Torsdag alene

Vi suger det til os før det forandres

Pt og de næste tre uger bor vi i Nordsjælland, fordi jeg har et samarbejde der foregår heroppe. Følger I med på IG har I nok allerede bemærket det ; )
Helt praktisk har vi gjort det således at vi begge to, så vidt det er muligt, arbejder heroppe fra – Jeg har samarbejdet, selvfølgelig og C har sine normale arbejdsopgaver. Ikke alt arbejde kan dog ordnes fra Vedbæk, så i dag er vi faktisk alle kørt ind til Kbh. C for at arbejde, Saxo er kommet i børnehave for en dag og Isolde og jeg skal ordne nogle praktiske ting. Så spiser vi hos mine forældre i aften, inden vi igen sætter kurs nordpå til vores hus.

Men derudover bestræber vi os på at holde så meget fri som muligt de næste tre uger, for at udforske vores nye nabolag og for at nyde hinandens selskab alt det vi kan.

Og imens taler vi meget om, at om bare et år så vil vores hverdag faktisk forandres temmelig meget. Isolde skal starte i børnehave og hendes hjemmetid med mig slutter. Jeg skal mærke efter i maven hvor jeg, personligt og arbejdsmæssigt, skal hen. Saxo skal starte i skole, så det bliver et farvel til lange morgener og fridage, alt det der. Vi ved stadig ikke hvor han skal gå, men hælder efterhånden nok mest til friskole, og håber lidt på, at det så bliver en, hvor ungerne møder 8.30 eller 9. Ikke at det overhovedet skal komme an på det, men det kunne da være lidt rart, nu det skal være, hva?

Vi ved at det nok skal blive fint det hele uanset, men for nu er vi nok bare ekstra bevidste om, at suge det hele til os, børnene, nærværet og de rolige dage uden faste planer.

Det er altså sådan lidt bittersweet at tænke på synes jeg, forandring. Nu man er så glad for tingene som de er lige nu. Kender I det?

Som sagt ved jeg jo godt at alt bliver lige som det skal være. Forandring skal jo til. Og heldigvis er der et helt år til  (og vi ved jo allesammen godt at et år sleeet ikke går hurtigt, Lol).

 

Jeg håber I får en dejlig tirsdag x

4 kommentarer

  • Det lyder dejligt, bare med samvær og afslapning indtil alt alt det nye starter😀. Håber I finder en dejlig skole, selv gik jeg også på friskole, hvor vi mødt 8.15 til morgensang og startede undervisning et kvarter efter – god jagt! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Kender det så godt! Vil du fortælle, hvilken/hvilke skoler i har i tankerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ja da. Egentlig har vi skrevet ham op til en masse forskellige – bare for at have noget i ærmet.
      Det skifter lidt men lige nu er vi særligt hooked på Frederiksberg Friskole, Byens Steinerskole og Børneuniversitetet. Men nu må vi se. Måske kommer han slet ikke ind. Måske er det ikke engang noget for os. Vi er åbne for det hele, men ville som sagt gerne have nogle flere muligheder, hvis nu Folkeskolen han hører til ikke viser sig at være fed.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdag alene