Shopping: Forår (+breakdown)

Planer for den kommende uge


Hej fra vores søndag, hvor det føles som, at vi stille og roligt (nu skal jeg jo ikke jinxe noget her) har fået energien tilbage. Sidste uge var præget af, hvad der efterhånden lader til at være standard herhjemme (i hvert fald de sidste 2 måneder): Sløjhed for alle mands vedkommende. Skruen uden ende, seriøst. Jeg er den der har været mindst ramt, min mand hårdest, så jeg har ligesom været nødt til at bevare en vis portion overskud, hvilket i sig selv har været udmattende. Fuck vi mødre er seje, hva? Vi gør jo bare det der skal til.

Endnu en gang fyldes jeg op med taknemmelighed over måden hvorpå vi har indrettet os herhjemme. At vi ikke oveni hatten skal bekymre os om, hvem der skal være hjemme med børnene og alt det der. At der er plads til at give de unger al den ro der skal til, for at komme ordentligt på benene igen. Det gik op for mig den anden dag, at Saxo aldrig i sit 4 årige liv i institution er blevet ringet hjem værende syg. Og det er altså ikke skrevet for at hævde mig, men det er en reminder til mig selv om, bla. hvorfor det her giver mening for os. Og en tanke om hvordan det mon havde set ud, havde vi ikke gjort sådan her. I ved, for hvem skulle så være hjemme ? Jeg ved det virkelig ikke. Og selvfølgelig kan børn være super friske om morgenen og så blive syge hen ad eftermiddagen, selvfølgelig, men hvis man skal tro på hvad de skriver (selvom man seriøst ikke vil) så er der altså mange unger, der kommer i vugger eller børnehave på en panodil. Og hvis man kun kan tage barns første og anden sygedag, så giver det da virkelig god mening. Små børn er jo snildt syge en uge ad gangen – i hvert fald herhjemme. Jeg ved ikke hvordan vi skulle have undgået at sende afsted på en panodil, og klart fået et opkaldt fra institution om eftermiddagen, de sidste to måneder, havde vi begge to arbejdet fuldtid på steder der kun giver ret til at barnet skal være syg 2 dage

Jeg har muligvis aldrig tjent mindre end hvad jeg gør lige i øjeblikket, haha, men det er ligemeget. Det her giver mening (for mig og os) hver dag.

SÅ. Eftersom sidste uge altså var lidt sløj og meget langsom (hvilket er dejligt, men også bliver liiidt kedeligt i længden), er planen at tage en smule revanche i den kommende. Jeg starter i morgen mandag godt ud med træning inde hos Lotte. Måske en tur i spaen, inden jeg trasker hjem og ‘overtager’ Isolde, der hygger med far.

Tirsdag står den på legestue, det sædvanlige, og så har jeg en dinner date med en flok dejlige damer om aftenen. Juhuu!

Torsdag skal Isolde og jeg en lille tur nordpå og besøge en forstadsfrue, som bor i et pænt hus (kan I gætte hvem det er)? 😀

Og fredag er det Caspers tur til at komme lidt ud og hygge med drengene. Så jeg får sofaen og X Factor for mig selv, hvilket passer mig ganske glimrende egentligt. Ser I med i år? Jeg svor at vi ikke skulle se det, men alligevel fanger det og jeg føler jeg mig ganske underholdt, også i år.

Så jo, jeg ser frem til ugen og kan mærke energien vokse. Skønt.

Hvad med jer? Går I mon en fin uge i møde? Det håber jeg.

Fortsat god søndag. Her skal vi spise tidligt sammen med familien og så skal vi se håndbold – selvom det ikke kunne røre mig mindre. Jeg er og bliver bare ikke en sportspige, selvom jeg ville ønske jeg kunne finde entusiasmen frem – det er jo VM for pokker. Men nej, jeg kan intet mærke. Er jeg den eneste?

4 kommentarer

  • A

    Hvor er din fine frakkke fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Den er fra Calvin Klein. Jeg købte den i Frb C : )

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er ikke den eneste, det håndbold siger mig heller ikke en fis… Jeg var tvangsindlagt til at se det, idet min veninde kom ned for at “låne” vores TV, idet hun ikke selv har kanaler.

    Og så gætter jeg på, at det er Christine (og Elise), I skal besøge? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Så vidt jeg ved, har de færreste ret til barnets første eller anden sygedag. De fleste arbejdspladser giver lov, men ser helst at man får hævet en bedsteforældre ud på pension i stedet 😉 sådan har jeg i hvert fald oplevet det på det private arvejdsmarked. Og jeg ville ønske, der blev set anderledes på det. For i sidste ende bliver det dyrere for samfundet, når man skal smide halvsløje børn i institution til smitte for alle de andre. Vi havde selv sådan en sygdomsperiode som jer over november og december. Og tak til farfar, som heldigvis er på efterløn… ellers havde vi ikke klaret den!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shopping: Forår (+breakdown)