En forvirret lille en

På det seneste

Har C og jeg været en smuttur i Sverige sammen, uden børn. Luksus

Bliver vi igen og igen og igen bekræftet i at det her med at have bedsteforældre til nabo er den bedste beslutning vi nogensinde har taget, og i øjeblikket er det ekstra belejligt. Jeg skriver det her fordi I stadig er mange der spørger om det fortsat fungerer. Familier er forskellige men jeg kan kun sige go.

Har jeg fundet ud af (ja ja jeg er lidt sent på den) at der findes en app der hedder Jodel og en gruppe der hedder bloggergossip. Måtte selvfølgelig lige ind og lure med. Og jeg indrømmer – det var faktisk helt underholdende, altså lige indtil det handlede om mig selv og min familie. Så var det pludselig overhovedet ikke fedt længere. Jeg vil gerne opfordre ALLE der skriver tråde og kommentarer derinde til at huske på at bloggere også er mennesker med følelser.

(Edit: det jeg synes var underholdende var nogle af de her helt stereotype ting som bloggere, inkl. jeg selv gør, som bliver italesat. Det kan jeg se det morsomme i. Men det er ikke underholdende at læse lede ting. Ikke om mig selv, men bestemt heller ikke om andre, uanset om jeg kender dem eller ej)

Er appen nu slettet igen for mit vedkommende, og det var den eneste rigtige beslutning, men for mig har det her klart sat tanker igang. Jeg kan egentlig godt håndtere folks lede kommentarer om mig. Men snart har jeg en skoledreng og når han begynder at læse, skal han så kunne finde tråde, hvor hans mor evt. er omtalt negativt – eller endnu værre ham selv? Det kan jeg ikke lade ske og derfor har hele det her Jodel som sagt sat seriøse tanker igang hos mig.

Er jeg begyndt at gå helt uden mascara. Og sikke dejligt befriende det er. Nævnte det på story og nævnte så også, at jeg synes jeg godt nok ser noget træt ud. Mange foreslog lash lift med farve af vipper og tak for det. Jeg vidste slet ikke der var noget der hed lash lift, men det skal klart prøves og jeg har booket tid om et par uger.

Apropos at se træt ud, har jeg altså tænkt mig at blive blond blond igen. Leverpostejhår og ingen mascara gør ikke noget synderligt godt, hehe.

Klapper jeg i hænderne over veganske pølser fra Anamma som jeg lige har kørt et IG samarbejde med. Sidste sommer var det et projekt for mig at finde mad til grillen, men nu kan jeg købe dem lige nede i Føtex og hurra for det.

Nu har naboen lavet aftensmad til mig, så jeg er den der er smuttet ❤

1 kommentar

  • Godt at høre, jeg ikke er den eneste der er ‘bagud’ – jeg har kun set Jodle-opslag med skøre fortællinger tilfældigt på facebook, hvis nogle venner har liket dem 😀
    Men så har jeg jo så forstået for nylig, at der er meget mere i Jodel end det – har dog ikke lige tjekket appen siden, tænker ikke det er noget for mig heller 😛 Tror ikke den type klientel, er noget for mig.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En forvirret lille en