Ambivalente følelser

Glædelig weekend

qwqqsassssaasaaaaaaaaas

God morgen

Jeg har sovet så dårligt i nat, nu er det tredje nat i træk. Jeg har haft ret massive søvnproblemer da jeg var teenager, men de sidste 10 år har jeg sovet som en drøm om natten – minus når ungerne har været babyer og ammet selvfølgelig. Jeg håber virkelig ikke at jeg er på vej ind i en ny dårlig søvn-periode. Kryds lige fingre for mig.
Jeg er så misundelig på min mand, der kan lukke øjnene og koble af alle steder, alle tidspunkter. Hvis han har brug for det, så lukker han bare øjnene i sofaen og det kan sagtens være mens ungerne leger lige ved siden af ham. Det må være så rart at kunne. I torsdags, efter en virkelig vågen nat for mit vedkommende, kunne jeg ikke engang tage en middagslur, selvom jeg havde alle muligheder for det. Isolde sov i 2 timer. Jeg lå bare vågen og stirrede. Suk.

Nå men fredagen i går gik med at være kanon maste efter en lang svømmesession i DGI byen. Varmt vand gør så træt jo. På vejen hjem købte vi pizza – og sådan en omgang carbs gjorde ikke trætheden bedre. Så vi endte med at ligge alle mand foran hver sin skærm i en rum tid. Det havde vi virkelig brug for, helt perfekt. Jeg forsøgte at gå tidligt i seng, men det gik så ikke så godt.

Efterårsferien går så småt på hæld. Det har været en god en har det. Jeg ved ikke noget bedre end at være sammen. Så længe man også kan være gode til at give hinanden lidt space efter behov. Jeg var fx lidt ude i torsdags, til middag og drinks med de dejligste damer og det gjorde altså godt.

I aften får vi gode venner til middag og søndagen er helt åben for spontanitet. Måske en tur til Experimentariet? Det er så længe siden sidst.

Jeg håber at I får en vildt dejlig weekend xx

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ambivalente følelser