Tilbudt plads i institution og børnehavetanker

For et par måneder siden fik vi pr. 1 juli 2019 tilbudt en plads til Isolde i storebrors institution, institutionen som vi i øvrigt er ekstremt begejstrede for.

Og det var jo det, der hele tiden har været meningen. At hun skulle starte når hun fylder 2 år, som hun gør i august, og jeg har egentlig ikke skænket det ret mange tanker. Men men.. Som mail med dato tikkede ind og jeg var nødt til at mærke ordentligt efter og tage stilling, kunne jeg med det samme mærke, at vi ville takke nej til pladsen. Så det har vi gjort.

Jeg tror faktisk at Isolde ville have det fedt nok i en vuggestue – på deltid altså. Hun er vældig social, glad for alle mennesker, tryg og alt det der. Jeg tror hun ville have glæde af de andre børn, af det sjove legetøj, de hyggelige faste aktiviter, leg i den skønne have og af de søde voksne som er på stuen. Jeg kunne snildt se det fungere. Og jeg kunne da egentlig også godt trænge til nogle timer for mig selv efterhånden, det ville ikke gøre mig spor : )

Men hvorfor så ikke lade hende starte?

Fordi jeg tror hun vil have det endnu bedre her. Som sagt mange gange før, så trives vi bare rigtig godt i vores hverdag. Den er egentlig ikke så meget længere. Jeg føler endnu ikke at hun mangler noget, hun ikke kan få her. Vi laver så mange sjove ting og ofte sammen med andre små venner (læs evt hvad her). Og derudover besøger hun farmor sammen med storebror, hygger med mormor og morfar om eftermiddagen, tager med Oldemor i kolonihaven en hel dag osv. Så det sociale er altså også dækket.

Så vi gør det her fordi jeg tror på at det er det mest optimale, som jeg kan give hende lige nu. Jo, jeg ville elske lidt mere mig-tid, det ville være dejligt, men det her er så kort en periode i et forhåbentligt langt liv – og jeg ved bare hvor meget alene-tid der venter i fremtiden. Se bare på min 5 årige, der allerede nu ikke gider blive hentet før tidligst 15.30, har travlt med legeaftaler – endda med overnatning, og om under et år starter i skole (!!) med alt hvad der dertil hører af tid væk fra os. Det er virkelig gået stærkt og med den vished, har vi altså udskudt institutionstart.

I stedet starter hun i maj 2020.

I princippet springer hun så vuggestuen helt over og starter i børnehave. Det fungerer dog ikke helt sådan i vores institution, da der kun er 3 stuer i alt, en for de helt små, en for de mellemste og en for de største. Isolde starter altså på stuen for de mellemste med børn fra ca 2-4 år. Forhåbentlig bliver det så ikke så stort et chok, men nu må vi se.

Så ja, det er planen for nu og det føles skønt. Dermed ikke sagt, at planen ikke kan ændre sig, enten til en tidligere start eller en senere, hvis det skulle føles forkert. Jeg kan dog ikke forestille mig det sidste scenarie.

Jeg går jo i en legegruppe med kloge og skønne mødre, hvor de fleste passer deres børn til børnehavestart. Men et par har også planer om at børnene slet ikke skal i børnehave. Jeg har kun respekt for det valg og jeg synes de er top seje og jeg synes deres børn er heldige.

Jeg tror ikke på at en børnehave er uundværlig, så længe man kan finde jævnaldrene kammerater, som børnene kan lege med flere gange om ugen.
Jeg ville dog være meget i tvivl om jeg kunne give mine børn det, i det liv vi lever her, så derfor vælger vi børnehaven til.

Vi har så gode erfaringer fra storebror og jeg ville ikke have undværet det til ham, da jeg synes at de venskaber han har fået ud af børnehaven har været helt fantastiske.

For os har børnehave på deltid været helt rigtigt og jeg tror og håber at Isolde vil få lige så meget gavn af det når tiden kommer.

Men først hjemmelivet et års tid endnu ❤️

Velkommen til vores nye hus og hood

annonce -Har I kigget lidt med på Instagram den sidste uge, ved I også, at vi i søndags forlod Frederiksberg til fordel for luft, ro og natur. Og skiftede vores lejlighed ud med et hus. Jeg har nemlig endnu en gang teamet op med Bonava, som udvikler ejerboliger og skaber nye trygge og hyggelige nabolag, i en række byer. Måske husker I at vi, tilbage i efteråret sidste år, var en tur til Åbent Hus i Bonavas nybyggede rækkehuse i Vedbæk?

Vi var allerede begejstrede dengang, så nu tog vi den skridtet videre og er altså flyttet ind i prøveboligen her i Vedbæk i 3 uger.

^^^ Børnene faldt til med det samme. Et nyt værelse til begge + nyt legetøj – så var den hjemme.

Som den helt normale børnefamilie vi er, bosiddende i en lejlighed i byen, tror jeg at det er helt naturligt at gøre sig tanker om hvordan livet uden for København mon kunne se ud. Vi har mange venner med børn, som bor i byen og jeg ved at den har været oppe og vende hos samtlige – kunne det ikke være skønt bare at åbne dørene og lade ungerne rende ud og lege, at slippe for trapper op og ned, praktik og planlægning selv på små ture. Ville det ikke være vidunderligt med legekammerater på vejen? Og hvad med om aftenens gåture foregik på stranden eller i skoven?

Og for Casper og jeg, der med årene er blevet vældig glade for og faktisk gerne vil dyrke det endnu mere – det simple og rolige liv, har tankerne selvfølgelig også kørt rundt. For os kommer det i perioder. Vi drømmer, forestiller os. Og er samtidig også bevidste om, hvad vi har og at græsset ikke altid er grønnere alle mulige andre steder, selvfølgelig.

Det er en svær beslutning, og jeg ved ikke om vi nogesinde kommer til at tage den, men vi tænkte, hvad bedre end at prøve det af (og det kan alle i øvrigt gøre, da Bonava tilbyder at lade folk flytte ind for en weekend). Så nu gør vi det, prøver det.

Og jeg vil rigtig gerne fortælle lidt om vores oplevelse med det hele so far:

Først og fremmest nyder vi området her helt ufatteligt meget. Vedbæk, her er helt vidunderligt, ingen tvivl. Så megen smuk natur lige ude foran vores dør. Vi har skov, marker og hav stort set i baghaven. Her er plads, luft og ro og samtidig ligger Vedbæk by med liv, take away og indkøb lige om hjørnet også. Og så er der den hyggelige lystbådehavn og strandparken, hvor børn og voksne finder hinanden om eftermiddagen.
Sådan ca alt ved Vedbæk taler til en børnefamilie. Fra vores nabolag kan børn gå eller cykle den korte vej til skole via en sti, således at ingen skal krydse vejen hvor der kører biler. Skolen ligger ca 700 meter fra vores bolig, ligesom bibliotek, idrætshal, kulturcenter, skatepark mm.
Flere gange har vi besøgt skateparken, hvor Saxo allerede har fået sig nogle legekammerater og næsten hver aften har vi været nede og snuse til havet. Sikke en luksus.

Jeg er helt og aldeles totalt solgt på Vedbæk og ville absolut elske at lade mine børn vokse op lige her. Åh.

^^^ Skov lige ude foran vores dør.

Selve Bonava nabolaget hvor huset ligger, er, for folk som os der er vant til og meget glade for at komme hinanden ved, en noget nær perfekt løsning. Vi vil rigtig gerne det sociale, ønsker ikke at bo i et hus afskåret fra andre og jeg har altid sagt at skulle jeg noget andet end lejlighed skulle det være villalejlighed eller rækkehus. At kunne trække sig tilbage når jeg er i mit hus eller på min terrasse er fint for mig. Alle andre tidspunkter vil jeg gerne se liv omkring mig. Chatte med naboen, som forhåbentlig ender med at blive ens gode venner, hilse på forbipasserende og se og høre børnene lege.
Er man til det er der rig mulighed for at komme hinanden ved her og der er i den grad lagt op til socialt samvær, ikke mindst børnene imellem, på aktivitetslegepladsen lige ude foran boligerne. I torsdags da vejret var lækkert gik vi efter aftensmaden ned på legepladsen, som vitterligt ligger lige overfor huset. Her var 3-4 familier i fuld gang med at grille, mens både børn og voksne  så ud til at hygge sig sammen. Armen altså, jeg tager selvfølgelig ikke billeder af fremmede mennesker, men det var ellers lige til en god Bonava-reklame, haha.

Så er der huset vi bor i. Et rigtig dejligt to plans rækkehus på 130 kvm. Tre soveværelser og to terrasser (fås i øvrigt også større med 3 plan og to tagterasser, helt fantastisk spørger du mig). Alt er lyst, lækkert og nyt. Vi har alle fire følt os hjemme fra dag 1. Det er i øvrigt så fint at se hvordan børn bare adjuster. Allerede første dag fortalte Saxo os at han elskede at være her og at han især elskede sit nye værelse og sin køjeseng.

Vi er altså vældig glade for stedet her og jeg glæder mig over at vi har hele to uger endnu.

^^^ Spisestue med køkken i forlængelse

Og så en opfordring til at kigge forbi os nu på søndag d. 26 maj. Her er der nemlig åbent hus mellem klokken 14.30 og 15.30. Kom og kig, hvis I skulle være det mindste interesserede. Men hvad jeg også synes I skal, er at komme op og opleve Vedbæk –  I dare you not to fall in love. Hånden på hjertet – her er vidunderligt.

Og husk at I selv kan komme op og bo i Bonavas prøvebolig for en weekend. Det kan I læse mere om her.
Og derudover vil jeg også nævne, at Bonava tilbyder en såkaldt flyttepakke på deres indflytningsklare boliger, hvor man  bl.a. har mulighed for at få et gavekort på 30.000 kr. til nye møbler, gratis flyttehjælp og bo gratis i de første 3 måneder.

^^^ Sofastue

^^^ Soveværelse på anden sal

^^^ Saxos værelse

^^^ Isoldes værelse

^^^ Dejligste store badeværelse

På det seneste

Har jeg hilst på en ko, og med fare for at lyde helt vildt hellig (jeg sværger at jeg ikke er det), så blev jeg helt varm om hjertet af at kigge på det store flotte dyr og meget glad for at jeg ikke har spist noget fra sådan en i mere end et årti. Og så gik jeg hjem og spise laks til aftensmad ; )

Har jeg følt mig meget connected til naturen (der må gerne grines jaja). Men det er nok ikke så mærkeligt, nu vi sådan set bor midt i den fineste af slagsen pt. Hvor er her dog fantastisk.

Savner jeg overhovedet ikke Frederiksberg og ved ikke om jeg skal grine eller græde. Vi skal jo sådan set hjem igen.

Har jeg genfundet lysten til at dele. Det går op og ned med mig altså. Skørt?!

Savner jeg mine veninder helt vildt. Det er 100 år siden, fordi, life.

Skal jeg heldigvis snart reconnecte med hele bundtet på en weekendtur til Fyn! Glæder mig!

Glæder mig i det hele taget til mange ting. Så god en tid vi går i møde nu.

Er jeg misundelig på alle der skal til bryllup i år. Ville ønske det var mig.

Har vi talt om at fornye vores løfter (lyder meget voksent) sommeren 21.
Kun fordi vi så godt gad holde en lignende fest igen. Det var jo det fedeste.

Skal vi stadig ikke ud at rejse i år. Men jeg kigger alligevel lidt på Mallorca til midt august. Kan ikke helt lade være. Elsker jo den ø vældig højt. Glæd jer hvis I skal dertil.

Har jeg ikke shoppet tøj til mig selv i flere måneder. Og jeg savner det ikke. Men jeg er glad for at jeg (når vi altså er hjemme) bor lige ved siden af min mor og min søster. Jeg ved ikke helt om de er enige #farveltøj hehe

Har jeg spist mange is. Og is er lige præcis hvad jeg skal have igen nu. #ses 💞

Vi suger det til os før det forandres

Pt og de næste tre uger bor vi i Nordsjælland, fordi jeg har et samarbejde der foregår heroppe. Følger I med på IG har I nok allerede bemærket det ; )
Helt praktisk har vi gjort det således at vi begge to, så vidt det er muligt, arbejder heroppe fra – Jeg har samarbejdet, selvfølgelig og C har sine normale arbejdsopgaver. Ikke alt arbejde kan dog ordnes fra Vedbæk, så i dag er vi faktisk alle kørt ind til Kbh. C for at arbejde, Saxo er kommet i børnehave for en dag og Isolde og jeg skal ordne nogle praktiske ting. Så spiser vi hos mine forældre i aften, inden vi igen sætter kurs nordpå til vores hus.

Men derudover bestræber vi os på at holde så meget fri som muligt de næste tre uger, for at udforske vores nye nabolag og for at nyde hinandens selskab alt det vi kan.

Og imens taler vi meget om, at om bare et år så vil vores hverdag faktisk forandres temmelig meget. Isolde skal starte i børnehave og hendes hjemmetid med mig slutter. Jeg skal mærke efter i maven hvor jeg, personligt og arbejdsmæssigt, skal hen. Saxo skal starte i skole, så det bliver et farvel til lange morgener og fridage, alt det der. Vi ved stadig ikke hvor han skal gå, men hælder efterhånden nok mest til friskole, og håber lidt på, at det så bliver en, hvor ungerne møder 8.30 eller 9. Ikke at det overhovedet skal komme an på det, men det kunne da være lidt rart, nu det skal være, hva?

Vi ved at det nok skal blive fint det hele uanset, men for nu er vi nok bare ekstra bevidste om, at suge det hele til os, børnene, nærværet og de rolige dage uden faste planer.

Det er altså sådan lidt bittersweet at tænke på synes jeg, forandring. Nu man er så glad for tingene som de er lige nu. Kender I det?

Som sagt ved jeg jo godt at alt bliver lige som det skal være. Forandring skal jo til. Og heldigvis er der et helt år til  (og vi ved jo allesammen godt at et år sleeet ikke går hurtigt, Lol).

 

Jeg håber I får en dejlig tirsdag x

Torsdag alene

Det er torsdag og jeg har siddet indendørs med computeren heeeele dagen alene. Jep, helt alene, sgu!

Som jeg skrev sidst havde min kære farmor i tirsdags hapset Isolde med på tur, og i dag var så dagen, hvor hun ville gøre det samme, bare med Sax. Men da hun i morges kom for at hente ham, mente Isolde bestemt at hun skulle med dem, haha, hun er den vildeste lille bestemte diva, på en ufattelig kær måde. Olde var ok med det, ligesom jeg var, så Saxo fik alene lov at bestemme, det var jo hans dag. Og som den fucking nice storebror han nu engang er, sagde han at hun selvfølgelig måtte komme med. Og jeg klappede altså lidt i hænderne over udsigten til endnu en dag, hvor jeg kunne fokusere på det jeg nu en gang synes trænger, det er jeg slet ikke bleg for at indrømme.

Så status herfra: Jeg har siddet med computeren siden i morges. Jeg har fået skrevet nogle indlæg til jer, som jeg længe har ville skrive, bl.a et om institutionsstart (!). Jeg er nået til bunds i indbakken (næsten) har været på netbank osv. osv. Og om lidt…. Jeg har lige taget solbrillen på og om lidt vil jeg gå ned og hente min mand i butikken og så har vi planer om en cocktail eller et glas vin i solen, inden alle mand returnerer igen.
En helt okay dag, så absolut ingen klager herfra.

I morgen er det jo helligdag og det skulle blive regn, så jeg ved ikke helt hvad vi skal finde på. Nogle gode tips? Hvad skal I lave? Søndag smutter vi på en længere tur…… Som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om, snart.

Jeg håber I finder eller har fundet lidt tid til at nyde solskinnet også x