Klar parat institutionsstart

Hjemme fra tur og mit happy place

Reklame; Jeg er hjemme igen efter en åndssvag dejlig smuttur til Fyn, Kerteminde – shit hvor er der fint der, sammen med yndlingspiger og Sugarbearhair – små lækre vitaminer pakket ind som vingummibamser, jaja det lyder lidt skørt, unødvendigt måske endda? Men ærlig talt vil jeg da SÅ meget hellere spise mine vitaminer end at sluge en stor klam pille. Og de smager helt vildt godt og slet ikke som jeg først frygtede: syntetisk, som de der tyggetabeletter jeg hver evig eneste dag fik i børnehaven – og hver evig eneste dag smed ud i toilettet. Jeg kunne simpelthen ikke spise dem.

Anyway. Hjemme igen nu og sikke et syn der ventede mig. To snorkende yndlingsmennesker, Isolde og C, der lige tog en middagslur helt tæt sammen. Så hyggeligt.

Nu er C videre til møde og Isolde og jeg skal ned og hente Saxo i børnehaven når hun vågner.
Jeg glæder mig til familietid i aften. Vi skal spise inde ved mine forældre allesammen. Og så er der det obligatoriske bland selv og Disney Sjov. Derefter nattøj, børste tænder og så ind og putte – hele møllen og jeg elsker det, helt nede i maven.
Getaways og selvforkælelse er tiltrængt til tider og det er noget jeg altid gerne vil blive ved med at gøre, men jeg kan aller aller bedst lide at være hjemme sammen ungerne. Det er virkelig mit happy place, her sammen med dem og deres far. Det ville måske også være lidt trist hvis jeg havde det omvendt?

Jeg håber at I får en rigtig dejlig weekend x

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar parat institutionsstart