Misundelse er en grim ting, men..

Misundelse er en grim ting (den omvendte)

Trøje her: (affiliate)

Så blev det søndag og i går, mens jeg sad med telefonen i den ene hånd og havde den anden liggende på brandvarme sovende Isolde, fik jeg lyst til, som et comeback til alle de ting jeg skrev i forgårs om at være misundelig, at skrive den omvendte – om alle de ting jeg slet ikke misunder. Så here goes:

Ting jeg ikke misunder:

Perfektionisme. Noget mine forældre har givet mig med på vejen, og som jeg er vildt taknemmelig for, er troen på at jeg, Emilie er alt værd, bare ved at være. Ikke for de ting jeg gør eller kan. Ikke for karakterer eller præstationer eller mit udseende. Ikke for hvilket job jeg har. Jeg tror det har været med til IKKE at gøre mig til en der stræber efter det perfekte, en der er rigtig god til at sige pyt og en der ikke er en people-pleaser. Og det er noget som jeg også forsøger at give videre til mine børn, fordi jeg kan mærke, at det har været og er godt for mig og hjælper mig i mange situationer. Ikke mindst i en blogger-verden, hvor det hele hurtigt kan gå op i flest følgere, sejeste netværk, mest performende content og så videre. Og for at være helt ærlig, intet af det er vigtigt for mig.

At være en del af modeugen som åbenbart kører lige nu, som jeg spottede på Instagram.

Alle som er ude at rejse. Sidste år aftalte C og jeg at vi i 2019 ikke skulle ud og rejse, med fly altså. Det er meget oppe i tiden, og med god grund, at vi tænker over bl.a hvor meget vi rejser med fly. Men det var dog ikke så meget af hensyn til miljøet, mere pengepungen (fordi vi besluttede at komme af med min SU-gæld på én gang, så nu skylder jeg intet, hurra) og så det at vi faktisk ikke rigtig orker med en halvandenårig? Så i år, fordi vi ligesom har taget den beslutning og nu hvor jeg hver dag bliver mere og mere bevidst om hvor slemt det egentlig er for miljøet at rejse med fly, har jeg ikke været spor misundelig, når venner og familie har rejst til Bali, Thailand, USA, Dubai osv. Og det har føltes rigtig godt.
Casper har dog alligevel proklameret at nytår næste gang IKKE bliver i Danmark. Vores nytårsaften var jo lidt et flop, med syge børn og os voksne, der lå under dynen længe før 12. Så jo, planen lige nu er en rejse helt i slutningen af 2019.

Gravide kvinder. Det er jo den dejligste nyhed og jeg lykønsker og sige århhh med hænderne op til kinderne. Og samtidig tænker jeg – goooodt det ikke er mig. Jo længere væk jeg kommer fra mine graviditeter og særligt den med Isolde, jo hårdere synes jeg egentlig jeg husker det. Kvalme og daglige opkastninger i mere end 20 uger er jo umenneskeligt. Hvad vi kvinder ikke gennemgår, shit mand. Graviditet er, imo, på mange måder totalt romantiseret. Selvom det man får ud at det jo selvfølgelig er beyond fantastisk.

Kødspisere. Selv på hvad? 12. år som pesqetar får jeg stadig spørgsmålet, om jeg dog ikke savner et godt stykke kød bare en gang i mellem. – men hvad med kylling så? Og nej, jeg savner det på ingen måde og får aldrig lyst til at sætte tænderne i et dødt dyr. Altså ud over en fisk. Den kan jeg ligesom ikke slippe #hejsushi

Det at være høj (cm mæssigt altså). Jeg må nok hellere skynde mig at sige at jeg oprigtigt synes at kvinder som mænd er lige smukke ligegyldigt hvor lave eller høje de nu er. Højde har aldrig optaget mig. Men jeg havde en lidt sjov oplevelse den anden dag, hvor en kvinde i en legestue meget højlydt snakkede om, hvor fedt hun synes det var at være høj og hvordan hun absolut var lykkelig for ikke at være lavere, jeg mener hun sagde at hun var 1.77 cm. Faktisk ville hun gerne have været 5 cm højere – det havde været perfekt, sagde hun. Og så slog det mig, at jeg jo er lav. 1.64 deromkring og i hendes verden vel nok vældig og alt for lav, haha. Men heldigvis slog det mig også, at jeg faktisk bare synes det er helt perfekt for mig. Og det gik op for mig, at jeg aldrig har ønsket mig højere eller kigget misundeligt efter høje kvinder. Og selvfølgelig – havde jeg så været 10 cm højere havde dette også været helt perfekt. Igen, højde har bare aldrig optaget mig.

Nå ja og også det at være høj. På stoffer hvad end det er de milde eller skrappe. Stoffer, pyha, jeg kunne aldrig røre sådan noget og er ikke det mindste misundelig over folk, der har en fest på den måde.

At kunne putte sine børn ved at lægge dem i seng og så gå ud af rummet. Igen og igen falder jeg over at en putning som ovenstående er lig med ultimativ succes. Altså at man kan lægge barnet i sengen, læse bog, kysse godnat og så smutte ud inden barnet er faldet i søvn. – noget jeg i øvrigt ikke synes der er noget som helst galt med, to be clear. Alle gør det på deres måde og det er skønt. Og jeg kan sagtens se fidusen med sådan en hurtigere putning og så er der det mere voksentid på sofaen, hvilket man jo for faen trænger til efter en lang dag. Men alligevel tager jeg mig selv i ikke at blive det mindste misundelig over det. Jeg elsker af hjertet at holde dem i hånden lige til åndedrættet bliver tungt og øjnene lukker i, hver anden aften (vi skiftes, C og jeg). Jeg synes det er det dejligste, selvom voksentiden i den anden ende er det mindre.

Krævende jobs, chef-stillinger, hvor der lægges mange timer hver uge. Ikke det mindste misundelig, heller ikke selvom der garanteret går en fed løn ind på kontoen hver måned : D

Kan I nikke genkendende til noget? Ellers må I bare have en dejlig dejlig søndag <3

 

9 kommentarer

  • M

    Jeg er selv 156cm “høj”, og ville ønske mig bare 10cm højere. Har en følelse af at se meget ung ud, og derfor ikke blive taget seriøst. Synes også der kan være noget magtforhold i fysisk at kunne se ned på folk; især arbejdsmæssigt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Kan godt følge dig, men har vitterligt aldrig skænket det en tanke. Det med at se ung ud, det bliver du sikkert glad for når du bliver ældre, mon ikke : D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • M

      Jo tak, har rundet de 37, så burde snart “få glæde af det”😄🤞🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Så fint og brugbart et indlæg – jeg kan nikke genkendende til flere ting men især den første – at være alt værd bare fordi, man er – den følelse har mine forældre også plantet i mig, og jeg
    Ønsker det samme for mine børn. Jeg har dog tænkt en del på på det sidste, hvordan jeg rent praktisk gør det. Der er selvfølgelig det der med ikke at rose dem (for meget) for det, de gør men for dem, de er. Men kunne du tænke dig at gå lidt mere i dybden med, hvad du gør? Jeg synes, du har så mange gode perspektiver på tingene – meget inspirerende!
    Mange hilsner
    Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Modeugen, graviditet og narko, kan folk få helt i fred for mig :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Enig i modeugen, rejserne, graviditet (har ikke selv prøvet det, men forestiller mig, det ikke er det fedeste i verden) og kødet. Jeg er ikke “vegetar”, men jeg synes meget kød er decideret uappetitligt – især konsistensen (sej, senet, brusket…) ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Der er jo heldigvis mange der har fantastiske graviditeter og fødsler – det var bare ikke rigtig mig : D ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg er misundelig på, at du ser så godt ud i den (virkelig pæne) bluse 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Misundelse er en grim ting, men..