På det seneste

Weekend-tid, opdragelse og et stort glas rødvin

Fredag eftermiddag og jeg er heeeeelt helt færdig lige nu. Det har virkelig været en lang og ret social uge hvor C og jeg begge har lavet hver vores ting om aftenen. Vi har passet arbejde og venner og ikke prioriteret parforhold særlig højt. Sådan er det jo nogle gange – det hele skal gå op. Men jeg kan godt mærke at jeg glæder mig til en weekend sammen nu.

I går var jeg til forældremøde i børnehaven og kom virkelig sent hjem, pyyh. De første to timer af mødet gik i øvrigt med et foredrag om børneopdragelse af Rikke Winckler fra forældresparring. Og jeg kan virkelig godt have det stramt med ting der omhandler “opdragelse” af børn. Jeg synes faktisk nogle gange, at der nærmest bliver gjort grin med de små (og deres nedsmeltninger fx) og det er jeg bare super sensitiv omkring. Lidt ligesom de der posts der florerer på Facebook med billeder af forskellige børn, der har en nedsmeltning, hvor der under hvert billede står en lille tekst ala: “Græder, fordi jeg gav ham den forkerte kop”. Og jo jo, det kan da sikkert godt se komisk ud, men jeg føler måske bare at man glemmer, at reaktionen som oftest ikke har noget som helst med koppen at gøre. Og så synes jeg også at man glemmer at tune ned i børnenes verden. Glemmer at børn er børn og at de små hjerner slet ikke er udviklet nok til at forstå alt det, vi forældre sommetider ønsker at ungerne skal forstå lige med det samme.

Men i hvert fald: Hende Rikke var helt vildt god synes jeg! Formåede at gøre det super sjovt og interessant for os trætte forældre og havde en rigtig dejlig tilgang til børn og gode konkrete bud på hvad man kunne gøre i specifikke situationer – så man undgår skæld-ud men stadig formår at sætte kærlige grænser.

Jeg skrev engang et post på IG hvor jeg fortalte at jeg ikke rigtig troede på hverken skæld ud, trusler eller det der med at sætte grænser. Og det blev af nogen i kommentarfeltet tolket som at jeg, vi, så automatisk måtte have to ustyrlige børn, der fik lov at bestemme alt herhjemme. Og det er jo heldigvis ikke sådan det er, så langt fra faktisk.
Vi sætter selvfølgelig grænser (bryder mig nok bare ikke om ordet) men ikke uden at have lyttet til ungerne først, så de føler sig hørt. De ved hvem der bestemmer, men at vise det, behøver jo slet heller ikke være på den der autoritære gammeldags skæld-ud måde med løftede pegefingre. Overhovedet ikke. Vi ved, at vi er de voksne og det er altså de voksne der har ansvaret for relationen og ansvaret for at bevare fatningen i pressede situationer. Jeg MÅ kunne styre mit temperament som voksen. Hvis ikke jeg kan, hvordan skal mit barn så kunne?
Forældre og børn er forskellige og vi er langt fra perfekte, men jeg synes at vi har fundet melodien på vores måde – uden skæld ud, råben højt, trusler eller straf. Og jeg synes faktisk at vi er indehavere at to styks glade unger der godt gider at lytte efter og samarbejde (vi får sikkert igen når de bliver teenagere) 😉  – Sådan er det jo også oftest – børn vil herre gerne samarbejde, men har måske bare brug for et kærligt skub for det og ikke en løftet pegefinger.
Hvad med jer? Hvordan er jeres tilgang til opdragelse?

Det blev lige lidt længere end planlagt, ovenstående. Jeg må videre i teksten nu. Om lidt kommer C  nemlig hjem med fire drenge, Saxo + tre venner. Vi skal have dem alle til pizza, bland-selv og overnatning. Pheeeew… Jeg tror det kræver et glas rødvin. SKÅL!

Håber I får en skøn weekend! : )

7 kommentarer

  • Charlotte Eskesen

    Jeg er ikke til skældud. Jeg har en datter på 7 vi har altid talt om tingene. Hun er den dejligste pige i verden. Hun hører efter 98 % af tiden og det er skutte løgn. Nogen gange siger jeg at man altså gerne må lave noget ballade en gang i mellem men det sker sjældent. Man kan sagtens ha et velopdragen barn uden at skælde ud. Noget andet er at jeg har hørt at børn der ikke er ballade med i de yngste år bliver nogle vilde teenager der ikke hører efter😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er i gang med et 12 ugers online forløb hos Rikke Winkler, og det er SÅ godt. Jeg manglede redskaber til at styre mit temperament. Egentlig ikke fordi jeg skælder ud ofte, men har oplevet et par gange at jeg har reageret utilregneligt overfor min datter. Og samtidig har vi en datter med virkelig store følelser indimellem. Og det ville jeg gerne blive klogere på og samtidig blive klogere på mine egne reaktionsmønstre. (Ovenpå 2 uønsket medicinske aborter de sidste 4 måneder, har mine følelser været meget ude på tøjet.) Det kan varmt anbefales!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kære Emilie. Mega relevant indlæg på din blog. Vores tilgang er meget lig jeres. Vi efterlever ikke altid som vi ville ønske, men heldigvis bliver vi bedre hele tiden ❤️ tak for en anden stemme i børnedebatten. Altså i den lidt mere mainstream børnedebat. Nå, men tak for det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Vildt nok at du har været til foredrag med professionelle om opdragelse, der ikke har taget børn, deres hensigter og reaktioner/adfærd seriøst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emili

      Det har jeg ikke sagt at jeg har, beklager hvis det lød sådan..
      Men jeg har godt nok læst mange “humoristiske” artikler om børneopdragelse, hvor mange profesionelle udtaler sig på en måde, som jeg synes nærmest er at gøre grin med de små. Og det stritter på mig.

      Jeg tænker også på alle de sundhedsplejersker der fortæller os nybagte mødre om hvornår vores babyer bør kunne sove igennem/ikke burde spise mere om natten osv, osv.

      Det er jo ikke alle professionelle der er helt up to date på nyeste viden om børn – og så er vi selvfølgelig også alle forskellige i vores tilgange til børn også.

      Men altså hende her, Rikke, hun var virkelig virkelig dygtig. Så hende kan jeg anbefale hvis man er interesseret i emnet : )

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På det seneste