Ugerne der gik

Kvalitet vs kvantitet

^^^ Halskæde lavet af Julie Carl her.

Der var en gang for mange år siden, hvor kvantitet på mange måder betød mere for mig end kvalitet.

Tag nu smykker fx. Her handlede det om at have så meget forskelligt at vælge mellem som muligt. Et nyt smykke til hver en bytur – agtigt. Om det var guldbelagt eller ægte guld var jeg egentlig lidt ligeglad med. Man kunne jo alligevel ikke se forskel (det kunne man så godt, heh).

Men med alderen er jeg blevet klogere og mere bevidst, hvis jeg selv skal sige det. Kvalitet over kvantitet, altid.  Jeg vil klart hellere købe få gode ting der holder end en masse bras jeg alligevel ender med at smide ud fordi det gik i stykker. Dertil kommer at jeg virkelig holder af at holde det simpelt. Jeg har kun én shampoo og én conditioner i brug ad gangen og ikke fire, som før i tiden. Jeg bruger mine produkter op inden jeg køber nyt og jeg går stort set kun i de samme 3-4 kjoler, mine to lædernedele og mine højhalsede bluser.

Men tilbage til smykkerne: Jeg har ikke behov for ti forskellige halskæder eller ringe til alle ti fingre. Jeg har tre ringe, der betyder rigtig meget for mig. Og så har jeg en guldhalskæde med et lille diamantvedhæng, som jeg har på hver evig eneste dag.

For nylig har jeg i gave fået en ny halskæde, en som jeg allerede nu ved jeg kommer til at være vældig knyttet til. Det er simpelthen så smukt. Guldkæde, rundt guldvedhæng med Caspers, mit og ungernes forbogstav og en lille brillant. Smykket er håndlavet af vildt dygtige Julie Carl, i massiv 14 karat bio-certificeret guld.

Ej men altså! Er det ikke pænt? I kan se mere af Julies fine ting lige her.

4 kommentarer

  • Sofie

    Sikke en fin halskæde! Og din højhalsede bluse er så fin til i farven. Må jeg spørge hvor den er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak <3 Den er fra Other Stories. Du kan stadig få den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hvor er dine lædernedele fra? Og trøjerne? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Jeg har nogle lædernederdele fra Other Stories og en del højhalsede bluser fra Wolford : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugerne der gik