeligt fra resten af familien og forstår det jo ikke engang endnu. Men Saxo får det lego han ønsker sig allermest.

For lego elsker han så højt og det gør vi voksne også, for det kommer med SÅ mange gode timers fordybelse og leg.

Har I egentlig fulgt med på Instagram for nylig? Så ved I måske at jeg har snakket om det at lege. Om at leg for mig, er meget mere end at sidde på gulvet med mine børn og lege lego – det er det også, men det også meget andet.

Og Ikea, som jeg har teamet op med her, vil med deres ”Leg er for alle” kampagne slå et slag for at leg er vigtigt. Ikke bare for børn, men for alle. Og hvorfor? Fordi når vi sætter gang i legen, skaber vi nærvær med andre, vi skaber ting, lader batterierne op, glemmer hverdagens bekymringer og meget andet.

For at afrunde kampagnen og snakken om leg, vil jeg gerne komme med tre anbefaliger til hvordan man som voksen kan lege, både med og uden børn:

1. Man kan lege for at oplade
2. Man kan lege for at skabe
3. Og lege for at opdage

Jeg leger og oplader ved at komme ud. Ud af lejligheden, væk fra skærmen, ud og få luft i hovedet. Jeg oplader ved at gå en lang tur, enten alene eller med en veninde. Man taler så godt sammen når man går, er det ikke sandt?

Jeg leger når jeg skaber. Jeg skaber indhold på min blog her. Tager billeder, skriver interagerer med jer.

Og jeg opdager hver dag. På alle mulige måder. Og især når jeg hver evig eneste dag leger med mine børn. Som I også kunne se på mine mange stories, er Isolde utrolig glad for at lege med dukker. Vi putter dem, mader dem, krammer dem. Det er SÅ hyggeligt. Sax er som sagt Lego fan. Kæmpe Lego fan. Jeg vil virkelig anbefale at introducere lego-byg til jeres børn, hvis de gider selvfølgelig. Genialt legetøj.

Hvad med jeres unger? Hvad elsker de at lege med?

Hav nu en rigtig dejlig jul allesammen <3