På det seneste

Det er søndag og jeg har netop puttet mine to elsklinger trygt og godt i vores seng. De sover tidligt i dag, klokken er kun 19.30. Isolde springer oftere og oftere luren helt over og når hun gør, er sengetid omkring klokken 19. Hvorimod når hun sover lur, så er det sjældent at hun går kold før 21. Nogle dage endda først 22. Zzzzz
Til gengæld sover hun stadig altid længe om morgenen, uanset hvornår hun er gået i seng. Det lille skønne menneske. Synes hun bliver alt for hurtigt stor i øjeblikket og det er både super fedt og helt vildt vemodigt. Kender I det?

Så ja, jeg har altså en hel aften for mig selv foran mig og det passer mig så dejligt, da jeg har en del at se til. Mest sådan praktisk, inden den nye uge starter, og så lidt arbejde her foran computeren også.

Mens først lidt glimt fra den seneste tid. Det er jo, som I nok kan se, ikke vældig meget jeg får blogget i øjeblikket. Så vi må tage det hele lidt samlet når nu det er.

Jeg er fyldt 31 år. Viiiiildt! Jeg har ikke krise over min alder. Jeg føler mig faktisk ganske ung, selvom jeg selvfølgelig ikke længere er 21-ung ung.
Men jeg tror dog at jeg er inde i en eller anden form for mindre livskrise. Og så alligevel overhovedet ikke – Jeg mener, jeg er oprigtig lykkelig og glad og har intet at brokke mig over, men jeg husker bare ikke at jeg nogensinde har været så forvirret over hvor jeg er på vej hen. Det handler for mig meget om gerne at ville finde noget meningsfuldt at foretage mig – altså den dag jeg ikke hjemmepasser længere forstås, og lige der har jeg nok ændret mig rigtig meget de sidste par år. Altså hvad jeg før tænkte passede til mig og var meningsfuldt, føler jeg den måske ikke så meget længere.
Før i tiden var jeg rigtig god til at leve i nuet og dét synes jeg godt nok kniber liiiidt efter jeg fyldte 30, det må jeg sige.

 

Påsken, og også min fødselsdag, tilbragte vi i sommerhuset. Fuck det var lækkert. Og en strand er og bliver den fedeste legeplads. Jeg ser så meget frem til vores sommerferie der skal spenderes i DK og dermed også foregå en del i sommerhuset i år.

Der er åbnet en Glo food på Værnedamsvej. Og det er så farligt for sådan en som mig, eller min pengepung rettere. I det hele taget – ej hvor er der bare mange fristelser når man bor i byen. Tænker tit på hvor mange penge man mon ville spare, hvis man boede et sted, hvor der ikke lå noget lækkert på hvert et gadehjørne.

I skrivende stund har jeg efterlyst børne og lejlighedsvenlige hunde, fordi mine forældre aka naboen måske skal have en. Jeg synes jo det kunne være helt vildt hyggeligt selvfølgelig og en anden ting er også, at jeg har et meget hundeangst barn (fordi han desværre oplevede sin oldemor blive bidt af en hund). Måske ville det hjælpe på den angst at få ‘sin egen’?
Anyway, en masse af jer anbefaler en Cavapoo og jeg synes det er SÅ morsomt et navn. Anede ikke det var en hunderace. Er tydeligvis ikke så meget inde i hunde, men det kan jeg jo blive. Sød ser den dog ud sådan en Cavapoo : D

Lidt sol i ans på en motorvej i Sverige. Ikke dårligt.

Og mine to i matchende sko og jakker

Min veninde Stephanie er hjemvendt fra Canada, dog kun på ferie, men bedre end ingenting. Er helt trist over at hun skal bo så langt væk. Kender I det?

Den gode Olde er til gengæld kommet hjem fra to måneders ferie i Australien. Og ej hvor har vi, savnet hende.

 

Dolle (det kalder vi hende for tiden, hehe) og yndlings Carl bog (den med elefanten) og hendes fine hårbøjle fra milledeux (gave).

Der var en overgang hvor jeg for alvor overvejede at holde mine tanker om vores samfund og dets (i min optik) manglende hensyn til vore allermindste helt for mig selv. Og det er jo selvfølgelig fordi jeg udemærket ved at det ikke falder i alles smag. Langt fra. Det har kostet en del følgere i svinget. Men jeg har mærket efter og det betyder ikke noget for mig. Men det gør emnet til gengæld. Faktisk brænder jeg for det, og derfor bliver jeg også så lykkelig indeni, når jeg ser at emnet bliver berørt i både TV og i rigtig mange artikler rundt omkring i øjeblikket. For fanden det er vigtigere end vigtigt.

Og ja, jeg har skiftet navn på Instagram. “Emiliblog” har længe irriteret mig lidt, også fordi de færreste faktisk ved hvordan man udtaler det, hvilket jeg fuldstændig forstår. De fleste har udtalt det emilyblog, men det er mere over i E-MI-LI, hvis det overhovedet giver mening? Haha. Anyway, nu hedder jeg altså bare mit rigtige navn : )

Sig ikke at jeg er den eneste der i ny og næ lige knipser et random billede af mig selv i spejlet?  Et billede med absolut intet formål..

En bio date med min største. Vidste I godt at der i Vester Vov Vov vises gratis film for børn hver lørdag? Now you know..

Skål i bobler og 22 grader. Ej men altså……

Min gode mand synes generelt at jeg er alt for ringe til at reklamere for vores eget brand, Apato. Så jeg har lovet ham at fortælle, at på lørdag d. 4 maj holder vi sample og stock sale i butikken. Det er også dagen hvor der er markedsdag på Værnedamsvej, så man kunne jo passende slå to fluer med et smæk. I kan se eventen her.

Påskestatus fra sommerhuset

Alt ånder fred og ro i det lille sommerhus. Klokken er 21, ungerne dejset om for længst (frisk luft og natur, du gør noget ret fantastisk lige der), pejsen varmer, fødderne er oppe og ved siden af mig står en skål med chokolader -hvem har brug for mere? Vi er først nu rykket indendørs, efter at have været ude non-stop siden i morges. Ungerne har tonset rundt i haven med morfar, vi har spist påskefrokost, nogen (ikke mig) har fået løbet, vi har gået små ture, været på stranden og spist store is og jeg havde faktisk helt glemt hvor vidunderligt det er at spise sin mad fra en grill udenfor. Wauw. Jo, denne påske kan i den grad noget og jeg under simpelthen alle danskere det her fantastiske påskevejr. Jeg synes faktisk vi fortjener det. Lad det endelig bare fortsætte.

 

Det slog mig lige at i morgen er min fødselsdag. 31 år (!) fuck det lyder altså lidt gammelt synes jeg? Jeg mødte C da jeg var 21. Nå men så gik der lige et årti, a hvad? Ej det er så vildt at tænke på. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde faktisk. Men taknemmelig det er jeg dog. For livet og kærligheden.

Men tilbage til min fødselsdag. Jeg har aldrig gået sådan helt vildt op i at skulle fejre mig. Og i år har der været meget om mine ører her op til, så jeg har simpelthen ikke nået at planlægge noget som helst. Ej heller en fødselsdagsfest. Så det bliver forhåbentlig bare en stille og rolig dag her i sommerhuset i morgen, måske en tur på stranden igen, inden vi kører retur mod Frederiksberg, hvor jeg tænker vi tager noget sushi takeout i gården. Et eller andet. Lyder det ikke også helt ok? Det synes jeg.

Jeg håber I nyder ❤️

Børn gør det vi gør

Annonce for Oral-B

Glædelig påske i stuerne, jeg håber I nyder ferien lige så meget som os. Jeg har teamet op med Oral B og det er der kommet et lille skriv ud af : )

At børn spejler sig i deres primære omsorgspersoner og gør det vi gør – og altså ikke nødvendigvis hvad vi siger de skal gøre, giver for mig så god mening, og det er noget jeg altid har i mente i forhold til måden vi herhjemme “opdrager” vores børn. Så vidt det er muligt prøver jeg, at være det gode eksempel selv snarere end at fokusere så meget på alt det jeg vil have at børnene skal gøre. Et meget konkret lille eksempel er, at jeg ikke beder dem om at sige tak for mad – i stedet siger jeg det bare selv hver aften, og håber på at de med tiden vil gøre det samme.

Jeg er jo på ingen måde ekspert og prøver mig også bare frem, ligesom alle andre, med med dette er jeg ret sikker i min sag – det virker efter hensigten, er min klare oplevelse  – i det mindste herhjemme.
Jeg synes at jeg har nogle helt almindelige dejlige og høflige børn, der udviser stor empati for folk omkring dem og ingen af dem er blevet opdraget på gammeldags manér. Der bliver ikke råbt, ikke skældt ud og i langt de fleste situationer har børnene lige så meget at skulle have sagt som os voksne. Selvfølgelig har vi det sidste ord, men ja, der bliver helt bestemt lyttet til alle herhjemme, uanset alder.

En af de ting hvor vi voksne bestemmer suverænt er dog ved tandbørstning, det er klart. Vi kan jo ikke have at der kommer huller i de små tænder. Heldigvis har vi aldrig haft de store problemer med at børste deres tænder, det er egentlig altid gået nogenlunde smooth. Isolde på halvandet år er dog stadig ikke helt vild fan af børstningen, men her hjælper det klart at storebror samtidig får børstet sine bisser. Hun er hans største fan. Og har vi en aften, hvor der ikke er mere af give af, fordi det er blevet for sent og børnene er for overgearede, har vi også en lille hjælpende hånd i form af en vildt smart app, Disney Magic Timer (hent den på app-store) som gør det der skal til for at vi kan få lov at børste det der kræves. Den er altså guld værd, gør tandbørstningen det sjovere for dem begge og gør det lettere for os at overholde de 2 minutters tandbørstning der anbefales.

En ting der også klart har medvirket til en sjovere og nemmere børsterutine er vores nye elektriske tandbørster. Børnene har hver fået en Oral-B børnetandbørste, en Frozen og en Star Wars + matchende tandpasta og jeg kan love jer for, at det har vagt begejstring hos dem begge. Børsterne har små hoveder og er bløde, så de passer perfekt til de små munde og tænder.

Og mor her er også glad, for vi ved jo godt at en elektrisk tandbørste eftersigende skulle være meget mere effektiv og sund for tænder og tandkød, i forhold til en almindelig manuel. Min sørger endda for at jeg husker at børste alle tænderne og ikke børster for hårdt. Og så er den pæn! Rose Gold, hallo <3

Bruger I elektriske tandbørster hos jer?

 




På det seneste

Har C og jeg været en smuttur i Sverige sammen, uden børn. Luksus

Bliver vi igen og igen og igen bekræftet i at det her med at have bedsteforældre til nabo er den bedste beslutning vi nogensinde har taget, og i øjeblikket er det ekstra belejligt. Jeg skriver det her fordi I stadig er mange der spørger om det fortsat fungerer. Familier er forskellige men jeg kan kun sige go.

Har jeg fundet ud af (ja ja jeg er lidt sent på den) at der findes en app der hedder Jodel og en gruppe der hedder bloggergossip. Måtte selvfølgelig lige ind og lure med. Og jeg indrømmer – det var faktisk helt underholdende, altså lige indtil det handlede om mig selv og min familie. Så var det pludselig overhovedet ikke fedt længere. Jeg vil gerne opfordre ALLE der skriver tråde og kommentarer derinde til at huske på at bloggere også er mennesker med følelser.

(Edit: det jeg synes var underholdende var nogle af de her helt stereotype ting som bloggere, inkl. jeg selv gør, som bliver italesat. Det kan jeg se det morsomme i. Men det er ikke underholdende at læse lede ting. Ikke om mig selv, men bestemt heller ikke om andre, uanset om jeg kender dem eller ej)

Er appen nu slettet igen for mit vedkommende, og det var den eneste rigtige beslutning, men for mig har det her klart sat tanker igang. Jeg kan egentlig godt håndtere folks lede kommentarer om mig. Men snart har jeg en skoledreng og når han begynder at læse, skal han så kunne finde tråde, hvor hans mor evt. er omtalt negativt – eller endnu værre ham selv? Det kan jeg ikke lade ske og derfor har hele det her Jodel som sagt sat seriøse tanker igang hos mig.

Er jeg begyndt at gå helt uden mascara. Og sikke dejligt befriende det er. Nævnte det på story og nævnte så også, at jeg synes jeg godt nok ser noget træt ud. Mange foreslog lash lift med farve af vipper og tak for det. Jeg vidste slet ikke der var noget der hed lash lift, men det skal klart prøves og jeg har booket tid om et par uger.

Apropos at se træt ud, har jeg altså tænkt mig at blive blond blond igen. Leverpostejhår og ingen mascara gør ikke noget synderligt godt, hehe.

Klapper jeg i hænderne over veganske pølser fra Anamma som jeg lige har kørt et IG samarbejde med. Sidste sommer var det et projekt for mig at finde mad til grillen, men nu kan jeg købe dem lige nede i Føtex og hurra for det.

Nu har naboen lavet aftensmad til mig, så jeg er den der er smuttet ❤

En forvirret lille en

Et godt mix af bl.a ægte lækkert forårsvejr og dermed lysten til at være ude hele tiden, at have været græsenke, fordi min mand har drukket vin i Paris (slet ikke misundelig nej nej) og et kæmpe behov for bare at stene, efter ungerne er puttet om aftenen, har holdt mig fra tasterne på det seneste. Men nu passede det lige med alting og derfor et lille hej fra mig.

Alt er godt i øjeblikket. Jeg er glad og helt vildt forårskåd, gud hvor er det tiltrængt, men jeg kæmper altså stadig lidt med at finde ro i, at jeg ikke ved hvad fremtiden bringer (det ved man selvfølgelig aldrig I know) – og nok mest af alt, at jeg ikke ved hvad jeg ønsker den skal bringe. Jeg har enormt svært ved at mærke mig selv for tiden. Hvad ønsker jeg, for familielivet, arbejde, for mig selv. Den ene dag vil jeg det ene, den næste dag noget helt andet. Det er virkelig skørt og underligt at have det sådan her og jeg husker ikke at jeg nogensinde har været så forvirret, som jeg føler mig netop nu.
Jeg talte med en god veninde om det i sidste uge og hun har det på fuldstændig samme måde, hvilket var befriende at høre. Vi blev enige om, at det sikkert er ganske normalt, her hvor vi er lige nu i livet. Gennem tyverne kørte det bare og der var ligesom hele tiden en plan: Starte på uddannelse, gøre uddannelse færdig, få et barn, et arbejde, giftes, få et barn mere. Bum og nu er vi her, 30 år gamle og har i princippet opnået mange af de “obligatoriske ting”. Og var det så bare dét? Min veninde har fået et ægte voksenjob, som hun i princippet kan have resten af hendes liv. Nu har man kæmpet for det, anstrengelserne på uddannelsen har båret frugt. Men er det så overhovedet det man vil?

Ja ja, alle de tanker. Mon ikke vi finder ud af det hele før eller siden? Jeg tror det. Men ja, for tiden øver jeg mig altså ekstra meget på at være i nuet, at være taknemmelig for det jeg har og på at lade tankerne være. Hvad med jer? Kan I relatere?

Nu vil jeg lukke computeren i. Jeg er helt og aldeles træt efter en virkelig dejlig lørdag, hvor vi har været udendørs fra morgen til aften. I morgen tror jeg at turen går ud til noget hav <3