Sidste officielle hjemmedag

I dag har været den sidste officielle hjemmedag for Isolde og for jeg. I morgen fredag starter hun i børnehave.

Dagen startede med at vi afleverede Saxo dernede og at Isolde spurgte mig, med tårer i øjenene (jo, den er altså god nok), om hun ikke nok bare måtte blive og lege, da jeg sagde at vi skulle gå. Så var vi ligesom igang.

Ja og sådan har det faktisk været den sidste måneds tid. Bevares det er hurtigt glemt når vi cykler videre og tager på legeplads og hun ved jo stadig ikke hvad det for alvor indbærer at gå i institution, men det at hun gerne vil blive, det er sgu da et fedt udgangspunkt for institutionsstart. Nu det skal være.

Der er så mange der både omsorgsfuldt og nysgerrigt har spurgt og spørger ind til mig: “Er du klar” “Nå hvordan har mor det så med det”? “Bliver det ikke helt tomt derhjemme nu”?

Og det kommer fra et godt sted, det ved jeg, men jeg har også fornemmet en vis forventning om, at jeg har det svært med det, at det bliver hårdt at give slip på min lille skat, nu vi har gået hjemme det længere osv. osv.

Der er stadigvæk denne her tendens til at man bliver forventet at være en overbeskyttende mor, en mor der ikke kan give slip, hvis ikke man sender sit barn i institution når det er 10 måneder gammel. Ligesom dengang at en, rent faktisk udannet i børn, spurgte mig: “Er det for hendes skyld eller for mors skyld”? Pakket ind med et glimt i øjet og et skævt smil, men alligevel så tydeligt fuld af fordomme om, at denne her udskydelse af institution var for mors skyld.

Pyha. Og jeg kan næsten ikke.. Jeg bliver SÅ træt og håber simpelthen så meget på at vi en dag rykker os videre herfra..

Jeg glæder mig helt vildt meget til at Isolde skal starte og jeg har det så godt med det. Det har jeg fordi jeg vitterligt føler at hun er så klar som man kan blive. Hun snakker om den børnehave på daglig basis. Giver udtryk for at hun ikke vil med hjem, at hun vil blive og lege. Hun snakker om de andre børn, nævner deres navne, leger at hun vinker til mig og siger “heeej heeej, mor” og vi taler om, at bliver hun ked af det kan Maiken trøste, hvortil hun siger: “Neeej, jeg er bare glad”.

Jeg føler ikke at timingen kunne være bedre lige præcis nu, og jeg er så klar. Jeg glædes over den lange tid vi har haft sammen og glædes over at hun forhåbentlig vil glædes over at have en hverdag – stadig sammen med os, med mig, men altså også i børnehaven, med små venner og nye udfordringer.

Hvis ikke den såkaldte indkøring kommer til at forløbe nogenlunde smertefrit, som jeg (måske naivt) forventer, så er det meget muligt at jeg trækker i land og fortyder det hele. Men for nu vil jeg glæde mig og se frem mod dette nye kapitel med et stort smil.

Ønsk os held og lykke <3

 

 

På det seneste..

“Sååå det weekend, såååå det endelig weekend, tid til lidt sjov, stemning og fest”

^^^ Sådan har vi skrålet her til morgen! Find sangen på Spotify: “Så´Det Endelig Weekend med Super Sisters. Det er vores weekendsang og børnene elsker at danse til den, hah.


Jeg håber I får en dejlig weekend. Jeg tror vores bliver rar. Jeg har en plan om at runde Illum her i eftermiddag, udelukkende fordi jeg har et gavekort der snart udløber som jeg skal have brugt. Tænker enten at købe vintersko til børnene – eller en vinterfrakke til mig. Ved nærmest allerede at fodtøjet til ungerne vinder, det er trods alt vigtigtere (for jeg har en vinterjakke). Vi har (for første gang) i år termogummistøvler (dem her reklame-link) til begge børn. Og jeg synes altså at de er geniale. Overvejer om man mon kunne nøjes med dem til vinter? Naah nok ikke..

Olde kommer også forbi senere og så smutter C og jeg lige ud og får en bid aftensmad sammen. Helt stille og roligt. Tidligt hjem, falde i søvn på sofaen sammen. Og så er vi klar til en lørdag og en søndag i ungernes tegn. Jeg ved ikke hvad vi skal lave, men mon ikke vi finder på noget godt? Jeg craver natur i øjeblikket, så måske vi starter bilen og kører lidt ud af byen.
Men jeg får helt sikkert ikke C med på Fortunen igen for at ride på ponyer, han har stadig ondt i benet efter det lille uheld (vores hest sparkede ham og i øvrigt hold jer fra den sorte pony der hedder Tyson, skulle I selv få lyst til ponyridning).

Og her er lidt fra den seneste tid: Hvor jeg har:

– Spist absurde mængder chokolade. Ej men altså.. Saxo vandt en såkaldt “Hygge-Pakke” i Tivoli i sidste uge. 1. præmien – I ved sådan en kæmpe aflang pakke man tænker er en gigantisk plade chokolade, men som i virkeligheden bare er flere mindre stykker (selvfølgelig)! Det er anden gang at han vinder sådan en. Sidst var det Toblerone (!).. Nå men, jeg kan bare på ingen måde styre det altså. Jeg køber faktisk rigtig sjældent slik og chokolade, netop fordi jeg simpelthen ikke kan lade det være. Absolut ingen rygrad.

– Tænkt på Disney Sjov, som jo bliver vist i aften: Er jeg den eneste der ikke fatter det show? Jeg husker det som værende SÅ godt da jeg var barn, med gode film (hvem husker ikke Luftens Helte)?? Og Disney Sjov er nærmest det vigtigste på en fredag jo (sammen med fredagsslik), i hvert fald når man er 5 år gammel. Og så er det bare så… skuffende TV. De to korte Anders And/Mickey Mouse serier er gode. Men det der fylder mest i programmet er to mega ringe tegneserier, der er aaalt for larmende, alt for hurtige. Er det bare os herhjemme, der i den grad er skuffede over Disney Sjov?

– En dag ledt lejligheden igennem efter min telefon i i hvert fald 5 minutter, inden det går op for mig at mine børn sidder og ser et afsnit af Alfons Åberg på den.. Flot flot..

– Hørt mit andet afsnit fra en Podcast (ja altså anden gang jeg nogensinde lytter til podcast). Astropod, om mit eget stjernetegn (tyren). Meget spændende. Har lyst til at nørde astrologi fremover.

– Dybt seriøst overvejet om jeg skulle lave min egen podcast.. Skal bare liiige hitte ud af hvad man mon skulle tale om. Nogle gode idéer? ; )

– Sovet virkelig godt om natten for en gangs skyld. Så dejligt at føle sig udhvilet om morgenen igen.

– Gået og glædet mig til julen. Vi holder juleaften hos os og får familien på besøg fra Australien, så vi bliver virkelig mange. Det er så hyggeligt. Jo flere jo bedre! Elsker store larmende familier, haha.

– Haft det så optur over gode blog-“kollegaer” der løfter hinanden op.

– Bandet og svovlet over vores sengetøj! Lækre, bestemt-ikke-billige hørsengetøj, der bare ikke vil sidde fast på vores dyner. Altså dynen glider simpelthen igennem det. Det bliver nej tak til hør en anden gang.

– Booket en tur til Sverige (hvor jeg blev opereret) til min 6 måneders (som så bliver til 8 måneder) post op tjek. Det bliver spændende at se om min kirug synes det hele ser fint ud. Det synes jeg at det gør.

– Glædet mig til i aften hvor jeg skal ud og spise med min mand. Det sker jo ikke så tit igen, så det er dejligt når vi finder plads i kalenderen <3

Succes?

Det har været sådan en dejlig dag i dag. Bog-lancering for Cana’s tredje bog, 40 ting du skal vide om din fødsel – så flot. En dag i selskab med ja, Cana, men også alle mine andre dygtige blog-“kollegaer”, som jeg holder meget af.
Jeg har jo ingen “rigtige” kollegaer og trives fint med det. Men derfor er det også super dejligt og tiltrængt sommetider at komme ud blandt ligesindende til de her såkaldte events, der sikkert kan fremstå en smule skøre udefra. Dejligt at kunne sparre, ligesom jeg forestiller mig at man gør på en mere almindelig arbejdsplads..

I dag gik snakken på at være selvstændig, som de fleste der var til stede jo også er. For mit vedkommende var det dejligt at blive mindet om, at det der med at have sin egen business ér fucking badass. Jeg har en tendens til at glemme det, når jeg sidder derhjemme alene og arbejder. Og jeg er så god til at tale mig selv og det jeg kan ned, og har i den grad skulle lære at forstå, at det at skabe sit eget også har stor værdi. Min evigt støttende mand, som jo også altid har været selvstændig, har heldigvis efterhånden fået det banket ind i mit hovede, haha.

Jeg har haft mange jobs. Fra jeg var 12 år gammel har jeg arbejdet og tjent penge. Alle mulige og umulige steder. Men de sidste 5 år har jeg jo altså levet af min egen business. Det har været meget nede på jorden, helt stille og roligt og mange har da også fået en hel del mere succes end jeg, på at lave det samme.
Men jeg har tjent penge og fået det til at løbe rundt. Og jeg har haft fleksibiliteten og været den mor jeg gerne ville. Været sammen med mine børn så meget at jeg ved jeg altid vil kigge tilbage uden at fortryde noget. Og jeg har været glad hele vejen igennem. Så jeg er stolt af mig selv og kunne ikke ønske mig mere. Det er succes for mig.

Så alt er som det skal være. Og alligevel kan jeg blive ramt af tanker som at det jeg laver ikke er godt nok. Jeg har masser af selvtillid når det kommer til at være både mor, kone, veninde, elsker. Jeg nailer det, synes jeg.
Men professionelt.. Jeg har sådan set aldrig ønsket mig eller gået for at tage den længste uddannelse eller få et fancy (bruger det ord i manglen på bedre) job, en høj stilling osv.
Og jeg har skulle kæmpe med det i mit indre, fordi jeg i en årerække fandt det mærkeligt, at det ikke var min drøm, og at jeg samtidig på ingen måde heller vidste hvad drømmen så var.

Vi ønsker vel alle en eller anden form for succes i vores liv. Men hvad definerer succes? Jeg har i hvert fald fundet ud af at succes for mig, ikke er det jeg engang troede var opskriften  = god uddannelse, godt job, mange penge.

Nu kan man sige at der i denne tid også er et stort fokus på det her med slow living, at det måske ikke længere er det ultimative for alle at sidde i en høj stilling og tjene mange penge, som det i højere grad var for blot få år tilbage. Det er blevet meget mere accepteret at sige, at man ikke gider ræset, at man ønsker et roligere liv. Og for mig har det, og måske også bare det at jeg er blevet ældre, altså også betydet at jeg har kunne hvile mere i den jeg er. Den der er ligeglad med titler, status, lang vs kort uddannelse og et godt stykke henad vejen også antal kroner indsat på kontoen hver måned  – så længe man er glad i det man laver for pokker.

Det er rigtig befriende at være nået hertil <3

 

Historien om Nirrimis – Rav til børn og voksne

Hej og glædelig søndag. Håber I har en god en? Vi har været i Kube hele formiddagen og nu sover Isolde lur, mens Saxo ser en film oppe hos Onkel Wes : ) Jeg tænkte jeg ville bruge tiden på at checke ind og fortælle jer at………min lille shop nu helt officelt er åbnet. Yes manner!

Til de af jer der skulle have misset det: Jeg har åbnet en shop, hvor jeg sælger de smukkeste ravkæder til børn og voksne.

  

Her kommer historien om Nirrimis:

Tilbage i sommers, lige før sommerferien, var jeg inde i en skæg periode. Jeg søgte lidt væk fra bloggen her, havde lyst til nye udfordringer, følte mig kreativ og helt vildt åben overfor nye ting.
Jeg vidste ikke præcis hvad jeg skulle tage mig til, men da jeg en dag gik herhjemme og ledte efter en af Isoldes ravkæder, som hun har været super glad for, og den var pist væk, besluttede jeg mig for, at istedet for at købe en ny til hende, ville jeg prøve at lave en. Jeg købte ravperler og snor så der var nok til at lave 10 kæder og tog så det hele med op i vores sommerhus da vi gik på sommerferie. Jeg havde lyst til at sidde og sysle med noget om aftenen så jeg tænkte at det kunne blive mit lille ferie-projekt.

De første jeg lavede var virkelig ingen succes. Jeg ville gerne have at der af sikkerhedsmæssige årsager var små knuder mellem hver perle og det er altså en kunst i sig selv at få bundet knuderne så tæt som muligt på perlerne, I tell ya. Jeg fuckede op flere gange, haha. Men pludselig var den der og jeg nød at sidde med kæderne om aftenen. Hyggede mig virkelig med det.

En kæde blev til 5 og undervejs sendte jeg løbende lidt billeder til nogle af mødrene fra min legegruppe. Pludselig havde jeg fået min aller første ordre (fra en mor fra legegruppen, selvom det jo slet ikke var dét der var meningen med det hele. Ret hurtigt efter besluttede jeg at lave en Instagram-profil. Jeg kaldte den Nirrimis – som absolut intet betyder, men jeg synes det er et smukt navn og det var ledigt ; )

Og ja, så gik det sådan at jeg fik flere og flere ordrer. Altså ikke sådan helt crazy mange, men ligesom nok til at jeg fik blod på tanden. I starten ville jeg ikke have at folk vidste det var mig bag profilen – jeg havde ikke lyst til at være “endnu en blogger, der starter sit eget sideprojekt”.
Men til sidst må man jo bekende kulør og i sidste måned delte jeg Nirrimis på min personlige profil og herinde også. Og så har det altså taget fart. Så meget at jeg umuligt kan følge med i ordrerne, hvis jeg selv skal lave alle kæderne. Jeg sidder stadig med dem selv også, men har derudover fundet mig en allieret rav-smykkedesigner, som laver nogle af smykkerne for mig. Det er dog stadig 100% mig der designer smykkerne.
Man kan sige at de kæder med ren rav såsom den klassiske polerede karamel rav og ligeledes den rå udgave, dem er der ikke så meget “eget design” over og man kan finde lignende mange andre steder.
Men dem hvor der er kombineret krystaller i, såsom min kombination med rosa kvarts og honning rav  , eller dem med amethyst og tigerøje. dem finder I ikke andre steder end hos mig (medmindre der en dag er nogen der kopierer mig, haha).

– Det var på en eller anden måde lige vigtigt for mig at understrege, da jeg har hørt om flere “smykkedesignere” der er kommet i klemme ved at skrive “eget design” og så er det i virkeligheden noget de har udvalgt på en hjemmeside.

Godt så. Og hvad er der så med det der rav? 

Rav er i virkeligheden forstenet harpiks. Processen kan tage mellem 30-50 millioner år, så rav går altså waaay back, hvilket i sig selv er ret imponerende, synes jeg.
Rav kan variere meget i farve og nuancer og det elsker jeg! Jeg har kæder der er helt lysegule, grønne, honningfarvede, karamel, mørkerød og sort. Og så kommer det råt eller poleret, som også giver forskellige udtryk og farver. Jeg synes simpelthen at rav er så smukt altså!

Rav er blevet brugt since forever og har alle dage (eftersigende) haft helende egenskaber. Dette er naturligvis ikke noget der er videnskabeligt bevist, men det siges at rav skulle virke antiinflammatorisk, beroligende, hjælpe på blodgennemstrømning og lindre et hav af smerter hos den der bærer sit ravsmykke på sin hud. Det man maner er at ravet optager varmen fra kroppen (og det kan jeg skrive under på, kæderne bliver virkelige lune) og frigiver så ravsyre, som er dét der skulle være så godt.
Særligt i udlandet er det ret in at børn bærer ravkæder, ikke mindst fordi det menes at skulle hjælpe særligt godt mod smerter ved tandfrembrud.

Om en ravkæde kan leve op til ovenstående, det kan jeg ikke svare på. Som sagt er det ikke noget der er videnskabeligt bevist. Men jeg tænker at det kan jo i hvert fald ikke skade noget som helst – og så ser det så cute ud oven i hatten, synes jeg.

Sikkerhed? 

Alle mine kæder til børn er bundet med en knude mellem hver perle og låsen er særligt designet, så den går op når den møder modstand. Derfor er der ingen risiko for kvælning, men jeg anbefaler selvfølgelig alligevel at I altid holder opsyn med jeres børn når de har kæderne på. Når barnet skal sove anbefaler jeg også at kæden tages af, evt kan den i stedet vikles om barnets ankel.
Slutteligt er det vigtigt at barnet ikke tygger i kæden. Jeg har valgt at holde mine kæder korte så barnet ikke kan tage kæden i munden.

Min vision med Nirrimis?

Det kunne da være vildt fedt, om man en dag kunne leve af Nirrimis. Jeg har alle dage gerne ville være selvstændig og have en ekstra sidebeskæftigelse ud over bloggen, så jeg kan skære ned for reklamerne.
Men umiddelbart aner jeg ikke om det overhovedet kunne blive en realitet (jep, jeg er mester i at køre mig selv ned). Og det er da heller ikke dét der har drevet mig. Det startede som sagt som noget jeg gjorde kun for min egen datter, for sjov og for hyggens skyld, og jeg fik faktisk et chok, da jeg fandt ud af at der var interesse for det.
Shoppen er meget ny og der er masser af rum for forbedring. Lige nu arbejder jeg også på nye fine perlekombinationer og generelt har jeg en masse idéer for Nirrimis og fremtiden. Jeg håber selvfølgelig at min shop også findes om et år, men hvis ikke, så tænker jeg at der var en mening med det. Vi må se : )


Rabat til jer: 
 Fordi jeg jo holder af jer og gerne vil forkæle dem der rent faktisk tager sig tid til at læse det jeg skriver herinde på min blog (det er meget værdsat, tak for jer), kommer her en rabatkode som I frit kan bruge. EMILI (skal tastes ind ved checkout) giver 20% på hele dit køb. Jeg tænker jeg lader den køre et par dage.

I øvrigt Hvis I køber noget af mig og tager billeder, så må I endelig dele dem (hvis I har lyst altså). Det betyder mere end I forstår.

Tak fordi I gad læse min lille historie.

instagram.com/nirrimis/
nirrimis.com

Glædelig weekend

qwqqsassssaasaaaaaaaaas

God morgen

Jeg har sovet så dårligt i nat, nu er det tredje nat i træk. Jeg har haft ret massive søvnproblemer da jeg var teenager, men de sidste 10 år har jeg sovet som en drøm om natten – minus når ungerne har været babyer og ammet selvfølgelig. Jeg håber virkelig ikke at jeg er på vej ind i en ny dårlig søvn-periode. Kryds lige fingre for mig.
Jeg er så misundelig på min mand, der kan lukke øjnene og koble af alle steder, alle tidspunkter. Hvis han har brug for det, så lukker han bare øjnene i sofaen og det kan sagtens være mens ungerne leger lige ved siden af ham. Det må være så rart at kunne. I torsdags, efter en virkelig vågen nat for mit vedkommende, kunne jeg ikke engang tage en middagslur, selvom jeg havde alle muligheder for det. Isolde sov i 2 timer. Jeg lå bare vågen og stirrede. Suk.

Nå men fredagen i går gik med at være kanon maste efter en lang svømmesession i DGI byen. Varmt vand gør så træt jo. På vejen hjem købte vi pizza – og sådan en omgang carbs gjorde ikke trætheden bedre. Så vi endte med at ligge alle mand foran hver sin skærm i en rum tid. Det havde vi virkelig brug for, helt perfekt. Jeg forsøgte at gå tidligt i seng, men det gik så ikke så godt.

Efterårsferien går så småt på hæld. Det har været en god en har det. Jeg ved ikke noget bedre end at være sammen. Så længe man også kan være gode til at give hinanden lidt space efter behov. Jeg var fx lidt ude i torsdags, til middag og drinks med de dejligste damer og det gjorde altså godt.

I aften får vi gode venner til middag og søndagen er helt åben for spontanitet. Måske en tur til Experimentariet? Det er så længe siden sidst.

Jeg håber at I får en vildt dejlig weekend xx