Babyer og søvn

img_5749

Noget af det jeg får flest spørgsmål om på mine stories for tiden, handler om søvn. De kommer især når jeg lægger billeder op, hvor Isolde sover på mig, ved mit bryst. Det er åbenbart noget, der kan få folk op af stolene. Så så SÅ skørt – det er jo for søren da det aller mest naturlige for en lille baby – at sove på sin mor. Det tryggeste sted i verden.

Der er både de let negativt ladede kommentarer, hvor der stilles spørgsmålstegn ved at min lille baby, som ikke engang er fyldt fire måneder, sover lur på sin tryggeste base (seriøst)?! og så er der de søde spørgsmål fra fellow barslende mødre, der bare er nysgerrige på hvordan andre gør tingene mht søvn, lure, putning til dag og nat. Heldigvis flest af sidstnævnte : )

Søvn fylder ufatteligt meget, når man er på barsel eller har med babyer og mindre børn at gøre, er det ikke sandt?

For mit vedkommende fyldte det mest ved første barn og ikke lige så meget denne gang.

Og det giver god mening, tænker jeg. Man har jo absolut intet at sammenligne med ved første barn og hvis ens pode ikke sover særlig længe, helst vil sove på en bestemt måde, har mange opvågninger etc. kan man godt blive rigtig nervøs for, om det nu altid skal være sådan. Det forstår jeg godt. Sådan havde jeg det selv temmelig meget, dengang med Saxen.

Men bare rolig og fat mod. ALT er en fase, når det kommer til børn.

For at besvare jeres spørgsmål sådan lidt samlet, kommer her et lille skriv:

Lure i løbet af dagen: 

Isolde sover ikke altid på mig, med brystet I munden, nej.

Isolde sover både lur i sin barnevogn, i viklen, i slyngevuggen og på mig.

Hvis vi er ude: 

Skal jeg f.eks mødes til morgenmad med en veninde, kommer hun i barnevognen og får lov at stå ude foran hvor end vi nu sidder, sovende med babyalarmen tændt (mens jeg stadig kan se vognen, selvfølgelig).

Skal vi ud at gå en tur, f.eks ned for at hente storebror i børnehaven, og er Isolde ikke træt nok til at gide at ligge i barnevognen, kommer hun i viklen. Hun kan rigtig godt lide at sidde der og følge med i verden, mens hun er helt tæt på mig. Og når hun efter lidt tid er blevet træt, falder hun i søvn. En vikle er GENIAL. Kæmpe musthave.

Hvis vi er hjemme:

Når vi er hjemme bliver hun enten puttet i slyngevuggen eller ved mit bryst.

Slyngevuggen fungerer SÅ godt og jeg vil anbefale den til alle, virkelig.
Den er også god om aftenen, hvis far skal putte, fordi jeg f.eks gerne vil putte Saxo.

Hjemme bruger jeg typisk hendes lurer på computeren hvor jeg svarer mails, blogger (som nu), arbejder på mit lille projekt etc. Selvom jeg prøver at skære ned på work, så har jeg bare meget der skal laves på computeren hver dag, og det kan jeg snildt gøre med hende sovende i min favn. Og at hun så gerne sover 3-4 timer i streg på mig, er bare fedt, for så får jeg virkelig lavet noget.

Men er du ikke bange for at vænne hende til kun at kunne sove på dig? 

Nej. For hun sover jo ikke kun på mig. Hun kan som sagt sove på alle ovenstående måder og det er helt perfekt.

Putning til natten: 

Isolde bliver puttet på to måder til natten.

Enten i slyngevuggen i stuen, hvor jeg så tager hende op og med ind i soveværelset, når jeg går i seng. Eller ved mit bryst i sengen.

Nogle gange kan jeg nemt amme hende i søvn og liste mig ud af vores soveværelse og andre gange vågner hun hver gang jeg forsøger at gå, så jeg må overgive mig og selv gå i seng. Det gør mig vitterligt intet, da jeg typisk også selv er super træt omkring klokken 21 hver aften.

I løbet af natten:

Isolde sover i dobbeltsengen hos os. Hende og jeg ligger ganske tæt, og det er ret hyggeligt. Isolde har opvågninger om natten for at spise, men jeg aner ikke hvor mange. Jeg ammer hende liggende i søvne. Nogle nætter føles det som om hun har spist en milliard gange, og nogle bliver jeg faktisk i tvivl om, om hun overhovedet har meldt sig. Uanset hvad føles det som sagt ikke som reelle opvågninger, da hverken hende eller jeg vågner rigtigt op, fordi vi ligger i ske, jeg ammer liggende og i mørke. På den måde er amning fandme smart og let. Jeg ville synes det var så besværligt hvis hun lå i egen seng og jeg skulle rejse mig fra sengen hver gang hun møffede.

Fremtiden:

Saxo har virkelig lært mig, at alt med børn er en fase. Og at tiden med børn i øvrigt går rygende stærkt. Derfor nyder jeg at have Isolde liggende hos mig sovende – jeg ved jo at det ikke varer ved.

Noget han også har lært mig er at børn er så mega seje og omstillingsparate og at man snildt kan ændre en vane, hvis det er det man har lyst til.

Et eksempel: Dengang Saxo var baby ammede jeg ham også i søvn til natten. Da han blev et år fik jeg et behov for at far også kunne komme på banen mht. putning (dengang brugte vi ikke slyngevuggen). Det var tiltrængt efter et år hvor jeg, moderen, naturligt var rigtig meget på.

Jeg frygtede i ugevis, at skulle putte ham uden brystet og var sikker på, at jeg for altid havde ødelagt hans evne til nogensinde at kunne puttes af andre end mig og mit bryst.

Men altså da vi først havde taget beslutningen, gik det SÅ nemt, at jeg var helt flov over, at jeg havde frygtet det så meget. Det virkede bare så dumt.

Og det samme med natamningen. Da han fyldte et år, ammede jeg ham stadig om natten og han havde rigtig, rigtig mange opvågninger, hvor han søgte brystet. 8-10 opvågninger, så vidt jeg husker. Måske flere.

Vi tog en ‘kold tyrker’ (som lyder meget voldsommere end det overhovedet var). Kold tyrker går imod mine pricipper, men det var hvad der skulle til og det tog ca 2 nætter, så sov han igennem, fuldstændig igennem. Og for mig giver det sindssygt god mening. Altså. Nu var han jo blevet puttet med brystet i munden i 12 måneder, og havde aldrig kendt til andet. Derfor skulle han naturligvis lige lære, at han sagtens kunne falde i søvn uden det. Så det lærte jeg ham. Med kys, kram, nus, en kop vand og masser af tryghed og nærhed. og det var den bedste beslutning nogensinde. Især fordi både Saxo og jeg var udhvilede og glade om morgenen efter 0 opvågninger.
Så bliver situationen den samme med Isolde til den tid og vågner hun også en milliard gange, vil jeg ikke tøve med at skære natamningen fra – men først når jeg ved, at hun er klar. Når jeg ved at hun ikke har behov for mad om natten længere og når jeg er sikker på at jeg kan give hende trygheden uden bryst. At hun er klar til det. Sådan noget tror jeg, at man som mor kan mærke. I mit hoved kan vi se på det, når hun bliver 11-12 måneder. Indtil da må hun hjertens gerne bruge mig som sut og vågne og amme alle de gange om natten hun overhovedet har lyst til.

Hvad ville jeg med dette indlæg, ud over at svare på alle jeres spørgsmål? Måske bare sige: Ro på, mor og far. Alt er en fase og du kan ikke give din baby en dårlig vane ved at lade den sove på dig. Det er umuligt.

Dit barn bliver ikke mere selvstændigt af hurtigt at lære at sove selv, komme i egen seng, på eget værelse.
Dit barn bliver selvstændigt og robust af masser af nærhed og tryghed fra dig.

Ps. Jeg er vild med dette lille skriv. Læs hvis I har lyst <3

 

Isolde 3 måneder

Processed with VSCO with hb2 preset

Så blev hun 3 måneder. Verdens dejligste lille lækre is.

Og her kommer en status, fordi man glemmer så hurtigt og fordi det for mig er sjovt, at kunne bladre tilbage og huske : )

Sådan i korte træk var hun jo super nem de første 5-6 uger. Sov fra det hele og var nem at have med rundt. Vi havde hende jo f.eks med til bryllup, da hun var 3,5 uge og det gik uden problemer.

Herefter fulgte ca. halvanden måned, som var lidt udfordrende, fordi det virkede som om, hun aldrig var helt tilfreds. Jeg nåede lige at blive en lille smule bekymret, og havde hende bl.a med til kiropraktor, fordi jeg tænkte, at der måtte være et eller andet i vejen. Men i virkeligheden var og er hun vist bare en helt normal baby. Min sundhedplejerske sagde, at jeg skulle vente at se til hun havde passeret de tre måender, fordi mange babyer åbenbart vender der. Og med fare for at jinxe det hele (og det er vist også noget med et 4. spring vi går ind i i morgen)? fik min sundhedsplejerske altså ret.
Det hele vendt nu, heldigvis, og vi har den skønneste lille pige, der langt størstedelen af sin vågne tid, er glad og tilfreds.
Hun er stadig en bestemt og til tider utålmodig dame, men der er klart overtal af gode dage, hvor alt er i den skønneste orden. Sådan en dag havde vi f.eks i går. Hun var både med nede og hente storebror i børnehaven og med til middag hos vores gode venner om aftenen. Og ikke én gang brokkede hun sig. Nix, hun var bare glad og tilfreds dagen lang. Det var SÅ dejligt.
Hun har stadig tydeligt et andet sind end sin storebror, men det er kun fint, at få en forståelse for, at børn virkelig er forskellige, tænker jeg. At noget simpelthen er ude af ens hænder : )

Isolde vejer 6,5 kilo og bliver kun ammet. Min plan er at fuldamme hende så længe det er muligt, fordi det trods alt bare er det nemmeste : )

Hun har behov for meget søvn, og er ca vågen halvanden time af gangen hele dagen igennem, før hun igen må give efter for søvnen.
Hun sover både i barnevognen, i slyngevuggen og på mig, og alle tre ting fungerer godt. Men de længste lurer er i min favn. Mange spørger, “ej gider du godt sidde med hende i tre timer, mens hun sover”? og en på min instagram mente endda, at jeg gav hende dårlige vaner, ved at lade hende sove på mig. Haha. Jeg ved, at man ikke kan give babyer “dårlige vaner” og hvis man kunne, hvad dårligt ville der så være i at sove lige der, hvor man er allermest tryg? Jeg forstår det ikke.

Anyway, om natten er hun god ved mig og tager både 5 og 6 timer i streg, hvilket er vildt for mig, for det gjorde Saxo aldrig. Hun spiser selvfølgelig også om natten, men jeg aner ikke hvor meget, da det foregår i søvne. Både for hende og jeg.
Hun sover i vores seng og som regel vågner jeg altid før hende om morgenen. Jeg kan virkelig ikke klage på den front.

Nå ja og så smiler hun stort til alt og alle (men særligt til mig) og griner med lyd, når jeg kysser hende på maven. #Smeeeelter.

Hold nu op hvor vi elsker dig, lille is <3

 

Om ikke at have travlt

fullsizerender

Jeg har i sandhed fundet ud af, hvor hurtigt tiden flyver, når børn er en del af det. Kliché? Jo jo, men seriøst. Saxo bliver fire år om mindre end to måneder. Fire! Og Isen? Jamen jeg har jo lige født hende, eller?

Og selvom Saxo selvfølgelig stadig har brug for sin mor, mig. Så er han bare så godt på vej til at blive stor. Han har sit helt eget univers, interesser og hobbyer, jeg ikke er en del af, gode kammerater, legeaftaler med børn fra børnehaven osv.

Og før vi ved af det kalder skolen, og så tænker jeg, at vi for alvor vil føle, at vi har et stort barn.

Og det er pisse fedt. Virkelig. Jeg elsker udviklingen, at han bliver ældre og mere selvkørende. Jeg elsker, at have et stort og selvstændigt barn.

Det er bare gået så ufatteligt stærkt. Og med den erfaring i mente, betyder det også, at jeg virkelig ikke har travlt med noget som helst omhandlede Isolde.
Jeg har ikke travlt med at begynde på fast føde, stoppe amning, få mig-tid, få hende i tremmeseng, ind på eget værelse, ‘lære hende’ at falde i søvn selv eller lade hende passe af pædagoger i en institution, overhovedet.

For jeg ved nu, at det kommer tids nok og før end man regner med. Det går SÅ stærkt.

Institutionsdelen især, er noget, der fylder mine tanker pt.
Hun skal selvfølgelig gå i samme institution som storebror, og jeg har nu fået talt med dem dernede, om mit ønske, som er, at hun ikke skal starte før hun er halvandet år gammel (og aller helst endnu senere). De satser på, at de kan få hende ind deromkring. Det er jo dejligt. Så det er min foreløbige plan.

Er der noget jeg fortryder her i livet, så er det at jeg sendte Saxo i vuggestue da han var 12 måneder gammel. Før han kunne gå, før han havde et sprog og før han havde en evne til at kunne fastholde et mentalt billede af Casper og jeg når vi var væk.

Jeg fortryder det fordi jeg ved, at det ikke var det bedste vi kunne tilbyde. Jeg fortryder at jeg ikke brugte tiden med ham, da han havde aller mest brug for mig. Og ja, også selvom han altid umiddelbart har trives i sin institution.

Men jeg er fortrøstningsfuld. Han er robust og mega sej, ingen skade er sket.

Men jeg vil selvklart gerne gøre det anderledes med Isolde. Så det er planen. Ingen vuggestue før hun er 18 mdr, mindst. Jeg håber det kan hænge sammen. Jeg er selvstændig, så intet er sikkert. Vi må se til den tid.

Men shit, jeg har mange tanker om det hele.

Mest omkring mit arbejdsliv, som jeg jo elsker. Jeg er heldig at kunne arbejde fra hjemmet. Men kan jeg overhovedet få lavet bare en lille smule med Isolde “på slæb”? Selv nu, hvor hun jo stadig er så lille og hun sover temmelig meget, er det svært for mig at nå noget. Og lets be honest, børn er krævende. Der er gang i den konstant, og det kan være pisse hårdt. Jeg har ikke noget behov for at romantisere livet med småbørn, for uanset hvor elskede de er, ér det også bare virkelig hårdt arbejde.

Jeg må håbe at Isen til den tid gider sove nogle lange lurer, så jeg forhåbentlig kan få lidt tid til at arbejde når hun sover. Og så håber jeg stadig på, at noget familie kan træde til, så jeg måske kan få en-to arbejdsdage om ugen. Det ville være så optimalt. Men det er stadig uvist. Det hele er uvist og helt seriøst, den lette løsning for os allesammen havde været at smide hende i vuggestue når hun fylder et år. Så kunne jeg arbejde, tjene penge og have masser af mig-tid.
Men jeg kan ikke bære det i mit hjerte. Ikke fordi jeg ikke kan undvære hende og har brug for at være sammen med hende 24/7. Sådan er det faktisk ikke. Men jeg vil ikke byde hende institutionslivet så tidligt.

Så for nu er det planen..

Sååå hvis der sidder nogen derude med små børn på alder med Isen, som også satser på at blive hjemme længere tid, så råb lige højt, ikke? Så laver vi da en legestue ; )

Vinterstøvlerne til små fødder

Reklame-links:
imgxxx_5786-copy Ugg her, Kavat her, Angulus her, Ecco her, Aruto Rap her, Ecco her.

Har I købt vinterstøvler endnu? Jeg er, som jeg viste ofte er, bagud på den front. Men vinteren banker jo for alvor snart på. Og før vi ved af det er det for alvor koldt. Og hvem gider at ens barn har kolde fødder? Ikke mig..

Jeg er i tvivl om, hvilke støvler jeg skal købe til Saxo. Vi har prøvet en del efterhånden. Og vel nok egentlig været mest glade for Ecco. Skulle jeg købe med mine øjne, ville jeg købe Angulus tror jeg. Så pæne! Men Saxo skal have nogle han kan lege vildt med. Måske et par Ecco og et par Angulus? Ecco til børnehaven og Angulus til pænere brug. Kavat er også en mulighed. Kavat laver fantastiske sko til børn (og voksne).

Hvilke støvler sværger I til, til de aktive drenge og piger?

Vores barnevogn

Reklame-links.
Processed with VSCO with hb2 preset

^^^ Jakke: Filippa K, Taske: her, Sko: Other Stories

I er så mange der har spurgt, så et lille skriv om Isoldes to foretrukne køretøjer, er på sin plads synes jeg.

Vi har faktisk to vogne vi skifter mellem, og det har vi, fordi det fungerer godt for os. Begge fra Cybex.
Den ene hedder PRIAM, som mange af jer sikkert kender. Den anden er PRIAM’S nye lillebror og hedder MIOS.

MIOS adskiller sig fra PRIAM ved at være en smule mindre (50 cm bred, hvor PRIAM er 57,5 cm bred). Den er fuldstændig genial til barslen i byen. Det mener jeg virkelig. Jeg kan komme ind alle vegne med den vogn. Butikker, caféer, supermarkeder etc. Den fylder intet, irriterer ingen. Og så er den SÅ let at navigere rundt med. Jeg kan uden problemer styre den med én hånd – noget jeg synes er virkelig rart.

Processed with VSCO with hb2 preset

PRIAM er som sagt lidt større end MIOS. Lidt mere robust. F.eks har den også en større kurv, der for mig, som altid slæber alt muligt gejl med rundt, er ret fedt. Selvom den er større, er den stadig lille i forhold til mange af de vogne, jeg ser komme rullende hver dag, og den kan, ligesom MIOS, styres nemt med én hånd. Fantastisk.

For begge vogne gælder det i øvrigt, at de er såkaldte 3-i-1 travel systems, hvor man med ét stel kan sætte både lift, klapvognssæde og babyautostol på.

Det er egentlig sjældent, at vi kører bil efterhånden, så det der med at putte autosædet på, det har vi aldrig gjort os i. Og klapvognsdelen er Isolde stadig for lille til, så derfor har vi altså kun brugt liften i de to vogne so far.

Når Isen skal i klapvogn, tjekker jeg lige ind igen med en status på på det. Det er sjovt, det er altid barnevognen man går så højt op i, når man skal vælge vogn. Men i virkeligheden er det jo ofte en klapvogn, man bruger aller mest. Vi brugte kun barnevogn til Saxo i 6-7 måneder, og herefter skiftede vi til klapvogn – og selvom han længe ikke har gidet sidde i sin klapvogn, så sover han faktisk stadig middagslur i den sommetider i weekenden, hvis han trænger. Det har jeg også tænkt, bliver noget lignende med Isolde.

Processed with VSCO with hb2 preset

Nogle af jer, der har samme vogn(e)? Er I ikke glade for den? Vi er i hvert fald mere end tilfredse. Så tip hermed givet videre. Det kan jo være lidt af en jungle med alt det udstyr, når man bliver forældre. Som altid er det dog en god idé, at prøvekøre først i en butik. Men ok, mon ikke de fleste gør det anyway.

Hav en fantastisk onsdag, venner. I dag skal jeg hente Saxo alene (med Isolde). Det er virkelig helt til grin, jeg ved det godt, men jeg er allerede liiidt svedt ved tanken.
Søde lille is, vil du ikke nok være en rigtig dejlig baby og lade være, at bryde ud i gråd på vejen hjem?
Jeg kan snildt håndtere en grædende baby, men bare ikke samtidig med, at jeg også skal håndtere en energisk fire-årig midt på Gl Kongevej. Jeg allierer mig med PRIAM’en og min vikle ; ) xx

Older posts