Fobi fobi

Mit 2018 og et par klichéer

^^^ De populæreste i 2018. Lidt om en dum bog, noget om være glad for sine valg, en dejlig ferie, Isolde da hun blev 5 måneder (øverst til venstre og ej hvor er hun kær der hva) og mig i et badekar og en snak om hver ting til sin tid.


Jeg har prøvet at forfatte mine nytårsforsætter i et stykke tid nu. Og alt jeg skriver lyder som en kæmpe kliché, hah. Men ikke desto mindre er det min virkelighed.

Ud over at 2018 har været et rigtig dejligt år. Et år hvor jeg har lavet noget, der for mig har været og er meget meget meningsfuldt – hængt ud på fuldtid med mit mindste barn. Så har 2018 også været et år uden så meget overskud til meget andet end børn, hjem og lidt arbejde.
Det har været et år, hvor der ikke rigtig har været plads til mine helt egne ego-behov.

Det er klart at i det store billede vil det stadig komme til at handle om børn, hjem og lidt arbejde i 2019. Jeg skal stadig have Isolde hjemme og naturligt kommer 2019 altså til fortsat at dreje sig om hende i dagstimerne. Og dét elsker jeg.

Men skal jeg helt selv bestemme, må 2019 også gerne være året, hvor der skal være lidt mere fokus på mig. Og ej at forglemme: Mit parforhold.

At få barn nr 2 har bestemt kunne mærkes på forholdet. Jeg ved ikke med jer, men oppe i mit hoved giver det kun mening. De første maaaange mange måneder var man jo konstant på ét barn. Jeg puttede hende, han puttede ham. Han gik med hende i barnevognen, jeg tog på legeplads med ham. Jeg gik tidligt i seng, fordi jeg vidste jeg skulle amme all night, han gik kold på sofaen, alene.
Altså har man, eller vi har i hvert fald, været ret meget adskilt. Forventeligt og naturligt, men stadig hårdt.

Men det er jo sådan, at i takt med at børnene bliver ældre, åbner det også op for at man i højere grad kan gøre tingene mere sammen og mindre hver for sig.
Nu kan de puttes sammen, så én forælder kan have en friaften, hvis det er det man vil. Nu kan man tage begge børn med på legeplads og begge kan hygge sig. Vi kommer nærmere og nærmere noget, hvor man ligesom er en familie, der laver (de fleste) ting sammen. Og det er vi egentlig ret glade for.
Vi er også der, hvor vi nu har to børn, der sommetider kan “losses” (som en læser så flinkt kaldte det i en kommentar) ind til mormor og morfar, så mor og far rent faktisk kan tage på date. Og dét trænger vi til. SÅ meget.

Så i 2019 vil jeg først og fremmest:

– Tage på flere dates med min mand.
Og så vil jeg være lidt mere ego. Jeg vil (og nu kommer klichéen, så er I advaret):

– Begynde at dyrke motion (lol).
– Og finde noget jeg synes er sjovt. Jeg synes det er helt pinligt at skrive det her, fordi jeg føler jeg gentager mig selv for hårdt, men altså. Jeg VIL i gang. Det handler ikke om at tabe kiloene, det handler om velvære. Jeg vil have det godt i mig selv. Jeg vil føle mig stærk og sund og jeg vil have energi og ærlig talt er jeg så langt fra at have det sådan i disse dage. Jeg har tænkt på at starte til dans – dybt alvorligt ja. Jeg elsker at danse og jeg husker det som om, at det gav mig en masse energi og glæde… dengang for… ahem 10 år siden. Oh well, bedre sent end aldrig sgu da.

– Få lagt body-sds, kropsterapi, massager mm. fast ind i kalenderen.

Ikke hver dag, ikke hver uge, men som minimum en gang hver anden måned. Faktisk har jeg allerede bestilt min første massage. d. 10 januar! Jeg fortjener det.

– Få skåret (endnu mere) ind til benet.
Omgås jeg folk der giver mig energi og glæde? Hvis nej, så vil jeg genoverveje relationen. Det samme gælder folk jeg følger med hos på de sociale medier. Giver det mig noget? Hvis nej, så er det måske bare bedre at lade være.

– Huske at nyde at sætte pris på fleksibiliet. 

2019 er sidste hele år for Saxo’s vedkommende i børnehaven. Ærlig talt frygter jeg skoletiden lidt. Ikke fordi jeg ikke tror det bliver godt for ham – for dét tror jeg – også uanset hvilken skole vi havner på.Men for os som familie bliver det uden tvivl en omvæltning. Vi har aldrig i børnenes tid stillet et vækkeur fx. Vi er vant til rolige og lange morgener, hvor det ikke er usædvanligt, at vi først er ude af døren et godt stykke tid efter klokken 9. Og så er der fridagene. Hans faste mandag ude hos farmor og de spontane, bare-fordi-fridage, som vi altid har gjort os i. Igen, jeg er ikke spor bekymret for ham, det er mere bare os, mig, som synes det er trist, at dét ikke bliver en realitet mere. For man holder vel ikke bare-fordi-fridage med skolebørn, vel?

– Prøve så småt at spore mig ind på hvordan jeg forestiller mig at mit arbejdsliv skal være, når Isolde skal starte i institution.
Er det blog på fuldtid – som for mig ville være den umiddelbare og lette vej eller vil jeg i virkeligheden gerne noget andet? Og hvis jeg vil noget andet, i hvilken form er det så? Jeg går efter kun at arbejde deltid mens ungerne er små, uanset hvilket slags arbejde vi taler om. Det er slet ikke sikkert at det kan lade sig gøre, I know, men det ville det være optimale for vores familie og man har jo lov at drømme : )

Det var vist det for nu.  Måske jeg skal tage denne liste frem igen om et års tid, og så lige lave en status? Det tror jeg at jeg gør : )

NYD jeres aften i aften x

7 kommentarer

  • Helene

    Min datter går i børnehaveklasse og hun har ca. 1 fridag bare-fordi om måneden. Det har hun brug for. Det er vist ikke så velset på skolen, men når der kun er 0. Klasse så vil jeg som forældre, gerne selv bestemme hvad der er bedst for hende lige nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Hmm min datter startede i skole i aug. og vi har på nuværende tidspunkt holdt 1/2 fridag, fordi mor havde brug for lidt tid med største pigen. Min veninde (der er sygeplejerske) har konsekvent holst 1-2 årlige bare-fordi fridage med hendes børn, men de rejser så tilgengæld heller aldrig uden for skoleferierne og børnene er meget sjældent syge, så tænker det må være en voksen vurdering om der er plads til bare-fordi fridage ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Håber i havde et godt nytår, blev det skålet ind hjemme? 😉
    Har du prøvet yoga? Hot yoga, åh jeg savner det!

    Nej det er et privilegium når børnene er små, ikke når de går i skole. Frygter det faktisk på samme måde!

    Jeg elsker elsker elsker dit forhold til det der med “det okay og naturligt tingene er sådan nu og det bliver bedre” det der med at være helt cool og afslappet med at sådan er vores liv bare nu.. kunne du skrive en indlæg om det som man kunne få sin mand til at læse?😆 bare sådan filosofien omkring det. Hvis ikke du allerede har gjort det😉
    Godt nytår!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det hele gav sig selv da Saxen fik høj feber = alle planer aflyst. Så vi var hjemme, men havde en hyggelig aften <3

      Jeg har prøvet hot yoga én gang og jeg fik simpelthen den vildeste hjertebanken af det – har du prøvet det? Jeg kan også få det, hvis jeg sidder i et meget varmt badekar eller en sauna. Ikke så rart.

      Hvor er du bare sød. Jeg må se om jeg ikke kan få skrevet et indlæg om det <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Ja fik til det fast en periode. Det svært at bedømme det efter 1-2 gange, da det til at starte med handler bare at kunne blive i rummet og have det godt med det, det tager et par gange. Men derefter er det simpelthen så afstressende og dejligt 😍!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det kunne være jeg skulle forsøge igen så – for umiddelbart tænker jeg også det er lige mig. Tak for tip <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gode planer – at bruge ens tid og energi på de rigtige mennesker og ting, er så vigtigt 😀 Jeg har de seneste år og sorteret ud og synes meget sjældent at min tid er dårligt givet ud (;
    Godt nytår.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fobi fobi