Historien om Nirrimis - Rav til børn og voksne

Succes?

Det har været sådan en dejlig dag i dag. Bog-lancering for Cana’s tredje bog, 40 ting du skal vide om din fødsel – så flot. En dag i selskab med ja, Cana, men også alle mine andre dygtige blog-“kollegaer”, som jeg holder meget af.
Jeg har jo ingen “rigtige” kollegaer og trives fint med det. Men derfor er det også super dejligt og tiltrængt sommetider at komme ud blandt ligesindende til de her såkaldte events, der sikkert kan fremstå en smule skøre udefra. Dejligt at kunne sparre, ligesom jeg forestiller mig at man gør på en mere almindelig arbejdsplads..

I dag gik snakken på at være selvstændig, som de fleste der var til stede jo også er. For mit vedkommende var det dejligt at blive mindet om, at det der med at have sin egen business ér fucking badass. Jeg har en tendens til at glemme det, når jeg sidder derhjemme alene og arbejder. Og jeg er så god til at tale mig selv og det jeg kan ned, og har i den grad skulle lære at forstå, at det at skabe sit eget også har stor værdi. Min evigt støttende mand, som jo også altid har været selvstændig, har heldigvis efterhånden fået det banket ind i mit hovede, haha.

Jeg har haft mange jobs. Fra jeg var 12 år gammel har jeg arbejdet og tjent penge. Alle mulige og umulige steder. Men de sidste 5 år har jeg jo altså levet af min egen business. Det har været meget nede på jorden, helt stille og roligt og mange har da også fået en hel del mere succes end jeg, på at lave det samme.
Men jeg har tjent penge og fået det til at løbe rundt. Og jeg har haft fleksibiliteten og været den mor jeg gerne ville. Været sammen med mine børn så meget at jeg ved jeg altid vil kigge tilbage uden at fortryde noget. Og jeg har været glad hele vejen igennem. Så jeg er stolt af mig selv og kunne ikke ønske mig mere. Det er succes for mig.

Så alt er som det skal være. Og alligevel kan jeg blive ramt af tanker som at det jeg laver ikke er godt nok. Jeg har masser af selvtillid når det kommer til at være både mor, kone, veninde, elsker. Jeg nailer det, synes jeg.
Men professionelt.. Jeg har sådan set aldrig ønsket mig eller gået for at tage den længste uddannelse eller få et fancy (bruger det ord i manglen på bedre) job, en høj stilling osv.
Og jeg har skulle kæmpe med det i mit indre, fordi jeg i en årerække fandt det mærkeligt, at det ikke var min drøm, og at jeg samtidig på ingen måde heller vidste hvad drømmen så var.

Vi ønsker vel alle en eller anden form for succes i vores liv. Men hvad definerer succes? Jeg har i hvert fald fundet ud af at succes for mig, ikke er det jeg engang troede var opskriften  = god uddannelse, godt job, mange penge.

Nu kan man sige at der i denne tid også er et stort fokus på det her med slow living, at det måske ikke længere er det ultimative for alle at sidde i en høj stilling og tjene mange penge, som det i højere grad var for blot få år tilbage. Det er blevet meget mere accepteret at sige, at man ikke gider ræset, at man ønsker et roligere liv. Og for mig har det, og måske også bare det at jeg er blevet ældre, altså også betydet at jeg har kunne hvile mere i den jeg er. Den der er ligeglad med titler, status, lang vs kort uddannelse og et godt stykke henad vejen også antal kroner indsat på kontoen hver måned  – så længe man er glad i det man laver for pokker.

Det er rigtig befriende at være nået hertil <3

 

2 kommentarer

  • Enig – mit job giver hverken mange penge, prestige eller fame, men branchen passer mig perfekt og elsker friheden ved deltid og medbestemmelse på egen vagtplan 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Historien om Nirrimis - Rav til børn og voksne