Glædelig weekend

Historien om Nirrimis – Rav til børn og voksne

Hej og glædelig søndag. Håber I har en god en? Vi har været i Kube hele formiddagen og nu sover Isolde lur, mens Saxo ser en film oppe hos Onkel Wes : ) Jeg tænkte jeg ville bruge tiden på at checke ind og fortælle jer at………min lille shop nu helt officelt er åbnet. Yes manner!

Til de af jer der skulle have misset det: Jeg har åbnet en shop, hvor jeg sælger de smukkeste ravkæder til børn og voksne.

  

Her kommer historien om Nirrimis:

Tilbage i sommers, lige før sommerferien, var jeg inde i en skæg periode. Jeg søgte lidt væk fra bloggen her, havde lyst til nye udfordringer, følte mig kreativ og helt vildt åben overfor nye ting.
Jeg vidste ikke præcis hvad jeg skulle tage mig til, men da jeg en dag gik herhjemme og ledte efter en af Isoldes ravkæder, som hun har været super glad for, og den var pist væk, besluttede jeg mig for, at istedet for at købe en ny til hende, ville jeg prøve at lave en. Jeg købte ravperler og snor så der var nok til at lave 10 kæder og tog så det hele med op i vores sommerhus da vi gik på sommerferie. Jeg havde lyst til at sidde og sysle med noget om aftenen så jeg tænkte at det kunne blive mit lille ferie-projekt.

De første jeg lavede var virkelig ingen succes. Jeg ville gerne have at der af sikkerhedsmæssige årsager var små knuder mellem hver perle og det er altså en kunst i sig selv at få bundet knuderne så tæt som muligt på perlerne, I tell ya. Jeg fuckede op flere gange, haha. Men pludselig var den der og jeg nød at sidde med kæderne om aftenen. Hyggede mig virkelig med det.

En kæde blev til 5 og undervejs sendte jeg løbende lidt billeder til nogle af mødrene fra min legegruppe. Pludselig havde jeg fået min aller første ordre (fra en mor fra legegruppen, selvom det jo slet ikke var dét der var meningen med det hele. Ret hurtigt efter besluttede jeg at lave en Instagram-profil. Jeg kaldte den Nirrimis – som absolut intet betyder, men jeg synes det er et smukt navn og det var ledigt ; )

Og ja, så gik det sådan at jeg fik flere og flere ordrer. Altså ikke sådan helt crazy mange, men ligesom nok til at jeg fik blod på tanden. I starten ville jeg ikke have at folk vidste det var mig bag profilen – jeg havde ikke lyst til at være “endnu en blogger, der starter sit eget sideprojekt”.
Men til sidst må man jo bekende kulør og i sidste måned delte jeg Nirrimis på min personlige profil og herinde også. Og så har det altså taget fart. Så meget at jeg umuligt kan følge med i ordrerne, hvis jeg selv skal lave alle kæderne. Jeg sidder stadig med dem selv også, men har derudover fundet mig en allieret rav-smykkedesigner, som laver nogle af smykkerne for mig. Det er dog stadig 100% mig der designer smykkerne.
Man kan sige at de kæder med ren rav såsom den klassiske polerede karamel rav og ligeledes den rå udgave, dem er der ikke så meget “eget design” over og man kan finde lignende mange andre steder.
Men dem hvor der er kombineret krystaller i, såsom min kombination med rosa kvarts og honning rav  , eller dem med amethyst og tigerøje. dem finder I ikke andre steder end hos mig (medmindre der en dag er nogen der kopierer mig, haha).

– Det var på en eller anden måde lige vigtigt for mig at understrege, da jeg har hørt om flere “smykkedesignere” der er kommet i klemme ved at skrive “eget design” og så er det i virkeligheden noget de har udvalgt på en hjemmeside.

Godt så. Og hvad er der så med det der rav? 

Rav er i virkeligheden forstenet harpiks. Processen kan tage mellem 30-50 millioner år, så rav går altså waaay back, hvilket i sig selv er ret imponerende, synes jeg.
Rav kan variere meget i farve og nuancer og det elsker jeg! Jeg har kæder der er helt lysegule, grønne, honningfarvede, karamel, mørkerød og sort. Og så kommer det råt eller poleret, som også giver forskellige udtryk og farver. Jeg synes simpelthen at rav er så smukt altså!

Rav er blevet brugt since forever og har alle dage (eftersigende) haft helende egenskaber. Dette er naturligvis ikke noget der er videnskabeligt bevist, men det siges at rav skulle virke antiinflammatorisk, beroligende, hjælpe på blodgennemstrømning og lindre et hav af smerter hos den der bærer sit ravsmykke på sin hud. Det man maner er at ravet optager varmen fra kroppen (og det kan jeg skrive under på, kæderne bliver virkelige lune) og frigiver så ravsyre, som er dét der skulle være så godt.
Særligt i udlandet er det ret in at børn bærer ravkæder, ikke mindst fordi det menes at skulle hjælpe særligt godt mod smerter ved tandfrembrud.

Om en ravkæde kan leve op til ovenstående, det kan jeg ikke svare på. Som sagt er det ikke noget der er videnskabeligt bevist. Men jeg tænker at det kan jo i hvert fald ikke skade noget som helst – og så ser det så cute ud oven i hatten, synes jeg.

Sikkerhed? 

Alle mine kæder til børn er bundet med en knude mellem hver perle og låsen er særligt designet, så den går op når den møder modstand. Derfor er der ingen risiko for kvælning, men jeg anbefaler selvfølgelig alligevel at I altid holder opsyn med jeres børn når de har kæderne på. Når barnet skal sove anbefaler jeg også at kæden tages af, evt kan den i stedet vikles om barnets ankel.
Slutteligt er det vigtigt at barnet ikke tygger i kæden. Jeg har valgt at holde mine kæder korte så barnet ikke kan tage kæden i munden.

Min vision med Nirrimis?

Det kunne da være vildt fedt, om man en dag kunne leve af Nirrimis. Jeg har alle dage gerne ville være selvstændig og have en ekstra sidebeskæftigelse ud over bloggen, så jeg kan skære ned for reklamerne.
Men umiddelbart aner jeg ikke om det overhovedet kunne blive en realitet (jep, jeg er mester i at køre mig selv ned). Og det er da heller ikke dét der har drevet mig. Det startede som sagt som noget jeg gjorde kun for min egen datter, for sjov og for hyggens skyld, og jeg fik faktisk et chok, da jeg fandt ud af at der var interesse for det.
Shoppen er meget ny og der er masser af rum for forbedring. Lige nu arbejder jeg også på nye fine perlekombinationer og generelt har jeg en masse idéer for Nirrimis og fremtiden. Jeg håber selvfølgelig at min shop også findes om et år, men hvis ikke, så tænker jeg at der var en mening med det. Vi må se : )


Rabat til jer: 
 Fordi jeg jo holder af jer og gerne vil forkæle dem der rent faktisk tager sig tid til at læse det jeg skriver herinde på min blog (det er meget værdsat, tak for jer), kommer her en rabatkode som I frit kan bruge. EMILI (skal tastes ind ved checkout) giver 20% på hele dit køb. Jeg tænker jeg lader den køre et par dage.

I øvrigt Hvis I køber noget af mig og tager billeder, så må I endelig dele dem (hvis I har lyst altså). Det betyder mere end I forstår.

Tak fordi I gad læse min lille historie.

instagram.com/nirrimis/
nirrimis.com

4 kommentarer

  • Sidsel

    Tillykke med shoppen, og hele projektet – det er så fine kæder, altså! Jeg har dem på ønskelisten til fødselsdag/jul i december, meeen nu hvor der er en rabatkode, kunne det da være jeg bare skulle give mig selv + baby i maven en tidlig gave. De er ihf meget smukke! God vind med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tusind tak! Din kommentar betyder SÅ meget <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sidsel

      Selv tak 🙂

      Nu har jeg faktisk lige været inde og kigge lidt 🙂 Kan det passe, at der ikke er et armbånd til voksne i raw karamel? Og…..kommer det måske på et tidspunkt? hehe

      PS. Har ikke fulgt med så længe, men er blevet rigtig glad for at følge og læse med herinde! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det kommer online i slutningen af ugen. Du er velkommen til at lægge en bestilling på et hvilket som helst andet armbånd og så skal jeg nok huske at det er rå karamel jeg skal sende til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig weekend