Sidste officielle hjemmedag

Pakket uge

Klokken er 10.20 og jeg har netop sat mig til rette nede på Grød på Falkoner Allé. Mit ældste barn er hjemme med mormor, han er syg med høj feber, lille, store skat : ( Min yngste har jeg netop vinket farvel til nede i børnehaven.
Vi startede indkøring i fredags og det går bare godt altså, men gør det ikke altid det, de første dage hvor man stadig er der, der hvor det endnu ikke er helt så seriøst ? ; )
Hun falder så fint ind med de andre børn, henvender sig til pædagogerne, leger og leger – alt det hun ‘skal’.
I går og i forgårs spiste hun frokost dernede, mens jeg sad i køkkenet. Og i dag er jeg smuttet i halvanden times tid for første gang. Jeg henter hende igen når de er færdige med frokosten. Og så er det hjem og afløse mormor, der selv skal på job.

Det er en crazy uge det her. Sygdom, indkøring, arbejdsdag i børnehaven, farvelmiddag for veninde.
Og så er det også ugen for åbent hus på diverse friskoler. I tirsdags var Sax og jeg til en såkaldt optagelsessamtale på en af dem vi håber på. Angstprovokerende much, meeeen vi nailede den, synes jeg. Så nu må vi se.

Så er der Nirrimis (reklame for egen virksomhed, I guess) der sender mig på posthuset, eller GLS-biksen for at være præcis, hver eneste dag lige pt. Det er ikke fordi jeg siger at det bare er en forretning der kører på skinner, overhovedet ikke. Det er jo også helt nyt, men der er tydeligvis noget potentiale, og det vil jeg gerne gribe. Det ér min drøm, ikke nødvendigvis Nirrimis for altid, men det at udfase kampagner, hvilket allerede er sket ret meget, hvis nogen skulle have lagt mærke til det, arbejde med noget der ikke har MIG og min familie som omdrejningspunkt. Det er en kæmpe drøm. Så jeg klager ikke, det er jo lige præcis som det skal være.

Og oveni dette har min bedre halvdel været på verdens mest fortjente ferie med drengene, på den anden side af kloden (billeder af blå himmel og palmer og vin til frokost er hvad jeg har modtaget i disse dage, grr). Jeg under ham SÅ meget den tur. Men selvfølgelig løber jeg så også dobbelt så stærkt, det giver sig selv.

Det er også lige præcis nu jeg bliver ekstra opmærksom på og taknemmelig for vores lille landsby i byen. Min far der bager croissanter med ungerne, mens jeg render ned med de ordrer jeg skal have sendt.
Og i øvrigt også min far der puttede begge børn i tirsdags, så jeg kunne få sagt god rejse til min veninde.
Min søster i går og mor i dag, der hygger om Sax om formiddagen, så indkøringen ikke behøver sættes på pause.
Og Olde der kommer med mad og overskud i morgen til fredagshygge og VMD – som mine børn åbenbart eeeelsker, jeg selv not so much, som i overhovedet ikke! Haha..
Ja og det er så også i disse dage at eventuelle tanker omkring at forlade byen, der i ny og næ popper op, bliver fuldstændig pist væk. Det er simpelthen for skørt at flytte fra dem der virkelig betyder noget..

Jo jo, så ugen er pakket, jeg er sikker på at det er hverdagskost for rigtig mange. For os er det meget, men sådan er vi jo alle så forskellige i temperament.

Jeg elsker det rolige, tiden, nærværet. Jeg gør mig så mange tanker for tiden. Om hvordan samfundet er skruet sammen (og nej, det er jo ikke noget nyt, at jeg tænker på det, men for tiden bare ekstra meget). Om hvordan man kun er ‘noget’ hvis man realiserer sig selv. Og mindre hvis man sætter tid først. All that jazz…..

Jeg føler ikke vi endnu har fundet ‘opskriften” på det gode liv for os. Men jeg synes vi har gjort det godt so far. Med plads til masser af forbedring..

Måske er det lidt ekstra travlt disse dage, men humøret er stadig højt her og jeg håber også at jeres uge er rar, hvad end I foretager jer <3

 

1 kommentar

  • Helene

    Jeg tænker nogen gange om det lidt er en “københavnerting” det der med forventlinger om selvrealisering og at tiden ikke må stå for stille…med fare for at få hpret i maskinen;-) Men her i Jylland er det altså helt ok at tage det stille og roligt….det er ikke noget særligt eller anderlees at gøre tingene i eget tempo. Jeg ved ikke. Bare en tanker der tit popper op når du eller andre nævner det. Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det, egentlig..:-) Men kan du følge mig? Jeg synes i hvertfald det er helt normalt og ok at vælge tiden og nærværet som første prioritet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sidste officielle hjemmedag