Weekend-tid, opdragelse og et stort glas rødvin

Operation for delte mavemuskler

Jeg har kredset om dette indlæg længe. Udgive, eller lade være? Frem og tilbage.

Det handler om plastikkirugi.

Ud over at det er et ekstremt personligt valg, der jo i virkeligheden ikke kommer andre ved, så føler jeg også at det er tabuiseret og kommer med mange forudindtagede fordømmende holdninger. “Hvis man lægger sig under kniven for noget, der udelukkende er kosmetisk, så må man da virkelig være helt enormt egocentreret” “hvis man gør det én gang, bliver man afhængig og kan ikke stoppe mens legen er god” “plastikkirugi er lig med lavt selvværd” – alle ting der slet ikke passer på mig.

Men den største grund til at jeg har tvivlet omkring dette post er frygten for at normalisere at få lavet om på sin krop – især med så stort et indgreb som det jeg har fået, og at nogen tolker mit indlæg som en opfordring til at lave om på sig selv. Det ville gøre mig så ked af det og det er ikke min hensigt.

Nu vælger jeg at trykke udgiv på min historie og selvom at jeg som sagt aldrig vil opfordre nogen til at lave noget om på sig selv, så håber jeg alligevel at jeg måske kan inspirere til at gøre lige præcis hvad der gør DIG glad, i alle aspekter af livet, uagtet hvad andre måtte tænke.

Men først; Be nice, guys! Husk på at vi alle er forskellige. Læs med et åbent sind.


Tilbage i april blev jeg opereret for delte mavemuskler. En såkalt stor maveplastik hvor musklerne syes sammen og hvor eventuel overskydende hud fjernes.

Hvorfor operation? Det er jo sådan at når man bliver gravid så deler mavemusklerne sig for at gøre plads til den voksende mave. Hos mange samler de sig fint igen, men hos nogen, og især os (som jeg har forstået det, correct me if I’m wrong) der har fået kejsersnit kan det være svært.

Jeg fik delte mavemuskler efter min første graviditet. Men efter anden graviditet var det som om, at det var ekstra udtalt. Halvandet år efter fødslen så jeg stadig meget gravid ud og jeg havde smerter, især fra lænden.
Jeg blev tjekket af flere eksperter løbende, af læger, fysioterapeuter, plastikkirurger og alle sagde stort set det samme: 7-8 fingres mellemrum (hvilket er ret meget) og begyndende brok.

Ud over de delte mavemuskler havde jeg fået den berømte “kejsersnitsdelle” og slutteligt havde jeg fået en pæn portion overskydende hud

De ting sammenlagt gjorde at jeg var helt sikker på, at en operation var for mig.


Operationen, som jeg naturligvis selv betalte for, gik fantastisk godt og var alle pengene værd. Jeg havde valgt den aller dygtigste kirurg med speciale i netop min operation, så jeg vidste at jeg var i gode hænder.
Jeg sov en enkelt nat på klinikken og kunne derefter tage hjem. Hjemme havde vi på forhånd besluttet at C holdte fri den efterfølgende uge og så var mine forældre også indstillet på at skulle give en ekstra hånd med. Man skal passe på med at løfte for meget de første uger.

Det er ikke nogen quick fix og dette er virkelig en kæmpe stor operatio, hvor man skal være super tålmodig hvad angår smerter og resultat og virkelig kunne se længere frem. Jeg klarede den, endda som hjemmepassende mor. Så jo, man kommer gennem det. Jeg havde 110% støtte fra både C og min familie og det tror jeg især også hjalp.

Resultatet:
Jeg kan ikke rigtig beskrive det med ord føler jeg. JEG ER SÅ OVERDREVET GLAD FOR MIT RESULTAT. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv og jeg føler mig SÅ godt tilpas i min egen krop.

Jeg gjorde det aldrig for at se perfekt ud og tanken om en super flad mave var egentlig ikke dét jeg gik efter. Jeg elsker former – på andre kvinder og på mig selv. Men overskydende hud og en rectus diastase så stor som min, det havde jeg ikke lyst til. Jer der har haft eller har delte mavemuskler kan sikkert give mig ret i hvor underligt det føles. Jeg følte hele tiden at jeg skulle tage hensyn til min mave, skulle rejse mig fra liggende position til siddende på en særlig måde – ligesom da man var gravid. Nu kan jeg gøre lige hvad jeg har lyst til og det føles helt rigtigt.

Jeg er stolt af mig selv, stolt over at jeg har truffet et valg om at gøre noget godt for MIG og kun MIG.
Jeg synes jeg fortjente det og jeg kan kun anbefale andre kvinder som sagt at gøre hvad der gør dem glade, og så hul i hvad andre evt. måtte mene om det.

Er du sikker på at I ikke skal have flere børn så? 
Først og fremmest så er en operation mod delte mavemuskler ingen hindring for en eventuel ny graviditet og udgør absolut ingen fare for mor eller baby. Kroppen er fantastisk og ens hud vil strække sig igen for en ny baby.
Det eneste man ikke kan regne med, såfremt man bliver gravid efter operation, er selvfølgelig at ens resultat ikke påvirkes.

Jeg ved ikke om vi er færdige med at lave lækre børn ; ) Min mand hælder mest til at vi ér færdige, haha. Jeg selv føler mig færdig lige nu, men ved også at det kan ændre sig om nogle år, derfor har jeg selvfølgelig læst grundigt op på om en eventuel graviditet var en mulighed. Lige nu ønsker ingen af os at udvide familien yderligere, men har også aftalt, at vi til hver en tid kan tage den op og se hvor hinanden står. Måske er vi færdige, måske laver vi en baby mere.

Jeg kan godt forstå hvis man overhovedet ikke kan forstå, at man vælger et sådan indgreb, hvis ikke man er helt sikker på at man er færdig med børn og ideelt set havde man fået de børn man skulle have inden. Men altså nogle gange er man jo ikke selv herre over hvad der sker her i livet og jeg holder fast i at det udelukende er ens kosmetiske resultat der bliver påvirket og ved skulle jeg blive gravid igen someday så er det barnet der er det allervigtigste – og bestemt ikke om min mave eventuelt vil ændre form. Det tager vi til den tid.

I er meget velkomne til at stille mig spørgsmål her i kommentarfeltet eller på IG. Spørgsmål ang. pris og kirurg svarer jeg kun på privat og ikke i kommentarfeltet her.
Og sidder der nogen der for alvor overvejer samme operation er I også velkomne til en kop kaffe og en snak hos mig.

Kærlig hilsen Emilie

Ps. Der er en del der har spurgt om jeg også har fået lavet mine bryster?! Som om det ville have været det naturligste i verden at jeg også havde det. Det har jeg ikke og skal heller ikke. Mine bryster udseende bærer selvfølgelig præg af to graviditeter og af amning i sammenlagt mere end to år, men for mig er de helt, helt perfekte og lige som de skal være.

6 kommentarer

  • Mette

    Hvem har du fået det lavet hos ? Kan godt forstå at du har fået det gjort, det er så ubehagelig at have delte mavemuskler – og oven i det skal man leve med kronisk topmave

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Ja, det er det altså.

      Spørgsmål ang. pris, kirurg og før-billeder svarer jeg hjertens gerne på, men send mig en mail eller DM på Instagram <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • rikke møller

    Fedt, at du har taget springet, og du ser vitterligt fantastisk ud! Har faktisk på det sidste tænkt, hvad pokker du mon havde gjort, for der var ‘et eller andet anderledes’ 🙂 Jeg er meget enig, og når man véd hvor mange, der får ‘fikset’ forskellige ting, men hvor få, der vil stå ved det, er det super cool, at du er ærlig.

    Jeg er én af dine følgere, der generelt ikke er så enig i dine synespunkter (men som aldrig kunne drømme om at skrive grimt eller ty til jodel!). Ved godt, det som sådan ikke er relevant for min kommentar – og så alligevel; måske det kan være en reminder til alle de trælse typer, som du i starten af indlægget prøver at være på forkant med. Man kan jo godt være forskellige og så nogle gange enig – men altid opføre sig pænt 🙂
    God søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for det. Jeg er et meget ærligt og åbent menneske, jeg har allerede sagt det til stort set alle. Kan slet ikke lade være. Og nu var det så jeres tur 🙈 Og ja, der er flere der har bemærket det åbenbart. I sidste uge var der en på IG der spurgte mig hvorfor jeg havde et behov for at photoshoppe min krop. Og ja, det kunne aldrig falde mig ind at gøre.
      Så, det er rart at det er ude nu på en måde.

      Og tak for at du er sådan en! Man ved jo godt at folk snakker – og det er helt ok. Men det gør ondt at se det sort på Hvidt.
      Heldigvis er den app long gone fra min tlf, for min egen og bloggens skyld. Ellers havde fx heller ikke turde dele dette indlæg.

      God søndag til dig også ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg kommenterer aldrig, men det her ramte mig virkelig. Jeg har altid været helt flad og petit, ingen bryster overhovedet. Jeg har langt om længe taget skridtet og bestilt tid til en brystoperation så jeg endelig kan føle mig kvindelig. Jeg har haft nøjagtigt samme tanker som dig og følt mig dømt over at ville lave noget kosmetisk ved min krop. Det hele føles meget grænseoverskridende for mig. Du bekræfter mig i at følelsen man selv får bagefter overgår alt andet, og er det langt vigtigste! Så tak for et godt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Tak for din kommentar.

      Det er nemlig lige præcis det aller vigtigste hvordan man selv har det med det! Hepper på dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend-tid, opdragelse og et stort glas rødvin