Når tiden arbejder for en

Self care og søvn

For første gang i rigtig mange år, sover jeg ikke længere så godt om natten, og det er, som man måske kunne tro, ikke mine børns skyld. De sover eminent. Det er mig selv og jeg tror godt jeg ved hvad det er der trykker. Enten kan jeg ikke falde i søvn og lige når jeg når ned i noget der minder om det, vågner jeg med et spjæt, hjertebanken og panik, som dog på sekunder bliver fint igen. Og sådan kan det blive ved et par timer, inden jeg for alvor døser hen. I går faldt jeg hurtigt og tidligt i søvn, men vågnede efter to timer og sov ikke før klokken 03 something. Heldigvis vågnede ungerne ikke før 7.30, så jeg fik da lidt timer, men jeg er stadig bare så mast i dag alligevel.

Jeg har aldrig været en god sover og da jeg var teenager havde jeg et par år, hvor jeg havde massive søvnproblemer. Det var så drænende og jeg ønsker det ikke for min værste fjende. Man kommer ind i en ond spiral hvor man til sidst bliver bange for ikke at kunne falde i søvn. Og tænker man allerede at man ikke kan sove, før man er gået i seng. Ja så er det altså svært at falde hen.

Som sagt har jeg sovet godt i mange år, men jeg kan aller bedst sove i min egen seng, helst liggende på maven. Kunne aldrig falde i søvn i en kørende bil fx og sover jeg ude er det også garanti for at jeg har sværere ved at overgive mig til søvnen. Er svært misundelig på min mand, der seriøst kan sove hvor som helst og når som helst. Det må være så dejligt.

Nu er det formiddag og mens Casper er taget ud i det gode vejr med børnene, så er jeg lige returneret til hjem fra verdens dejligste massage. Åh hvor var det dejligt altså. En hel times ekstra afslapning til mig. Mig i fokus. Lige hvad jeg trængte til.

Resten af dagen står forhåbentlig på en masse ude-liv, da vejret jo simpelthen bare er fantastisk. Senere får vi en legekammerat på besøg til Saxo som skal overnatte, og så hepper jeg lidt på noget rigtig lækkert aftensmad. Måske et lille glas bobler i anledningen af at foråret endelig er kommet! Hvor er det skønt.

Jeg håber I får en dejlig lørdag <3

1 kommentar

  • Sarah

    Hej.
    Har du et godt sted, du kan anbefale at få massage? Mange tak 😊☀️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når tiden arbejder for en