Hello weekend!

Ambivalente følelser

Glædelig tirsdag – og for nogle af jer måske efterårsferie?
Vi holder efterårsferie, men har sendt den 5 årige (snart 6 årige, shiit) på mini-ferie hos farmor. 2 overnatninger og han glædede sig helt vildt. Så kært I morges facetimede vi og tænk, han har tabt sin første tand. Det er da lidt vildt ; )

Så de første dage her er bare lidt som de plejer at være. Isolde og jeg var i Tivoli i går sammen med en mor og barn fra vores legegruppe. Det føltes ret efterårsferie-agtigt – der var en million larmende ferie-børn derinde. Ej, vi talte faktisk om at det ikke var SÅ galt igen, som man måske kunne have frygtet. Det var en vildt dejlig tur, helt lunt i vejret og Tivoli er jo smuk som altid.

Så alt godt her! Jeg er stadig træt, men generelt glad og med mod på den kommende periode, der byder på forandringer og nye udfordringer.

Jeg har dog haft noget det har fyldt på det sidste, som jeg ikke rigtig kan slippe. Og jeg kan mærke at det nu må ud til jer. Jeg kunne egentlig oprigtigt godt tænke mig at høre jeres take på det, så jeg håber at I vil give jeres besyv med i kommentarfeltet. Det ville betyde meget for mig.


Det handler om min deling af mit indlæg om min operation for delte mavemuskler. Det har været et af mine mest læste indlæg og mængden af mails og DM beskeder jeg har modtaget siden er ret crazy. Jeg er selvfølgelig glad for at I var nogen der kunne bruge mit skriv, men ærligt har jeg haft blandede følelser omkring det siden udgivelsen. Nogle aftener faktisk decideret ondt i maven og sådan skal det jo ikke være..

Årsagen til at jeg har det ambivalent med min egen åbenhed handler om at jeg jo på den ene side bare vildt gerne vil være åben og vise hvem jeg er og hvad jeg gør – en kvinde, der har valgt at gøre noget 100% for sig selv og som har haft sådan en god oplevelse med det. Jeg ville gerne åbne op omkring dét som efterhånden mange benytter sig af, men som færre taler åbent om, plastikkirugi. Og jeg ville gerne slå et slag for at man kan være en helt normal kvinde, der går ind for body-love og kropspositivisme, men samtidig forholder sig retten til at ændre på det man har lyst til.

Men jeg ved jo også at vi alle er forskellige. Og selvom at jeg med hånden på hjertet kan sige, at jeg elskede min krop lige så højt før jeg blev opereret som jeg gør nu. Og at jeg aldrig har gået og været ked af den eller ikke følt mig lækker etc. Så er det jo ikke alle der har det sådan. Det ved jeg.

Jeg har kæmpe respekt for min krop og er stolt af den og alt hvad den kan og har gjort – såsom groet de to vigtigste mennesker i mit liv.

Jeg har set lidt på operationen på samme måde som jeg fx. anskuer mit hår. Jeg holder da af min leverpostejfarvede hårfarve, den er god nok, men jeg går alligevel til frisøren fra tid til anden for at få det lysnet lidt – fordi sådan føler jeg mig bedst tilpas.

Ok ok, jeg håber I er med på hvor jeg vil hen med ovenstående. Jeg har gennemgået en kæmpe operation man slet ikke kan eller skal sidestille med en hårfarvning, I know. Men det er følelsen indeni jeg sammenligner. Jeg elskede mig selv, min krop, men jeg har det vildt dejligt med forandringen, som jeg synes passer rigtig godt til mig. Giver det mening?

Nå men tilbage til den ambivalente følelse. Nu kan jeg ligesom se at det her indlæg er blevet læst rigtig meget og jeg forudser at det fortsat vil blive det i fremtiden, det kommer muligvis også til at ligge højt på Google.
Som jeg også var inde på i sidste indlæg har jeg på ingen måde lyst til at være medvirkende til at andre kvinder skal tænke, at de også skal lave om på deres krop. Jeg har ikke lyst til at sætte de tanker i gang hos andre og jeg bliver, til trods for søde beskeder i indbakken, oprigtigt i tvivl om jeg gør lige præcis det ved at dele. Kan I følge mig? Og det er dér jeg får ondt i maven.

Jeg føler at hvis jeg har fået bare én til at tænke at deres krop er forkert, så har jeg fejlet.
Det eneste jeg har lyst til at promovere er at vi kvinder gør lige præcis det vi føler er det bedste for OS.


Så hvad nu? Jeg kan virkelig ikke finde ud af det. Jeg har et “Operation del 2 + en masse svar på jeres spørgsmål” indlæg liggende klar til udgivelse. Men jeg kan ikke finde ud af om jeg fortsat skal skrive om dette emne, om jeg skal lade det være for en stund, om jeg skal slette det hele igen.

Hvad tænker I? Er jeg med til at gøre det modsatte af dét den fine bølge vi har igang med kropspositivisme gør. Kan man promote body-love, men samtidig have gennemgået en operation, der delvist også var for at ændre ens udseende? Jeg mener jo ja, men hvis det på folk har en anden effekt, hvis det gør nogen usikre på deres (helt perfekte) mor-krop, ja så kan det jo være ligemeget.
Jeg har diskuteret det med veninder som mener, at hvis nogen bliver usikre af at se på mig eller føler at de også burde få fikset maven efter at have læst med her, så må det, sådan lidt groft sagt, være deres problem. Og jeg forstår hvad de mener, og mine læsere er da heller ikke de yngste, men alligevel føler jeg jo bare at jeg har et ansvar.

Øj det er svært. Og jeg grubler stadig. Måske tænker jeg for meget over det. Men jeg ér en tænksom person. Hvis I en dag ikke kan finde mine indlæg om operation, så ved I hvilke tanker der har ligget bag min beslutning om at tage det ned.

For nu lader jeg det ligge, men er som sagt nysgerrig på hvad I mener..

 

11 kommentarer

  • Sanne

    Jeg støtter enhvers ret til at gøre, hvad de har lyst til. Og jeg synes du skal gøre, hvad der gør dig glad. Jeg ved heller ikke om jeg synes du har ansvar for hvad andre føler – du har i hvert fald ikke mere ansvar end alle os andre. Jeg betragter mig selv som bundsolid og har kritisk sans. Men jeg blev alligevel ramt af dit første indlæg om operationen. Jeg har med lettelse fulgt fx Cana og Danica, der har lagt billeder ud af sig selv og kigget ned af mig selv og tænkt ok, det er ok, for det er sådan virkeligheden åbenbart er. Men billederne af dig med verdens flotteste mave har siddet i mig siden. Jeg tror faktisk ikke, jeg ville have kigget på dem, hvis jeg havde vidst hvad indlægget ville indeholde. Jeg træner en hel masse og har ikke en slem mave, men den buler mere end før børn, og det er ind i mellem svært at acceptere. Jeg fik virkelig lyst til at kunne trylle min mave fin. Og igen, det er virkelig ingen anklage, for det er din blog og dit hus, og jeg kan bare kigge andre steder hen. Jeg vil aldrig normalt se på noget så perfekt, for jeg ved godt, at jeg ikke kan leve op til det. Men nej, jeg synes faktisk det er svært at prompte kropspositvisme samtidig med at få lavet plastikoperationer, selvom jeg støtter din ret til at gøre det. Jeg synes det er så meget sværere at relatere til dig, når jeg alligevel aldrig kan gøre det samme. Det er ikke ment som en anklage, det er det virkelig ikke, og jeg forstår fuldt ud, hvorfor du har gjort det, pg jeg er sikker på, at mange har glæde af indlæggene om det. Men jeg oplever det lidt som masochisme at se på billederne. Derfor vil jeg også prøve på at afholde mig fra at dyrke det. Det er mit ansvar, ikke dit!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for din gode kommentar, som jeg så godt forstår og som rammer mig meget.

      Jeg er stadig i syv sind omkring denne her deling, for på den ene side vil jeg gerne holde fast, nu det allerede er ude. Og på den anden side vil bare slet slet ikke have at nogen skal føle som du.

      Måske jeg skulle tage billederne i indlægget væk, så bliver det jo i hvert fald ikke visuelt. For mig var målet aldrig ‘perfekt flad mave’, men kan jo godt se at det er dét den er blevet til.

      Øv det er svært.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej Emilie.
    Det er så stærkt, det du har delt! Stor respekt for det.
    Uff – kan så godt forstå dine tanker omkring dette emne, da det er et megafølsomt emne for mange!
    Jeg vil dog give dine veninder ret og sige, at set handler mere om dem end om dig.
    Samtidig kan jeg ikke lade vær med at tænke, at hvis man ikke kan være ærlig omkring dette her, så begynder kropspositivisme for mig at få en negativ effekt. Handler dette ikke lige så meget om kropspositivisme som den anden side af det?
    Handler det i bund og grund ikke bare om, at man skal have det godt med sin krop på den ene eller den anden måde? Det er vel forskelligt fra folk til folk?
    Det jeg nok prøver at komme frem til er, at jeg synes det at slette indlægget/indlæggene vil ligge en censur på kropspositivisme, da der er mange facetter af det. I hvert fald i min optik. Giver det mening? 🙂

    Varme kram og masser af positivisme din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Først vil jeg lige sige, at jeg godt forstår dine ambivalente følelser, så det jeg vil skrive nu er ikke en anklage.
    Jeg synes ikke, at du som sådan har et ansvar – det har vi som individer og forældre jo selv, men alligevel synes jeg, at dine ambivalente følelser vidner om, at noget er forkert. Plastikkirugi bliver, som du skriver, mere og mere udbredt, og det tror jeg virkelig har en afsmittende effekt. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal vokse op og blive påvirket af, at så mange får “lavet ting”. Modsat dig er jeg fx ikke så begejstret for mine post-gravidteter-bryster, men jeg fravælger operation og lign., da jeg for Guds skyld ikke påvirke min datter såvel som søn til at føle, at de skal gennemgå det ene og det andet for at være glade for dem selv. Og forskning viser jo, at børn gør som vi gør, og ikke som vi siger.
    Jeg synes, du skal følge din ‘ondt i maven’, for i min optik vidner den om en empati og en bevidsthed om den effekt, du kan have på andre.
    De bedste hilsener
    Katja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg synes det er super fedt at du gør dig tanker omkring det, men jeg er enig med dine veninder. Du har følt et behov for den operation på din krop, og så kan andre lade sig inspirere eller lade være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura S

    En stor del af den kropspositivisme og særligt den kvinde-kvinde-positivisme, der er igang, bygger netop på at man skal acceptere hinanden som forskellige kvinder og retten til selv at bestemme over sin krop og de valg man tager. Jeg er personligt stor fortaler for at en glad kvinde er den bedste kvinde og hun ved allerbedst selv hvad der gør hende glad. Jeg kan godt forstå dit dilemma, men at du er villig til at dele og åbne op for dit valg viser både styrke og ærlighed, men også en vis sårbarhed. Og derfor bør andre kvinder derude, gøre som vi bør gøre bedst, acceptere og fejre at vi har hver vores krop og helt selv bestemmer over den – uanset hvordan hvordan den ser ud 😊🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ibi

    Ej hvor er jeg glad for du deler. Jeg har selv en slem RD og hvis jeg ikke træner og er striks med min holdning buler maven totalt hurtigt ud igen. OG jeg har fået navlebrok.
    Jeg overvejer samme vej som dig. Så jeg er virkelig taknemlig for at du deler. Tak, tak, tak 🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Det første er jeg tænker er, hold da op et ansvar du giver dig selv. Du har jo ikke et ansvar for hvad andre måske kommer til at tænke og føle over de valg du tager. Om det er nye bryster eller delte mavemuskler er lige meget, du gør hvad der er bedst for dig og det skal du ikke stå til ansvar for andre steder, heller ikke når man som dig er åben omkring det. Bliv ved med det du gør søde Emilie, og bekymrer dig mindre om du måske, eventuelt skulle give nogen et dårligere selvværd. Jeg tror tværtimod dit indlæg kan hjælpe andre med samme problematik som dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie J

    Jeg synes, det er vigtigt med en masse forskellige nuancer i debatten, som du bidrager med på den fineste og mest respekfulde måde, uden at tale ned om andres valg og meninger.
    Derfor synes jeg, det ville være så synd at tage dit indlæg ned. Og hvad så, hvis andre vælger at gå samme vej, fordi du har gjort det? Behøver det nødvendigvis være en dårlig ting?? Det vil jeg ikke mene… 🙂
    Hvis nogle bliver meget stødt af dit indlæg, vil jeg (lidt som dine veninder) mene, at det er fordi der lægger noget andet bag hos dem, og ikke noget forkert i dit indlæg og overvejelser! Keep up <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg er enig med dine veninder 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg forstår godt du tænker som du tænker, men fortsæt endelig. Det er så smukt at du (også) deler ud omkring de her tanker, og jeg synes du balancerer så fint hvad dine overvejelser er.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hello weekend!