Børn gør det vi gør

Påskestatus fra sommerhuset

Alt ånder fred og ro i det lille sommerhus. Klokken er 21, ungerne dejset om for længst (frisk luft og natur, du gør noget ret fantastisk lige der), pejsen varmer, fødderne er oppe og ved siden af mig står en skål med chokolader -hvem har brug for mere? Vi er først nu rykket indendørs, efter at have været ude non-stop siden i morges. Ungerne har tonset rundt i haven med morfar, vi har spist påskefrokost, nogen (ikke mig) har fået løbet, vi har gået små ture, været på stranden og spist store is og jeg havde faktisk helt glemt hvor vidunderligt det er at spise sin mad fra en grill udenfor. Wauw. Jo, denne påske kan i den grad noget og jeg under simpelthen alle danskere det her fantastiske påskevejr. Jeg synes faktisk vi fortjener det. Lad det endelig bare fortsætte.

 

Det slog mig lige at i morgen er min fødselsdag. 31 år (!) fuck det lyder altså lidt gammelt synes jeg? Jeg mødte C da jeg var 21. Nå men så gik der lige et årti, a hvad? Ej det er så vildt at tænke på. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde faktisk. Men taknemmelig det er jeg dog. For livet og kærligheden.

Men tilbage til min fødselsdag. Jeg har aldrig gået sådan helt vildt op i at skulle fejre mig. Og i år har der været meget om mine ører her op til, så jeg har simpelthen ikke nået at planlægge noget som helst. Ej heller en fødselsdagsfest. Så det bliver forhåbentlig bare en stille og rolig dag her i sommerhuset i morgen, måske en tur på stranden igen, inden vi kører retur mod Frederiksberg, hvor jeg tænker vi tager noget sushi takeout i gården. Et eller andet. Lyder det ikke også helt ok? Det synes jeg.

Jeg håber I nyder ❤️

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn gør det vi gør