Hjemvendt

Siden sidst

En uge uden blogging, jeg har simpelthen ikke haft tid. Hver gang jeg har sat mig ned for at skrive er jeg blevet forstyrret.
Men nu skulle det være. Vi er netop hjemvendt fra en lørdagstur nordpå. Og Saxo faldt i søvn i bilen lige som vi var kørt mod Kbh. Vi holder i gården nu og han sover stadig. Så mens de to andre er smuttet op i lejligheden, bliver jeg siddende ved siden af ham. Nyder roen og muligheden for at tjekke ind her.

Vi var i øvrigt i Hornbæk. Jeg elsker at komme nordpå og kan godt mærke at tiden, hvor den del af landet trækker mere og mere, langsomt sniger sig ind på mig. Foråret og sommeren. Sidste sommer havde jeg dage, hvor jeg næsten fik klaustrofobi af Frederiksberg. Det var så varmt og svedigt og jeg manglede luft og plads og ro. Så er det altså godt at man kan tage bilen og temmelig hurtigt komme ud til noget mere åbent.

Jeg elsker jo Frederiksberg. Måske er det egentlig bare det bedste af begge verdener vi har her. Lejlighed i byen og sommerhus hvor man kan tage til hvis det bliver for meget. Men altså, sådan et flot hav kan fucking (ja undskyld mig) også noget på en blæsende regnvejrsdag i marts. Wauw. Jeg er forvirret.

Ikke engang en måned skulle der gå fra sidste lange og stride sygdomsperiode til at husets mindste beboer igen var ramt. Virus, høj feber, søløvehoste, snot.
Det er som om hun rager alt til sig og jeg forstår det simpelthen ikke. Det er så synd for hende. Og også en lille smule for mig.

Jeg har stadig vitterligt ingen idé om hvordan vi havde klaret at balancere det hele, hvis ikke jeg gik hjemme. Pheew.

Hver dag føler jeg mig heldig over søskendekærligheden mellem de to her. Halvandet år er gået og jeg går stadig lidt og venter på at der kommer en eller anden konflikt mellem dem. For det har søskende jo, ikke sandt? Nåmen det skal jo nok komme og indtil da er jeg da bare glad for at de er så glade for hinanden. Det er simpelthen bare det fineste.

Et smut forbi butikken for at hente C hjem fra arbejde i går.

Jeg havde pigerne til middag i tirsdags og havde ikke overskuddet til at kokkerere. Så jeg betalte mig fra gildet. Sushi blev det til. Fra Karma. Så godt! Og så lavede jeg en brownie til dessert. Denne fra Anne Au Chocolat. Jeg har lavet den 1000 gange og det er den bedste bedste bedste (og nemmeste) brownie ever.

En svingom på havnen, efter overflod af fisk og friture til frokost, pyha

Jeg kigger på min 5 årige og husker så tydeligt da han var halvandet, som hun er nu. Det føles som i går. Det er gået SÅ stærkt det hele og det prøver jeg at huske mig selv på, de dage jeg synes det er lidt hårdt slet ikke at have noget tid til mig selv. Og det hjælper. For så står det pludselig ret klart, at denne hjemmepasningperiode er ovre før jeg når at blinke. Og når jeg så tænker på alt det jeg oplever med hende nu, og alt det som jeg gik glip af med ham, fordi han var i vuggestue, så bliver jeg helt trist. Og så giver det her jo bare ekstra meget mening og længslen efter mig-tid er (næsten) ikke-eksisterende.

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemvendt